Jeg har jo lige haft fødselsdag og derfor tænker jeg, at jeg vil vise jer lidt af de fine fine gaver, jeg har fået, ligesom jeg også tænker, at I skal have muligheden for at vinde en spændende giveaway (en jeg måske allerede har varslet lidt ;) Kan I gætte hvad?) i denne anledning. Lige nu har jeg jo også gang i en giveaway, som desværre alt for få af jer har deltaget i - Så der er gode (læs: store) vindechancer (find den her).
Derudover har jeg gang i at teste et par spændende nye ting og sager af, som jeg vil lave anmeldelser af til bloggen og I kan godt glæde jer - der kommer lidt af hvert. Måske I får et par hints på bloggens instagram, hvis I følger med der ;) Jeg glæder mig i hvertfald!
Nåh folkens, arbejdet kalder og jeg må hellere få næsen i bøgerne og få strikket et oplæg sammen, så jeg kan naile den præsentation i morgen og så lægge det bag mig. Forhåbentligt vil det give lidt ekstra energi på kontoen, når det er overstået! Ikke at jeg er så voldsomt nervøs, men jeg er jo typen, der altid vil gøre mit bedste og så synes jeg også, at jeg har en ansvar for at gøre det så godt som muligt, når nu det ligeledes skal være til gavn for mine medstuderende - såvel som min egen læring. Derfor er det også noget, jeg bruger en del tid på at forbedrede.
By the way og inden jeg slutter af for i dag, så vil jeg lige vise jer denne video, jeg har åben som fane. Det er en tutorial på den flotteste fletning (hollandsk fletning), som egentligt ikke virker så svær at lave, men som alligevel ser super fin ud - og anderledes til en afveksling. Den vil jeg klart prøve at begive mig ud i en morgen, hvor jeg har lidt bedre tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar