Vores terrasse herhjemme er vinter-trist og kedelig. Den
trænger virkelig til at mærke, at foråret så småt er på vej. Rent officielt er
det selvfølgelig allerede forår, men jeg synes nu, at vi mangler solen og
varmegraderne. Derfor er det også nu, at terrassen skal have en kærlig hånd.
Jeg vil gerne have det hele vasket over, fjernet ukrudt mellem fliserne,
plantet blomster i altankasserne, købt nye hynder til stolene og så finde lidt
til at friske det hele lidt ekstra op med i år. Jeg har haft kigget på noget
udendørs belysning i form af nogle lyskæder (se udvalg), som jeg tænker kunne
være en super hyggelig måde at give terrassen dét ekstra og samtidig gøre den
indbydende til aftenhygge på de lunere aftener.
Jeg har den fineste lyskæde fra Sirius hængende inde i stuen
og jeg synes virkelig, at det giver en helt specielt form for hygge. Den er jeg
virkelig glad for og kvaliteten er helt i top, uden at prisen er uoverkommelig.
Så derfor tænker jeg også, at jeg vil finde en udendørs lyskæde hos Siriushome.
De har et stort udvalg af forskellige former for belysning og laver især de
flotteste lyskæder, synes jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar