Det er faktisk én særlig ting, hun spiser hver dag; laks. Rådet kommer fra hendes hudlæge i Los Angeles, Dr. Harold Lancer, som hun har kendt i årevis. Han rådede hende til at spise laks til hvert måltid hver dag og selvom det lyder en anelse voldsomt, så mener hun altså, at det har hjulpet hende.
Men kan det mon være rigtigt? Egentligt giver det god mening, da laks (og andre fede fisk) indeholder megen omega-3 fedtsyrer samt vitamin A og C, der både er antiinflammatoriske og fugtgivende. Og en undersøgelse fra European Journal of Dermatology har vist, at dem, der spiste en kost, der var rig på fisk og grøntsager havde betydelig mindre akne, end dem der ikke gjorde. Derudover tyder andre undersøgelser på, at laks er forebyggende mod laks.
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der kun virker i kroppen sammen med mad. Vitaminet findes ligeledes i fødevarer med fedt, eks. æggeblommer, og lageres i leveren og i fedtvæv. Der findes to slags: retioider og karotenoider, hvoraf sidstnævnte bliver omdannet til A-vitamin. Vitaminet er som sagt godt for huden og vigtigt for at slimhinderne kan danne nye celler. På samme vis er det vigtigt for vækst, appetit, smagssans og synet.
Retinoider findes i animalske fødevarer som lever, æggeblomme, fed fisk og skalddyr (hvor jeg faktisk spiser ingen af delene) og karotenoider i gulerødder, hyben, grønkål, græskar og rød peberfrugt (og som i måske ved, så er jeg blevet storforbruger af rød peber samt gulerødder). Faktisk overvejer jeg lidt, om jeg skal prøve at begynde på et direkte A-vitamin kosttilskud for at se, om det kan hjælpe på min problemhud.
Er det noget, nogle af jer har erfaring med?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar