onsdag den 20. januar 2021

Fit og sund hjemmefra (også som gravid)

 Fitnesscentrene har lukket. Håndvægte og vægtstænger er udsolgte de fleste steder - og butikkerne har heller ikke åbent. Hvad gør man så, hvis man bare gerne vil holde sig lidt i form, få rørt kroppen og få gang i den efter laaaang tids hjemmearbejde på et hjemmekontor, der måske ikke altid lige rummer de mest hensigtsmæssige arbejdsstillinger for kroppens ve og vel?

For det første er det med at få skabt sig en rutine og vilje til at komme i gang og at blive ved med at være kreativ. Der er mange måder, man kan være aktiv på - og yes, du kan også styrketræne derhjemme. Din aktivitet behøver ikke kun bestå af løbe- eller cykelture. Youtube er et godt sted at søge inspiration til træningsøvelser, der er et væld af gode videoer med hele workouts. Men det kan også være en jungle, hvis ikke du ved, hvad du lige vil fokusere på eller har noget viden om, hvilke øvelser der er hensigtsmæssige eller ej. Så du skal have din sunde fornuft med.

Når det så er sagt, skal du ikke være skræmt. Prøv noget af og se, hvad der passer til dig!

Jeg laver selv nogle træningsprogrammer og varierer dem gerne i forhold til at få arbejdet med nogle forskellige muskelgrupper - og hvad kan kan samt ikke kan, nu hvor jeg efterhånden er ved at være så gravid. Måske nogle af dem kan komme jer til gavn? Nedenfor er et eksempel på en af mine programmer, hvor fokus er på den øvre del af kroppen, herunder armene, skuldre, bryst og øvre ryg.

Til øvelserne har jeg anvendt træningselastikker i forskellige hårheder afhængig af den enkelte øvelse. Hver øvelse har jeg lavet 15 gentagelser af, og hele programmet går jeg igennem 3 gange. Det vil sige, at hver øvelse således sammenlagt udføres 45 gange. Det kan du naturligvis selv regulere og tilpasse dig og dit niveau.

Bicep curls - De gode gamle, hvor det primære fokus for øvelsen er på bicepmusklen på forsiden af overarmen. Fokuser på at få en god spænding i elastikken og at udføre øvelsen kontrolleret - langsomt fremfor hurtigt - så du holder et godt spænd i musklen og får det mest optimale ud af øvelsen.

Tricep extensions - Denne variant laves bag ryggen, hvor en arm af gangen er strakt over hovedhøjde og hhv. strækker samt bøjer i albueleddet. Her holdes en god spænding i elastikken hele øvelsen igennem og, der skal være fokus på ikke at komme til at stå og sveje for meget i ryggen samtidig.

Upright row - Hænderne placeres foran kroppen, og elastikken trækkes op i skulderhøjde, mens albuerne er i ret linje hermed. Op og ned på sådan vis med et naturligt bøj i håndleddene.

Armbøjninger - Om de laves på fødderne, på knæene eller stående mod væggen er op til dig. Du skal bare udfordre dig selv tilpas. Sørg for at komme godt ned og ikke at hænge i lænden.

Brystpres, en arm af gangen ved dør - Armen holdes vinkelret mod din side af kroppen, mens armen føres i ind- og udadrotation.Således at skulderleddet laver rotationen. Når du laver brystpresset, skal du således bruge armen tættest på døren, når du står med siden til og presse indad.

Rygpres, en arm af gangen ved dør - Når du laver denne øvelse, er udgangspunktet det samme som ovenstående. Men i stedet skal du bruge armen, der er længst fra døren, når du står med siden til og presse udad.

Øvre ryg, spred elastik med strakte arme i skulder højde - Du står med begge arme strakt ud foran kroppen i skulder højde og med elastikken mellem hænderne. Så hhv. spreder og samler du elastikken, mens du sørger for at holde et godt spænd i den, og kan mærke, at du aktiverer musklerne mellem skulderbladene.

Skulderpres, en arm af gangen - Denne kan eks. laves ved, at du står med foden på elastikken og løfter armen i samme side op og ned ud fra siden, mens du holder et godt spænd i elastikken.


Og husk en god udstrækning af alle de muskelgrupper, vi har arbejdet med.

tirsdag den 19. januar 2021

En dejlig, men ikke helt ukompliceret, graviditetstid


Jer der følger med på min insta ved, at vi jo venter os en lille dreng, og at vi selvfølgelig glæder os helt afsindigt til at møde ham. Vi er nu gået ind i 6. måned, og det er vildt at tænke på, hvor stor han allerede er derinde. Han giver bestemt også tegn fra sig og er en super aktiv lille fyr. Det er så dejligt at mærke ham og at vide, at han har det godt derinde. Det har desværre ikke været en selvfølge at kunne sige sådan hele vejen igennem graviditeten.

Faktisk har vi haft nogle stop ved både lægen og på sygehuset til ekstra scanninger og en masse prøver. Og det har ikke kun skyldtes vores fertilitetsbehandlingsforløb. Men også at jeg desværre har haft nogle perioder med slem utilpashed, hvor jeg har været meget svimmel og kastet en del op. Desværre så meget, at jeg ikke har kunne holde mine piller nede. Og ja, det er jo en ond spiral, fordi så fik jeg det jo endnu mere skidt, når jeg ikke kunne få mine jerndepoter fyldt op osv. Oveni det har jeg haft flere blødninger. Det har været helt fuldkommen forfærdeligt, og vi har grædt af frygt flere gange. Frygt for at jeg aborterede.

Så vi har fået flere akuttider, hvor vi skulle ind og scannes. Heldigvis har der hver gang været den fineste hjertelyd og en frisk lille fyr på skærmen, der vinkede til os. Lægerne har ikke med sikkerhed kunne svare på, hvad blødningerne har skyldtes, men umiddelbart mener de ikke, at de blot har kunne skyldtes sarte slimhinder eller lign. Fordi der simpelthen har været så meget blod. Sorry for the details.. Det er lidt frustrerende, at vi ikke ved, hvad blødningerne har skyldtes. Men alle scanninger, alle målinger og prøver har vist så fine resultater. Der har ikke været noget at pege på overhovedet. Ikke det mindste, siger lægerne. Og det beroliger os samtidig. Han har det jo godt, kan vi se. Så vi håber, og tror, på det bedste for vores guldklump.

Han er så ønsket, så elsket allerede og så længe ventet. Der må ikke ske ham noget. Det ville vi ikke kunne bære.


Er der nogle af jer, der har oplevet lignende under jeres forløb? Og hvordan har i tacklet at være i uvisheden?

lørdag den 20. juni 2020

Praktisk og pænt til både hygge og hverdag

Reklame for Hunkemöller

Herhjemme er den "normale hverdag" igen ved at vende tilbage efter lockdown perioden. Jeg har været tilbage på jobbet i 3 uger nu, T noget længere, og det er egentligt ok. Jeg trivedes med hjemmearbejdet og savner lidt den ekstra tid, muligheden for ro og fordybelse samt, at T og jeg kunne være mere sammen. Men det er også rart at se kollegaerne igen og lidt nemmere lige at kunne drøfte noget ansigt til ansigt, fremfor at skulle ringe. Mange ting er på mange måder vendt tilbage til normalen. Men der er naturligvis stadig en masse forholdsregler, vi må tage - og det går også nok. Heldigvis er vi sunde og raske og vi passer på hinanden.

Vi har også valgt, at vi står ved vores beslutning om at blive i Danmark denne sommer. Selvom grænserne nu er blevet åbnet igen. Vi har ikke lyst til at løbe en større risiko, og så har vi det egentligt også meget godt med vores beslutning om at se noget mere til vores eget dejlige, smukke land. Så hvis du har en god anbefaling til en by eller en ø, der bare må opleves her i vores skønne danske land - så lad mig endelig høre! Vi er i gang med at brainstorme og overvejer at tage på telttur - dét er nemlig længe siden, vi har prøvet det.

Blandt andet i den forbindelse har jeg set nærmere på, hvad jeg egentligt har at sove i - cause you know… Hvis man ligger der udenfor, og måske man skal ud om natten og ja.. Lige nu er det lidt forskellige, hvad jeg sover i, og oftest bliver det bare en blød top. Men særligt når sommeren står for døren, plejer jeg at føle mig udfordret. Jeg får det let for varmt, når jeg skal sove og synes, at det kan være svært at holde ud, at have noget på, der sidder for meget til. Men jeg har faktisk fundet nogle rigtig gode bud på nogle - tilmed meget smukke - styles frem af nattøj / hyggetøj / loungewear (de kan bruges til lidt af hvert, hvis du spørger mig - og det gør det jo bare endnu bedre) fra Hunkemöller.

 
Shortsene findes i et hav af farver og er lige nu på tilbud!
Det samme gælder de smukke toppe med flotte blondedetaljer.
 
Et sæt som det her ville jeg jo godt kunne finde på at gå rundt derhjemme i. Jeg synes, at det er ret elegant og samtidig også ret stilrigtigt i forhold til, hvad der er fremme lige nu. Sæt er jo super populært og det her emmer af luksus boheme, hvis du spørger mig. Måske jeg ville synes, at shortsene var en tand for korte til den brede offentlighed - for mig at gå rundt i. Men det handler jo bare om, hvad man vil have det godt i. Toppen kunne jeg absolut godt se mig selv bruge til hverdag også. Den vil virkelig kunne pifte et ellers lidt kedeligt sæt op med nogle flotte detaljer.
 
 
 
Det er faktisk lidt de samme vibes, jeg får, når jeg ser disse pyjamasbukser. De er jo utroligt flotte! Og hang de i en tøjbutik som almindelige "hverdagsbukser", ja, så havde jeg faktisk også syntes det. Udover at de jo bare er utroligt komfortable - som natbukser, for det er jo netop, hvad de er - så ville de da også bare se drøn godt ud med eks. en let hvid skjorte til både festligere lejligheder som mere afslappet hverdagssysler i det danske sommerland. Jeg er i hvert fald fan!
 

Både den fine pyjamastop med den cool "knot tie" og de cute pyjamasshorts med flæser fås, som en masse andet, også på tilbud lige nu hos Hunkemöller og her tænker jeg ikke, at man vil kunne gå galt i byen. Sættet her er tilpas casual, dækkende, blødt og fint til at kunne agere nattøj i enhver situation - hvad enten du overnatter ved svigerfamilien, skal til sleep over hos veninderne eller skal bruge et go to sæt til derhjemme. Og igen tænker jeg, at hvis jeg så dette sæt hænge som dele i en tøjbutik, ville jeg aldrig skyde det til at være nattøj. Både som sæt, shortsene alene og toppen alene ville sagtens kunne bruges som del af et lækkert sommer outfit. Eller er det bare mig?

Jeg er vild med, at kvaliteten er så lækker, blød og åndelig - da det jo er nattøj, men at designet ikke skriger det på en sådan måde, at disse styles ikke også vil kunne bruges som del af sommerens tøjsæt. Det er da mega praktisk! Måske særligt, hvis man som jeg overvejer en telttur til sommer, hvor pladsen i tasken godt kan være trang - så er multifunktionelt tøj altså bare en sikker vinder!
 
 
 



fredag den 22. maj 2020

Rod og flyttekasser

Reklame for Pelican Self Storage




Selvom det efterhånden er en del måneder siden, at vi overtog huset i september - wow… er det allerede så længe siden? - ja, så er det stadig lidt af en process for os. Som jeg også har talt om før, var der lidt hist og her, der skulle gøres, inden vi rigtigt kunne flytte ind. Samtidig havde jeg jo også stadig mit job i Esbjerg - det har jeg stadig og er stadig på udkig efter et job tættere på huset. Det har været lidt op af bakke for at være ærlig. Men jeg klør på! What else can you do right? Men den her situation har jo gjort, at vi har boet halvt begge steder, hvis man kan sige det på den måde og bevidste om, at det blot skulle være en midlertidig løsning, har vi valgt at dele møbler mv. lidt op over de to bopæle.



Så kom Corona.. Og vi skulle begge arbejde hjemme fra. T er kommet tilbage på arbejde - for good tror vi, men indtil videre til og med i næste uge. Jeg selv skal stadig arbejde hjemmefra og hvor længe, det kommer til at være sådan, ved vi stadig ikke. Men så nyder vi til gengæld, at vi kan bo sammen i huset. Dog har det givet lidt logistiske udfordringer i længden, da de fleste af mine sager jo befinder sig i Esbjerg. Så vi har da lige måtte et smut forbi og rykke lidt flere ting. Ja, faktisk endda også lidt ekstra møbler mv., da det blev længe at finde på "nødløsninger".



Nu er det jo langt fra alle, der er så "heldige" at sidde i samme situation som os og at have to bopæle (heldige og heldige.. det er dyrt at betale husleje for en lejlighed, oveni at man også har et hus, skal jeg hilse og sige). Det giver en masse mulighed for opbevaring - særligt at de der ting, hvor man ikke lige ved, om de skal flyttes med, noget man ikke nænner at gå af med, men som ikke lige kan stå fremme osv. Jeg har talt om Pelican Self Storage før, og med god grund - fordi her tænker jeg faktisk, at der er en super god mulighed for opmagasinering, hvis man netop står i en sådan situation.

Hvis du får behov for at opmagasinere dine ting, så er det bare en super god mulighed for en sikker opbevaring af de ting, der har stor værdi for dig. Hvis jeg skulle være så heldig at få et job snart (vi krydser fingre!), så ville vi i hvert fald straks sige lejligheden op, og så tænker jeg, at vi ville få brug for et opbevaringsrum. I hvert fald i en periode så vi i ro og mag kunne få sorteret og fundet ud af, hvilke af vores ting, vi skal gemme, og hvad der skal videre. Og jeg tror bare, at det ville være så meget nemmere med en privat opbevaring, fremfor at få det stablet op derhjemme i flyttekasser mv., hvor det bare ville fylde et rum helt op. Det ville give mulighed for, at vi kunne skabe bedre overblik over, hvad vi havde der, da der ville være mere plads og dertil, at vi kunne afsætte tid til at tage ud til opbevaringsrummet og så få set på de ting, vi havde der; og således være mere gearet til, at "Nu går vi i gang fra en ende af med sorteringen" mv.



Personligt ville jeg skabe mig et overblik ved at få skrevet ned, hvad vi havde opmagasineret og i hvilke kasser, hvad lå. Det ville gøre det så meget nemmere, når man pludselig stod og skulle have fat i noget af det og evt. skulle danne sig et overblik over, om der er noget, der skal sælges mv. Personligt synes jeg, at det ville være en alletiders metode. I praksis.. så er det overhovedet ikke, hvad vi selv har gjort hjemme i lejligheden. Derimod har vi et helt rum, vores tidligere gæsteværelse, der bare er proppet med sager, der ligger udover gulvet. Det er ting, vi vil sælge eller give væk. Og halvdelen af vores gamle stue er stablet med flyttekasser mv., og jeg kan ærligt ikke redegøre for, hvad der er i halvdelen af dem. Ét stort rod siger jeg jer.



Vi havde sådan håbet på, at det ville blive en kortsigtet løsning og, at vi ville kunne gå i krig med at få sorteret, solgt ud mv. stille og roligt nogle dage efter job og i weekenderne. Men så skete Corona... og vi har faktisk kun været i lejligheden den enkelte gang siden, at vi blev sendt hjem fra arbejde.

Det er bitter erfaring og nogle tips og tanker, jeg hermed vil give videre, hvis der skulle sidde andre derude, der en dag måtte komme i lignede situation eller, som led i en flytning, udlandsrejse mv. måtte have brug for opbevaring på en mere overskuelig måde, end hvad vi gjorde i en hurtig vending. Jeg tror på, at det godt kan betale sig og, at det vil gøre processen meget nemmere og mere overskuelig.


lørdag den 4. april 2020

Min hverdagsrutine under Covid-19

/ Reklame for Med24 /

Jeg har diskuteret frem og tilbage med mig selv i forhold til, hvorvidt jeg skulle udgive et "Corona-indlæg" eller ej. Men to be honest, så fylder hele verdenssituationen jo bare en del i alles hverdag lige pt., og hvis jeg ønsker at dele noget med jer omkring min hverdag, så må Corona uundgåeligt nævnes.

I har nok allerede gættet, i hvert fald hvis i følger mig på min insta, at jeg arbejder hjemme - og det gør jeg herhjemme fra huset sammen med T, der også er sendt hjem for at arbejde indenfor hjemmets 4 vægge. Så der sidder vi side om side, og selvom jeg virkelig savner mine søde og altid sjove kollegaer og det fællesskab, vi har, så nyder jeg virkelig også, at T og jeg kan være så meget sammen. Virkelig! Vi har faktisk kun omgang med hinanden, og så har vi mødtes med mine forældre en enkelt gang udendørs. Ellers holder vi os til kommunikation over Skype og tlf. Det går faktisk ganske fint. Vi er begge raske og sunde, men T kan være i risikozone, så vi tager helst ikke unødvendige chancer.

Derfor handler vi også oftest online og har kun været ude i butikker 2 gange, siden vi blev hjemsendt. Det fungere fint for os. Og når vi går ud, sørger vi naturligvis for altid at beskytte os selv og andre mest muligt ved bl.a. at holde afstand og at benytte håndsprit. Det er jo noget, der har været stor rift om, og derfor vil jeg bare lige tippe om, at man hos Med24 løbende kan bestille hjem. Deres fragt er også super hurtig, og jeg har sjældent ventet flere dage på en pakke fra dem. Udover håndsprit har de jo også et væld af andre lækre sager som bl.a. mad og drikke, træningsudstyr og -tilskud, et flot stort udvalg af kosttilskud og produkter til personlig pleje for blot at nævne nogle. Og hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev, får man ofte gode rabatter.

Madplaner hjælper os en del af vejen ift. ikke at skulle handle ind så ofte. Dem har vi ofte lavet, men nu laver vi gerne ekstra store portioner og fryser ned, samt laver madplaner til ca. 1½ uge af gangen. På den måde kan vi planlægge bedre og behøver ikke ud og handle så meget ind.

Derudover sørger vi for ikke at føle os for isoleret. Vi sørger for at have daglig kontakt med andre på den ene eller anden måde og at sætte gang i en masse forskellige projekter. Bl.a. er vi igang med et kæmpe puslespil, vi maler fodlister i huset og ordner haven - blot for at nævne noget. Vi sætter os nogle daglige mål over morgenmaden og får noget ud af vores dage, så vi ikke bare sumper hen. Og så holder vi ved vores træning og tager den seriøst. Jeg kan godt fortælle, at det faktisk er muligt at nå ret langt med blot en træningsmåtte og nogle -elastikker.


tirsdag den 24. marts 2020

Intentioner for foråret


Egentligt ville jeg have kaldt dette indlæg for: Intentioner for marts - men let's face it, tiden flyver, og vi er jo faktisk allerede godt igang med måneden. Og så kom jeg til at tænke på, at det jo kan tage tid at ændre vaner. Ligesom de intentioner jeg har i tankerne at føre ud i livet også er nogle, der gerne skal holde ved lidt længere. Derfor ændrede jeg kurs og besluttede mig for, at det bliver til Intentioner for foråret.
Så hvad er det så for intentioner - jo nogle er nye og andre gamle kendinge, der får endnu et skud, da det er noget, jeg virkelig gerne vil blive bedre til.

Den sværeste kommer her:

  • Jeg vil være bedre ved min hud. Og det er i den forstand, at jeg vil få ændret på min dårlige vane med at krasse mv. i min hud. Det er en forfærdelig vane og føles som en endeløs ond spiral at være kommet ind i. Jeg er klar over, at det formentligt ikke vil gøre min hud perfekt, hvis jeg stopper, men jeg tror inderligt på, at det vil gøre det meget bedre. Og så snart min hud begynder at se bedre ud, så tror jeg også på, at risikoen for at jeg kommer til at starte igen er væsentligt mindsket. Jeg gentager; det er en forfærdelig vane, og det skal stoppe nu.
Derudover vil jeg:
  • Bruge mindre skærmtid i min fritid. Jeg tænker simpelthen, at jeg vil lægge nogle planer for tidspunkter, hvor jeg ikke må se mere på min telefon - herunder særligt når jeg er sammen med andre.
  • Måske det virker lidt modsigende i forhold til ovenstående, men jeg vil samtidig også blive bedre til at poste herinde og på min IG. Så selvom jeg vil bruge mindre skærmtid, så vil jeg bruge den, jeg har, mere effektivt.
  • Sidst men ikke mindst så vil jeg gerne have ryddet mere ud herhjemme. Jeg vil få sat nogle ting til salg, forære væk mv. Det vil gøre det hele lidt nemmere, når jeg flytter herfra.

Alt ialt synes jeg, at det er nogle rigtig gode og velovervejede intentioner og jeg tror på, at de også er muligt at føre ud i livet. Jeg vil vende tilbage og give jer en status på det hele, og indtil da er du også meget velkommen til at fortælle, hvis du har nogle intentioner for den kommende tid - måske vi kan inspirere hinanden.





torsdag den 19. marts 2020

Feriedrømme

Reklame for Hunkemöller

Herhjemme forsøger vi virkelig at få det bedste ud af situationen. Jeg må indrømme, at jeg indtil videre er ret begejstret for hjemmearbejdspladsen og, at T og jeg er i kontorfællesskab. Vi nyder virkelig at få ekstra tid sammen, når vi nu, igennem så mange måneder, har boet en stor del af tiden hver for sig. Vi savner sådan at have en hverdag sammen, og hvis vi skal finde noget lys i mørket af virussituationen, så er det, at vi lige nu har mulighed for at se hinanden meget mere.
 
Vi har længe haft set frem til at få noget ferie, så vi kunne få den ekstra tid sammen igen. Påskeferien er lige om hjørnet, og vi har næsten talt dage. Faktisk havde vi også planlagt ferie til Rom, hvor jeg aldrig har været før. Alt var klart, og vi glædede os. Men sådan skulle det ikke gå. Turen er nu aflyst, og det er også bedst sådan. Uden tvivl. Vi vil i stedet gøre, hvad vi kan for at passe på andre og os selv i tider som disse. Men det er bare lidt som om, at det kribler lidt ekstra i fingrene for tiden for at bestille en ferie til lidt fjernere himmelstrøg med bagende sol, lette briser, kølig havvand og farverige drinks. Vi sukker efter en tropisk ferie til syden! Måske det bare er fordi, det er det, vi bare absolut ikke kan lige nu. Men det skal ikke holde os fra at drømme, og jeg har da også været i færd med at se efter en ny og fin bikini allerede. You've got to be prepaired, right?
 
Her synes jeg altid, at Hunkemöller har nogle virkelig gode bud på noget for enhver smag. Og lige nu har de faktisk tilbud med 3 for 2. Just saying! Jeg er vild med, hvordan moden lige nu indbyder til variation, og med tilbuddet her kan man jo mixe og matche, som man lyster. Jeg kunne bl.a. godt finde på at prøve en badedragt af. Sådan en har jeg ikke ejet i.. Ja, siden jeg var barn. Men nøj, hvor er det kommet mange fine, og jeg synes bare, at de kan noget helt særligt. Prøv bare lige at se dem jeg har fundet nedenfor. Så taler vi altså ikke om mormor-badetøj. Det er jo super feminint og fashionabelt! Særligt den blå med den åbne ryg. Så elegant altså!

Men vi kommer heller ikke udenom, at der skal en bikini til, også. Jeg vil gerne have lidt sol på maveskindet, og bikinien har været min foretrukne i årevis af bl.a. den grund. Her er der et væld og gode bud og mange forskellige pasforme, farver, prints og et væld af deltaljer, hvilket er noget af det, der gang på gang får mig til at falde for Hunkemöllers designs. Se bare eks. den smukke orange overdel og den fine lilla bikinitop nedenfor. Eller hvad med den smukke high leg trusse i den dybe røde tone - hvor flot former den ikke lige? Den gør absolut kun godt i forhold til at fremhæve hoftens skæring, hvilket giver fine lange ben og fokus på en lang smal overkrop. Også sådan en bikinitrusse som den lilla nedenfor gør noget rigtig godt med detaljen med bredden på siderne. Det er en af mine favoritter, da det, udover bare at være rart, at det ikke er en tynd tråd, også gør, at hoften får mere fylde.

Det er selvfølgelig en smagssag, hvad man vil have; hvad man føler sig tilpas i, hvad man synes klæder en og, til hvilket formål man leder efter. Men uanset, så synes jeg faktisk, at du burde svinge et smut forbi og se Hunkemöllers udvalg. Hvis ikke online, så i en af deres fine butikker, hvor det også er muligt at prøve dem. Faktisk kan man også bestille til en af deres butikker og få lov at prøve varen her. Det er altså en super fin service, og se er samtidig super gode til at hjælpe med at finde den helt rette størrelse og pasform, der gør, at du kan føle dig ekstra godt tilpas, når du skal ud af sweateren og ned i badetøj og bølgen blå.
 
 
 
Animaux badedragt til 349,95 kr.
 
https://www.hunkemoller.dk/badedragt-animaux-sort-166197.html
 
True Blue badedragt til 549,95 kr.
 
 
https://www.hunkemoller.dk/badedragt-true-blue-blaa-167035.html
 
Sundown bikinitop til 299,95 kr.
 
https://www.hunkemoller.dk/bandeau-bikinitop-sundown-i-am-orange-167294.html
 
 Amanda Queen bikinitop til 269,95 kr.
 
https://www.hunkemoller.dk/amanda-queen-formstoebt-boejle-bikinitop-lilla-167023.html
 
High leg bikinitrusse til 149,95 kr.
 
https://www.hunkemoller.dk/high-leg-bikinitrusse-pagoda-roed-166963.html
 
Butterfly bikinitrusse til 149,95 kr.
 
https://www.hunkemoller.dk/butterfly-bikinitrusse-tribal-twist-lilla-166800.html
 
 
 


Følg mig på Instagram

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg