I torsdags var jeg til VIP-kundeaften i Inspiration, hvilket var et 2 timers arrangement, der blandt andet gav os tilmeldte 20% på alt porcelæn, glas og bestik. Arrangementet havde et begrænset antal pladser, som hurtigt blev besat, og biletterne kostede 100 kr. pr. stk. Aftenens start bød på et lille kort oplæg omkring aftenens forløb og herefter kunne man gå rundt og se butikkens nyheder, mens der blev gjort klar med en demonstration af bl. a. Tefal og smagsprøver på lækkerier fra mærket Nordisk. Der blev budt på mini doughnuts, vafler, æblejuice, slik samt diverse kiks med marmelade, sennep og chutney.
Efter lidt shopping og smagsprøver blev der uddelt goodiebags til en værdi af 639 kr. og indholdet synes jeg, var ganske fint. Det bedste af det hele var den smukke lille hvide Lyngby vase på 10 cm., der lå nede i posen. Inspiration havde reklameret med nogle af de mærker, som goodiebag-posen kunne indeholde og heriblandt blev der bl. a. nævnt Lyngby, men jeg var faktisk ret så sikker på, at det ville være fyrfadsstage-sættet, der ville ligge i posen. Og det var måske også lidt derfor, at jeg fik overtalt min veninde til at tage med til eventet. Men jeg blev bestemt ikke skuffet, da jeg så, at det var den fine lille hvide vase, som jeg faktisk havde overvejet at skrive på min fødselsdags-ønskeseddel. Derudover indeholdt posen en fint the-æg fra Stelton, hvilket jeg faktisk stod og manglede og bare ikke havde kunne finde et, der så 'godt nok ud' - dette er jeg faktisk ret vild med. Så fint passende hertil var der en Normann Copenhagen the-dåse med Chai The (min favorit-the!) i et smukt solrigt design, der er en smule skrapt herhjem til i farverne, men den er super fin, så måske jeg bare lige skal vænne mig til farverne. Derudover var der et lækkert viskestykke fra Södahl, hvilket er et mærke, jeg personligt er ret glad for i ft. mine tekstiler. Farven er hvis og sart rosa - ganske sødt her til sommer, men ikke lige en farve, vi gør i hjemme hos os - men mon ikke det går, når nu det 'bare' er et viskestykke. Kvaliteten er i hvertfald rigtig lækker. Så var der også en pakke Bloomingville servietter - ganske søde og i en fin mint farve. Og til sidst var der et lys i glas fra Broste Copenhagen med 'blad-print' i en farve, jeg har lidt svært ved at definere. Sidst men ikke mindst var der den fineste lille ramekin fra Pillivuyt, hvilket jo er et mærke, vi samler på herhjemme. Desværre var min gået i stykker. Øv øv. Af hvad jeg kunne se på min venindes, og flere andre, så varierede farverne lidt på disse sidstnævnte lys. Ellers var goodiebag'sene alle ens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar