Nåh, men inden der går for meget stress i den, så ville jeg lige tjekke ind og give jer et lille torsdagsfif, jeg selv benytter mig en del af.
Som I ved, så fylder træning en hel del i min hverdag og jeg bruger ugentligt rigtig mange timer i fitnesscenteret. Der bliver trænet igennem og derfor tager jeg selvfølgelig også et bad efter hver træning. Men mit hår kan ikke tåle at blive vasket hver gang. Det er slet ikke godt for nogens hår og hårstråene såvel som hovedbunden bliver udtørret af shampoo og balsam - og det er også selvom, man vælger en en skånsom og mild serie. Det får bl.a. hovedbunden til at producere mere 'fedt' for at beskytte efter udtørring og derfor fedter ens hår mere til, end hvis man vasker det mindre. De fleste har nok hørt om denne proces, eftersom der har været meget 'mode' i at vænne sit hår til kun at blive vasket op mod én gang i ugen. Der er jeg nu ikke. Jeg vasker mindst hår 2 gange om ugen og det er ganske fint for mig. Efter mine hårde træningspas er det uundgåligt, at min nakke og hovedbund bliver svedig og håret vådt. Og jeg synes bestemt ikke om 'bare' at lade det tørre. Jeg har brug for den der lækre, rene følelse og her har tørshampoo altid været min redning.
Den er kommet på en delt førsteplads med min anden favorit tørshampoo, der ligeledes er fra Batiste; XXL Volumen. Denne variant giver en massiv volumen, men er lidt sværer at arbejde med - dens effekt er dog virkelig altoverskyggende! Derfor har jeg nu fundet det perfekte miks af tørshampooer, der får lov at få en fast plads i skabet på mit badeværelse. Batiste Neon Lights til hverdag og Batiste XXL Volumen til når der virkelig skal noget fylde i håret.
Sådan anvender jeg tørshampoo:
- Jeg plejer at ryste tørshampooen godt inden brug.
- Derefter sprayer jeg imod hårrødderne.
- Jeg lader det sidde i 5 min. og trænge ind.
- Så massérer jeg hårbund og hår igennem med fingrene.
- Til sidst redder jeg håret igennem med min børste og voila! :)
Jeg håber, I kunne bruge mit lille fif! Lad mig endelig høre, hvis du har prøvet disse to varianter eller hvis du har en helt anden yndling!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar