mandag den 22. februar 2016

Pretty teeth

Læste i mit tidligere indlæg omkring de spændende ting og sager, jeg fik tilsendt fra Perfect-body.dk. Jeg fortalte i dette indlæg om dermarolleren samt Bio Oil, khlorhexidinsprayen og den økologiske aloe vera gel, som jeg benytter sammen. Jeg er stadig trofast igang med 'Projekt pænere hud' og jeg synes bestemt, at der sker fremskridt. Hvis i vil se før- og efterbilleder, så stay tunes her på bloggen og så skal jeg nok komme med et opfølgende indlæg omkring min erfaring med brugen af disse produkter. Men jeg kan allerede nu fortælle, at jeg tydeligt mærker, at min hud nemmere optager cremer og olier samt at jeg ikke på samme måde oplever, at mine cremer lægger sig som 'en skinnende hinde' ovenpå huden og fedter, men derimod trænger ned og udnyttes bedre. Min mor er blevet så begejstret for min omtale af produkterne, at hun også lige har klikket sig et sæt hjem og jeg er sikker på, at det også kan hjælpe hendes hud, selvom hendes formål er lidt anderledes end mine. Dermarollere er nemlig for alle uanset alder. Hun ønsker at mindske synligheden af rynker og fine linjer og jeg har mere et mål om at mindske synligheden af aknear, komme fedtet og skinnende hud til livs samt at bedre min huds sundhed og udstråling.

Men det er da ikke det eneste. Der røg bl.a. også en tandblegningspen med i kurven og det er, ligesom med Bio Oilen, også et produkt jeg har erfaring med fra tidligere. Tandblegningspennen er super nem at bruge og så virker den rigtig fint på mine tænder. Jeg bruger den hver aften, efter at jeg har børstet tænder. Så laver jeg et stort smil og 'pensler' tænderne, hvortil jeg bliver ved at holde det 'store smil' i ca. 30 sekunder, inden jeg slapper af i læberne igen. På den måde kan produktet nemmere tørre og får bedre mulighed for at virke. Det skal ikke skylles af eller noget og har heller ikke nogen form for grim eftersmag eller noget.


Jeg synes ikke, at jeg får et ultra hvidt tandpastasmil ved at bruge den, men jeg kan tydeligt se (allerede efter første behandling), at den effektivt fjerner misfarvninger fra tænderne. Jeg får desværre lidt misfarvninger på bisserne med alle de kopper the, som jeg elsker at hygge med og i stedet for at gå og være træt af det, så er det super nemt lige at bruge den her pen om aftenen inden sengetid. Det er nemt, hurtigt og enkelt. Prisen kan man bestemt heller ikke klage over! For sådan en som mig, der ikke ligefrem ønsker, eller synes at jeg har brug for, en professionel tandblegning, men måske bare ønsker at få naturligt hvide tænder uden misfarvninger - så synes jeg bestemt, at tandblegningspennen her er hver en øre værd og gør sit job super fint. Det er i hvertfald en genganger, jeg flere gange er vendt tilbage til og ligeledes har anbefalet veninderne :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg