søndag den 31. august 2014

Boliginspiration (og new in): Kobber pendler

Godaften allesammen,

Jeg håber, I alle har haft en rigtig produktiv søndag, der også har budt på lidt afslapning. Herhjemme er hele lejligheden blevet nøje rengjort, hvilket den også har trængt til, efter vi ikke har været hjemme så længe. Der er også blevet læst og handlet ind, men træningen den er ikke klaret - så det bliver til aftentræning idag. Derudover skal jeg også lige have lavet aftensmaden klar til imorgen, lavet madpakke, pakket taske og fundet tøj frem, for i morgen starter jeg jo på studiet igen, hvilket jeg egentligt glæder mig lidt til. Det bliver dejligt, at se dem allesammen igen og at starte op med 3 nye fag. Puh, det hele går så hurtigt - jeg kan slet ikke forstå, at jeg er bachelor allerede til sommer.

Nåh, men inden træningen og alle de andre skønne ting, jeg skal nå i aften, ville jeg lige tjekke ind og fortælle jer om et køb, jeg er ret så vild over ;) Som nogle af jer måske så, så havde Bilka kobber pendler til 199 kr. stykket i deres reklame gældende fra igår. Jeg lurede dog lige, at en på Facebook havde skrevet, at hun havde set dem på webshoppen allerede i fredags, så jeg tøvede ikke længe med at klikke 2 stk. hjem. Og det er jeg glad for, at jeg besluttede mig så hurtigt for - for jeg kan forstå, at de blevet revet væk fra butikkerne tidligt lørdag morgen. Jeg har fået besked om, at de er afsendt, så jeg venter spændt på, at jeg kan hente dem i Swipboxen (nok på tirsdag). Jae! :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg