onsdag den 24. januar 2018

Lately...

Jeg synes, at jeg skylder jer en lille update på min hverdag, og hvad jeg egentligt går og laver for tiden. I plejer at være så gode til at tage godt imod de mere personlige indlæg, og jeg tænker, at det må være fordi, i kan lide dem. Så here it goes..


Lately...

  • .... har jeg trænet ca. 3-4 gange om ugen. Mine træninger er effektive, og trods det er færre træningspas end for blot et par måneder siden, så er jeg nu ganske tilfreds.
  • ... får jeg trænet, når min krop kan holde til det, og når jeg føler, at jeg har overskud til det. Det vil sige, at jeg i hvertfald en gang om ugen har pakket tasken fra morgenstuden af, men alligevel vælger at tage direkte hjem fra job uden at træne - simpelthen fordi jeg har ondt, er for træt eller andet. I starten var det lidt hårdt, og jeg bebrejdede mig selv ret meget.. men nu begynder det at blive bedre, og jeg glæder mig over, at jeg lytter til min krop.
  • ... har jeg ikke haft det alt for godt, som i måske nok har bemærket. Jeg har dagligt stærke fysiske smerter, og jeg har endnu ikke en forklaring på hvorfor. Mine smerter sidder i ryggen, i hoften og i hænderne, og jeg har efterhånden været igennem en del undersøgelser uden svar. Men lægen mistænker, at det er gigt og måske hoftedysplasi, og i næste måned skal jeg igennem udredning.
  • ... har jeg shoppet lidt for meget udsalg. Egentligt havde jeg tænkt, at jeg ikke skulle gå meget meget all in på januarudsalg, som jeg plejer, da jeg jo ikke mangler noget.. sådan virkelig. Men det gik lidt galt, og jeg har fået shoppet lidt for meget. Men sikke nogle lækre køb, jeg har gjort mig. Måske det var noget, jeg skulle få skrevet et indlæg om.
  • ... har jeg frosset i stor stil. Så varme strikstrømper og -trøjer har været mine faves, så snart at jeg er kommet hjem fra job hver dag. Men det har ikke afholdt mig fra at hoppe på cyklen - i regn og sne. Jeg pakker mig bare ekstra ind for tiden.
  • ... forkælet mig selv lidt ekstra herhjemme. Der er intet bedre end at hygge lidt ekstra om sig selv, når man ikke har det alt for godt - og jeg tror på, at det er vigtigt at gøre. Det er det altid, men især når alt ikke helt går, som det burde - så tænker jeg, at det er særligt vigtigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg