onsdag den 8. oktober 2014

Nyt kvali-træningsgrej

Hejsa allesammen,

Nyder I denne regnfulde og samtidig solrige onsdag? Jeg er bare super glad for at skulle være indenfor det meste af dagen - cykelturen springer jeg over i dag efter en meget voldsom tur igår. Jeg har intet i mod, at vindmodstanden gør det hårdere og regnen kan jeg også leve med, men når man har så store problemer med at styre cyklen og man er ved at blive kastet ud på vejbanen og op over fortovet, så synes jeg altså ikke, at det er det sjoveste. Derfor har jeg besluttet, at dagens træning skal være ren styrke og det er jo en perfekt anledning til at vise jer mit nye træningsgrej!



Jeg ved jo, at flere af jer, træner derhjemme til youtube videoer, med håndvægte, pilatesbold mv. og flere gør det som supplering til turen i centeret, til regnvejrsdage eller bare de travle af slagsen, mens andre gør det, for at kunne holde SU-budgettet. Man kan have alle mulige former for motivation til at kaste sig over hjemmetræningen og det kan bestemt også være en rigtig god træningsform, såfremt man har sørget for at sætte sig godt ind i at udføre øvelserne korrekt. Og det er nok det eneste 'Men', jeg har at sætte på hjemmetræningen, for ellers synes jeg både, det er praktisk, tidsbesparende og økonomisk godt. Men når man træner hjemme, er der ingen til at iretsætte en eller maskiner der kan sørge for stabilitet under øvelsernes udførsel. Så jeg foreslår, at man ser videoer, udfører øvelserne foran et spejl de første mange gange og i det hele taget gør sig det umage for at udføre øvelserne korrekt. Det både optimerer træningens udbytte samt forebygger skader. 

Herudover så vil jeg personligt heller ikke gå ned på udstyr og når man ikke betaler dyre domme til et fitnesscenter hver måned, så synes jeg bestemt også godt, at man kan tillade sig at købe noget godt kvalitets træninsgrej. Det behøver faktisk heller ikke være dyrt. Jeg er personligt stor fan af mærket Abilica, hvorfra jeg både har mine håndvægte, ab wheel samt træningsmåtte og nu også de nyerhvervede Abilica Bar gloves (træningshandsker) og et Abilica Pump Set (vægtstang)

Træningshandskerne blev jeg meget positivt overrasket over. I drømmer ikke om, hvor mange butikker jeg har været igennem for at finde nogle, der er små nok til mine hænder og hvor mange jeg har måtte sende retur (til webshops), fordi de ikke passede. De her sidder perfekt og jeg er rigtig glad for kvaliteten. De er fremstillet i lækkert blødt skind og med polstring i håndfladerne. Og så fås de i hvid og sort - sorte handsker er altid flot, men de hvide er simpelthen for fine! Det er selvfølgeligt meget individuelt, om man er til at træne med handsker og man behøver jo ikke handsker for at løfte. Men jeg valgte at begynde, efter jeg gik op i vægt og kunne begynde at mærke, at mit greb blev svært at holde, når jeg fik svedige hænder - og samtidig fik jeg frygtelig grim hård hud i håndfladerne. I dag kan jeg slet ikke undvære handsker og jeg glad for, at jeg gav det et forsøg dengang. Mine gamle handsker var begyndt at gå i stykker, så jeg trænede ca. 10 dage uden handsker og jeg synes faktisk allerede, at jeg kunne begynde at se det hårde hud komme frem. Så det går stærkt! Og jeg synes som sagt også, at det gør så meget for ens greb. Så jeg vil bestemt anbefale, at man får sig et par gode handsker.

 


Jeg har længe ønsket mig en vægtstang, da jeg synes, det giver øvelserne mere stabilitet end med frie håndvægte og så er der selvfølgelig også muligheden for at øge vægten, hvilket også er et stadie, jeg er kommet til nu. I takt med at jeg vil have øget styrke, må vægten ligeledes øges og her giver en vægtstang bare så super gode muligheder. Selve stangen i denne Pump set vejer 1,5 kg. og så medfølger der 5 plastikblagte vægtskiver á hhv. 2*1,25 kg., 2*2,5 kg. og 2*5 kg., så der er altså mulighed for at få en totalvægt på i alt 19 kg. (der medfølger naturligvis også fjederlåse). Det er ganske fornuftigt for mig og for mit behov :) Man kan selvfølgelig altid købe flere vægtskiver til i forskellige kg., så det er altid muligt at tilpasse sin træning efter behov og form. Noget af det, jeg er rigtig glad for ved sættet er, at man jo kan bruge det til at træne hele kroppen; arme, skuldre, bryst, ryg, baller, ben mv. Igår brugte jeg det f. eks. til dødløft og squats, hvilket virkelig kan mærkes!





Jeg synes, de har rigtig mange gode sager hos Abilicaonline.dk, og det er bestemt et kig hver, hvis man står og mangler træningsgrej i god kvalitet og til overkommelige priser. Jeg drømmer allerede om at udvide min samling til også at omfatte en Situpbænk, en fedtmålervægt, et Polar pulsur, et løbebånd, en hulahopring med vægt og Push-up bars. Ja, jeg kunne jo blive ved, men så er det jo 'godt', at vores lejlighed ikke er så stor, at der er plads til det hele. Jeg drømmer om, at vi en dag finder et hus med rum til træningsudstyr - så jeg kunne indrette vore eget lille home gym ;) Hvor lækkert ville det ikke lige være. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg