Weekenden stod på familiebesøg i den ene og den anden ende af landet, som jeg fortalte om i det forrige indlæg, og det var bare så hyggeligt. Vi kom sent i seng alle dagene og var på farten alle dage, dagen lang. Men hvor var det skønt at se dem alle og at se mange af dem, vi kun ser et par gange om året. Og var fredag jo også dagen, hvor der var release på den nye iPhone 6S, som jeg var skrevet op til og den svingede vi da lige forbi og hentede i farten. Den har jeg leget en del med og jeg synes, jeg er ved at være godt inde i den nu. Den er virkelig fantastisk og jeg glæder mig til at vise jer lidt mere omkring den, når jeg har haft den lidt længere og er bedre inde i den.
Søndag tog vi hjemad igen og havde en masse udpakning og oprydning at klare. Vi fik også gjort rent og købt stort ind til ugen - så er det klaret! Og så tog vi da også lige en lille hyggetur i Jysk, hvor jeg købte følgende 3 ting med hjem; 3 ophæng til viskestykkerne, 4 store duftfyrfadslys og en akrylholder til blyanter (jeg tænker dog at bruge den til vatpinde og -rondeller på badeværelset eller måske smykker). Og ved I hvad? Jeg kom kun af med 2 kr. i alt!
Jeg havde nemlig tilmeldt mig på deres hjemmeside og modtog et gavekort på 50 kr. på min fødselsdag, som jeg bare skulle bruge indenfor 14 dage og så var det jo bare super belejligt, at vi lige stod og manglede nogle nye holdere til viskestykkerne :)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar