Hej allesammen,
Nyder I solen og varmen? Sikke en god start på weekenden hva?
Jeg har været tidligt oppe i dag og gennemført en rigtig hård omgang mave- og arm- styrketræning for derefter at få rengjort hele lejligheden og læst alt til på mandag - Så nu er jeg klar til at holde weekend med god samvittighed :) I morgen tidlig står den på styrke af baller og ben (søndag tager jeg en rest day) og så tror jeg, at jeg skal ned og have fat i et par af de lækre små borde, jeg skrev om igår - mit problem er bare, hvor de skal stå. Oh well, det har jeg jo alligevel lidt tid til at spekulere over.
Nu til et lidt mere seriøst emne: Når musklerne er stive og ømme. Det er helt naturligt, at få lettere ømme og stive muskler dagen (eller et par dage) efter en hård omgang træning eller nogle uvante øvelser. Det er der intet farligt i, så længe man sørger for at udføre øvelserne med den rette teknik og ikke overbelaster sine led. Men sommetider er den ømhed og stivhed bare en tand for meget. For mit vedkommende er det især slemt, når jeg laver et nyt program med øvelser, jeg ikke tidligere har lavet. Selvom jeg sørger for at få strukket rigtig godt ud og giver mine muskler tid til at restituere (læs evt. mit indlæg om restitution), så kan det sommetider være så slemt, at det bliver en tand for ubehageligt og jeg derfor hæmmes i de ting, jeg måske ellers ville have gjort som at gå en aftentur, træning mv. Men der findes metoder til at lindre ubehaget på og her får I nogle af mine tips:
(Ice Cooler, 200 ml. til 75 kr.)
Hvis mine muskler føles stive og ømme, bruger jeg gerne Ice cooler. Det er et dejligt nemt universalprodukt, der fungerer på nakke-, skulder-, led- og bensmerter, såvel som hævelser efter eks. et slag. Et must hvis man spiller håndbold ;)
(Muskel varmer med kamfer, 200 ml. til 80 kr.)
Muskel varmeren bruger jeg gerne efter selve opvarmningen, men inden træning (eller evt. inden konkurrence). Den hjælper til at holde musklerne varme og smidige, hvilket er meget gavnligt for optimal præstation såvel som for at undgå skader. Man gnider simpelthen bare cremen godt ind i huden i et godt og jævnt lag - og den er faktisk rigtig god at bruge i kulde og blæst (ved udendørs aktivitet), for at hjælpe med at holde musklerne varme.
(Massage creme, 500 ml. til 140 kr.)
Som et must er også massagecreme (eller massageolie hvis man er mere til det), der er egnet til alle former for massage og denne er faktisk fremstillet til fysioterapeuter og massører og er derfor rigtig virksom samt hudvenlig - helt uden parfume og farvestoffer.
Alle produkterne er købt på Camette.dk, da de forhandler rigtig mange super lækre naturprodukter til billige priser. Man får rigtig god 'value for the money', som I også kan se med priserne på de ovenstånde produkter.
Faktisk har jeg også et andet indlæg gemt i ærmet, som jeg er igang med at skrive, om deres NOKA produkter. Jeg er gået igang med deres startpakke, da jeg ikke før har kendt til produkterne eller smagt nogle af varianterne - så er det super smart med sådan en startpakke, så man kan prøve de forskellige produkter af. Men som sagt, så skal I nok få et indlæg om de forskellige produkter i pakken. Stay tuned - og glæd jer! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar