torsdag den 5. februar 2015

Valentines dag, smukke blomster & rabatkode til jer

Godaften allesammen,

Har I haft en god dag? Min dag er gået og desværre alt for hurtigt. Jeg har en masse ting, jeg desværre ikke fik nået i dag, men som jeg håber på at kunne indhente bedst muligt i morgen. Men det går nu nok. Jeg må nå, det jeg kan. Vækkeuret er sat til kl. 6 og så må vi bare krydse fingre for, at jeg faktisk kan komme op der ;)

Her til aften hygger jeg bare lidt med bloggen og ser 'Friends with benefits'. Har I set den før? Det er en super sjov og skøn film, men meget 'typisk' af en romantisk komedie at være ;) Man ved jo bare, at de ender sammen til sidst. Men alligevel elsker jeg den type film. Der er bare noget over de her feel-good-romantiske film, der kan fortrylle en helt. Jeg tror, det er kærligheds-elementet, der går lige i hjertet på os kvinder. Og oftest er filmenes handlinger måske også lidt for idylliske og sukkersøde og det er jo heller ikke det, vi vil have. Jeg ville i hvertfald hurtigt få nok. Men engang imellem så er det altså virkelig dejligt. Og hvilken dag er en bedre undskyldning for at fejre kærligheden end Valentines dag?

Jeg elsker at overraske dem, jeg holder af. Valentines dag d. 14. januar er bare en rigtig god 'undskyldning' for at gøre lidt ekstra ud af kærligheden. Jeg er vild med ideen om, at så mange mennesker verden over gør lidt ekstra ud af at vise deres taknemmelighed over dem, der står dem nært på denne dag. Jeg synes, der er noget fortryllende over, at vi alle stopper op og tænker på dem, vi elsker. Ikke at vi behøver gøre det helt store nummer ud af det, men bare det at man minder dem om, hvor meget de faktisk betyder for en. Det kan være med et sødt brev, en lille personlig gave eller eks. nogle fine blomster. Og det behøver jo ikke kun at være i fht. ens kæreste. Det kan lige så vel være ens forældre, søskende, veninder, nabo, kollega - alle der betyder noget i ens liv!

To af mine rigtig gode veninder, jeg har kendt i mange år, er flyttet til den anden ende af landet og derfor ser vi hinanden meget sjældent efterhånden. Men selvom vi sjældent ses, så vil vi altid have et helt særligt bånd. Jeg elsker at overraske dem med at sende små hilsner med posten og her til Valentines dag skal de have en smuk buket hver fra Euroflorist.


Jeg har selv modtaget disse vidunderlig smukke blomster i den fine buket derfra og man bliver bare så glædeligt overrasket, når det pludselig ringer på døren og der så står et bud med en smuk buket til en. Det er der altså noget helt særligt over. Og hvem elsker ikke at have dejlige blomster i hjemmet, der pynter, giver liv, forandring og samtidig spreder en skøn duft i hele rummet.


Lige nu og til og med d. 14 februar, på Valentines dag, kan man bestille en buket (og der er også mulighed for at tilkøbe små ekstragaver som en fin æske chokolade, vin, et fint kort, en sød bamse) og få 10% rabat på ens bestilling. Man skriver bare koden HJERTE i tredje trin af bestillingsprocessen. 


Jeg synes, det er super smart. Man kan bestille og få leveret samme dag, da der bliver benyttet lokale florister. Så det er aldrig for sent. 

Man kan jo også bare bestille en buket til sig selv - fordi.. Ja, bare fordi man sommetider godt må forkæle sig selv lidt!


Jeg er vild med den smukke farvesammensætning i denne buket. Er den ikke smuk? Den emmer af forår, som meget gerne snart må komme denne vej. Blomsterne gør i hvertfald lidt ekstra for at sprede en følelse af varme og forår hjemme i min stue.


Der er bare så mange smukke! Jeg ville ønske, at jeg kunne have dem alle stående herhjemme - men det kræver vidst lidt flere vaser ;) Så det er jo en super undskyldning for købe en masse fine vaser hjem. Jeg elsker vaser og kunne bruge hver løncheck på nye vaser. Men den går vidst ikke ;)

I stedet kan man glæde andre med en dejlig overraskelse. Det er i sig selv den bedste gave, man kan få!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg