Som I jo nok ved, så har jeg en forkærlighed for Kähler og deres nye guld og sølv juleserie er ingen undtagelse! Faktisk synes jeg sagtens, at flere af de flotte sager kan bruges året rundt. Jeg er personligt helt vild med funklende metalliske farver til at pryde indretningen. Så jeg kan da godt afsløre, at jeg har skrevet et par eller to af de fine sager på min juleønskeseddel.
Juletræerne fra Kählers Nobili serie er også bare for søde og de måtte gerne pryde hjemme hos mig hele vinteren. De er så fine og giver et super smukt mønster af lys i rummet. Lys hører, efter min mening, julen til og disse er bare så fine, tidsløse og minimalistiske, at de giver en underspillet julestemning, der godt kan begynde før december måned.
Traditionen tro udkommer Medusa med årets Hr. & Fru. Rudolf og i år er der julekonfekt-tema. Det er bare det sødeste! Vores 'bonus-bedsteforældre' har samlet på Rudolf parret, så længe jeg kan huske og det har altid stået på deres ønskeseddel at få det nyeste par og så nogle af de få fra forrige år, de ikke nåede at få fat i. Det er da en super hyggelig tradition at begynde at samle på en bestemt type julepynt på den måde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar