Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indretning. Vis alle opslag

mandag den 16. april 2018

Wish list: Home decor

Lige for tiden drømmer jeg om at eje...

En smuk Monstea Variegata - Jeg har allerede et par Monstera Deliciosaer, men den her er bare så speciel.


Denne smukke vase fra Kvickly.. Jeg tror, den koster sølle 100 kr. eller deromkring, og jeg overvejer sådan, om jeg skal svinge forbi og købe en med hjem imorgen.. Jeg ved bare ikke, hvor den skulle stå. Farven er grønlig med flere smukke nuancer, som den changerer i.


En af de smukke vandmænd i glas (obs: det er selvfølgelig ikke en ægte vandmand) med glimmer og gerne i hvid. De er bare så søde og fine!


Et lækkert varmt tæppe i oversize strik. Hvor dejligt ville det ikke lige være at kravle under sådant et stort, tungt tæppe?


Den søde og hyggelige stol i velour fra Søstrene Grene. Det eneste der afholder mig fra at købe den er, at jeg ikke helt kan se mig ud af, hvor den skulle stå, samt at jeg ikke tror, at kæresten vil gå med til at have en lyserød stol stående i stuen - men den skulle selvfølgelig være i lyserød!




fredag den 8. december 2017

Crocca Brugskunst - de fineste sager

// Reklame //

Endelig en fredag aften hvor jeg absolut ingen planer har - udenover at pleje mig selv og bare hygge, slappe af og nyde stilheden. Kæresten er sendt til julefrokost med jobbet, og egentligt havde jeg også en invitation til julefrokost med det ene af mine jobs, men jeg må indrømme, at jeg forinden havde udset mig denne weekend til at slappe lidt ekstra af i, og det valg holdt jeg fast i. Dét har jeg brug for. Næste weekend kommer der nemlig til at være fuld fart på, og der kommer til at ske noget virkelig spændende, men det må i vente lidt med at høre mere om ;)

I eftermiddag har jeg gået og hygget med at redekorere stuen med nogle smukke nye sager, jeg har modtaget fra Crocca.dk. Fik i mon set min snap, da jeg modtog pakken? Jeg kan love for, at det er nogle lækre sager! Hvis ikke du allerede kender til webshoppen, så synes jeg absolut, du skal tage et smut forbi. Det er absolut et besøg værd! Trods jeg har indtryk af, at Crocca er en lille hyggelig og personlig forretning (med en sød og nærværende ejer), så har de simpelthen alt, hvad hjertet kan begære; et kæmpe udvalg af brugskunst i alle afskygninger - og lige i min stil!


Glasklokken fra Cozy Room har stået på min ønskeseddel de sidste mange måneder, og nu står den endelig herhjemme og pynter så super smukt. Jeg er vild med den! Man kan jo bruge den, som man vil og udskifte pynten indeni, præcis som man ønsker. Udover at den skal stå og pynte så fint i stuen, så tænker jeg faktisk, at jeg også vil kunne bruge den til eks. at display af skønhedsprodukter til mine insta-billeder mv. I've got a feeling, this is gonna be soo great!
Her ses den stylet med en smuk sort strudsefjer og den søde julebuk fra Klarborg. Egentligt havde jeg tænkt, at den skulle julepimpes med juletræer og "sne", men jeg måtte lige prøve med fjeren og blev helt solgt!


Apropros julepynt så er jeg fuldstændig forelsket i den søde rensdyrflok i filt fra Oohh Lübech Living, der kun koster 50 kr. på webshoppen. Det er simpelthen et kup, for de er da bare alt for kære, og jeg tænker egentligt, at de heller ikke absolut behøver at tages ned med julepynten. Jeg er vild med det minimalistiske design og den lille træfod, der passer så godt ind i det nordiske stil. Det søde sæt kommer med 3 rensdyr i hver deres størrelse, og jeg tænker helt sikkert, at det er mor, far og baby - så sødt.


I pakken var også denne fine flade stage med 4 holdere til lys. Jeg synes, den er helt perfekt som adventsstage, og jeg er vildt med det rå, lidt industrielle, look, der gør, at den sagtens kan bære, at man pynter den lidt ekstra med glimmer og i dette tilfælde skinnende julekugler. Men man kan jo gøre, som man lyster, og den vil også se brandgodt ud med eks. små søde kaktusser efter jul eller måske fine krystalsten.. Uha, jeg har allerde mange ideer.


Det søde Health Animal fra Sika Design smeltede med det samme mit hjerte, og jeg er så glad for at have det boende herhjemme. Hvor sødt er det ikke lige? Hvis du ikke allerede kender til det, så er Health Animal et form for lykkedyr i tung metal, hvis tradition stammer fra de oprindelige aboriginere. Dyret skal minde en om, at søge efter et godt helbred ved at have balance mellem sind og krop og blive styrket på denne måde. Det er så meget mit mantra, og hvis i har fulgt mig et stykke tid på enten IG eller her på bloggen, så ved i nok allerede, hvor meget jeg ofte har talt om netop, at sundhed for mig handler om balance og om både at have det godt i sindet såvel som i kroppen. For mig hænger dette uomtvisteligt sammen. Så som i nok har gættet, så betyder det søde lille dyr allerede meget for mig. Ikke bare er det dekorativt herhjemme - det har også en helt særlig værdi for, da det skal minde mig om noget vigtigt.
Det er faktisk en rigtig god gaveidé til den, man holder af, og de fås i 2 størrelser til hhv. 95 kr. og 135 kr., så det er endda også en lille lille gave med stor værdi.


Denne fine zink blomst er enkel men super sød og kan give dét ekstra til eksempelvis dekorationer. Lige pt. bruger jeg den i en af vores planter med et lys i for at skabe lidt ekstra hygge i et mørkere hjørne af lejligheden. Jeg synes, den er lidt finurlig - men samtidig bare så fin. Ikke at den er særligt julet - den minder mig lidt om en åkande. Men igen kommer det an på, hvordan man styler den. Det fine zinkmateriale, som den er lavet i (og som jeg jo bare generelt er stor fan af) står så flot i kontrast til det kridhvide lys - jeg er fan!


Endnu flere fine zink-sager. Disse fine urtepotteskjulere er bare lige mig. Måske nogle af jer husker særligt mine posts fra sommertiden, hvor jeg gladeligt viste mine blomster og urter på terrassen frem? De var slevfølgelig alle plantet i fine zinkskjulere. Faktisk blev jeg så glad for det rustikke look, som zinken giver, at jeg har rykket flere af potterne indendøre (man skal naturligvis lige teste, at de holder tæt for vand), og jeg er vild med det. I kombination med andre potter i eks. cement, keramik og glas, så får man det flotteste udtryk. Jeg er vild med at mixe og matche materialerne på den måde, og den fine lyse grå farve, som zinken har komplimenterer let den moderne minimalistiske, nordiske stil.
Disse potter er sat ned til kun 18 kr. for en potte med dimensioner på Ø15 * H13, så det er ret så billigt, synes jeg.


Der går jo helt zink i den - men altså.. Sidst men ikke mindst, modtog jeg også denne fine zinkboks med låg og hængsel. Den har et fint, diskret hjerte inprint og hvilket er, ligesom i tråd med de ovenstående, i fin kontrast til det rå og lidt rustikke look af selve designet bag. Boksen kan jo bruges til alskens formål og den fås i 3 forskellige størrelser samt i et sæt af alle 3. Jeg har stadig ikke besluttet mig 100% for, hvad jeg vil bruge boksen til endnu, da der er så mange muligheder. Lige nu står den med alle mine teæsker i (og ja, der er mange!), og det er altså bare lidt ekstra hyggeligt at åbne det fine metal hængsel og lukke lågen op, når man skal finde sin yndlingste frem, end bare at række op i køkkenskabet.

Så hvad synes i? Er det ikke bare nogle utroligt flotte sager? Jeg er i hvertfald svært begejstret, og det er absolut ikke sidste gang, jeg er forbi Crocca. Desuden; Hvis ikke du allerede følger dem på insta, under @croccabrugskunst, så tag da lige et kig forbi - der er god inspiration at hente!


Dette indlæg er sponsoreret på sådan vis, at jeg har modtaget produkterne og har valgt at udforme indlægget med mine egne ord og meninger. Der foreligger ingen økonomisk interesse fra min side i at skrive dette indlæg.

onsdag den 22. februar 2017

Home Wishes: Søstrene Grene News

Imorgen er der kun 1 uge til, at Søstrene Grenes nye katalogvarer kommer i butikkerne og hvis du ikke allerede har været inde og lure kataloget efter smukke sager til boligen, så skynd dig. Der er Så meget smukt og lækkert her til det kommende forår. Jeg elsker at give indretningen herhjemme en lille forårs-makeover og et opfriskende løft og derfor kribler det også i fingrene efter at få fat i nogle smukke, nye sager i pastel farver og lette materialer.

Jeg drømmer især og disse skønne sager, der alle godt måtte finde vej hjem til mig. Men kæresten er nok ikke helt enig i min indretnings-forelskelse. Vores lejlighed er lige lille nok til mit pyntebehov og han mener bestemt ikke, at vi mangler så meget som én pyntegenstand mere, end dem vi allerede har. Men man har vel lov at drømme ikke? Og måske jeg også ender med at anskaffe mig én eller to ting ;) Who knows?

Jeg er især vild med...






Og her lidt mere specificeret med priser og beskrivelser:







fredag den 23. september 2016

DIY: Plant hanger / Planteophæng

Hej Hunnies,

I dag vil jeg lige dele et lille nemt DIY-projekt, som jeg selv kastede mig ud i her den anden dag. Det tog bare ingen tid og jeg synes i hvertfald selv, at resultatet blev super fint! Jeg har et rionet på den ene væg i stuen og efter at have 'ryddet op' i pynten herpå, så syntes jeg, at det var blevet så bart. Derfor var jeg rundt i weekenden efter nogle fine plant hangers i hvid porcelæn og med lædersnor. Jeg havde set nogle ret fine nogle for et stykke tid siden og jeg glemte selvfølgelig, hvor de var fra. Så jeg ledte og ledte - forgæves. Da jeg fortalte en veninde om det, så foreslog hun mig at lave nogle selv, hvor man selv binder en slags 'net' til nogle potter og sætter dem heri. Jeg vidste straks, hvad hun talte om - for det havde jeg da engang set et sted.. Ret så fint.. Virkelig fint faktisk.

Da jeg kom hjem fandt jeg en rulle jute string, som jeg havde liggende og gik igang med mit lille kreative projekt.



Jeg brugte:
- Jute string (man kan vel næsten bruge alt, tænker jeg)
- En saks
- Et målebånd
... that's it!

... og så gik jeg igang

  1. Jeg startede med at klippe 8 lige store stykker snor på ca. 90 cm.
  2. Så bandt jeg en knude i enden af de 8 stykker snor samlet.
  3. De 8 stykker deles op i 4 med 2 stykker snor i hver.
  4. Så binder man en knude på hver af de 4 'par', ca. 3 cm. fra den store knude.
  5. Herefter tager man ét stykke snor fra hver af de 4 'par' og binder det sammen med ét stykke fra 'parret' ved siden af - så man faktisk får lavet en firkant.
  6. Jeg gentog dette trin (trin 5) en gang mere og så var det ene ophæng faktisk færdigt! Hvor længe man fortsætter med trin 5 kan afhænge af, hvor stort et net man har brug for til den størrelse krukke, man ønsker at bruge.


tirsdag den 8. marts 2016

Forårsklar terrasse

Vores terrasse herhjemme er vinter-trist og kedelig. Den trænger virkelig til at mærke, at foråret så småt er på vej. Rent officielt er det selvfølgelig allerede forår, men jeg synes nu, at vi mangler solen og varmegraderne. Derfor er det også nu, at terrassen skal have en kærlig hånd. Jeg vil gerne have det hele vasket over, fjernet ukrudt mellem fliserne, plantet blomster i altankasserne, købt nye hynder til stolene og så finde lidt til at friske det hele lidt ekstra op med i år. Jeg har haft kigget på noget udendørs belysning i form af nogle lyskæder (se udvalg), som jeg tænker kunne være en super hyggelig måde at give terrassen dét ekstra og samtidig gøre den indbydende til aftenhygge på de lunere aftener.


Jeg har den fineste lyskæde fra Sirius hængende inde i stuen og jeg synes virkelig, at det giver en helt specielt form for hygge. Den er jeg virkelig glad for og kvaliteten er helt i top, uden at prisen er uoverkommelig. Så derfor tænker jeg også, at jeg vil finde en udendørs lyskæde hos Siriushome. De har et stort udvalg af forskellige former for belysning og laver især de flotteste lyskæder, synes jeg.




mandag den 29. februar 2016

Kontordrømme


Dagen i dag har stået på...

Måske er det bare mig, der er lidt skør, men jeg er simpelthen blevet så forelsket i de whiteboardtavler (her), som vi har på mit praktiksted. Selvfølgelig har jeg da set og brugt sådanne før, bl.a. på Uni, men ikke så meget, som jeg bruger dem nu. Vi har jo en del forskellige kontorer, konferencelokaler osv. og der er derfor både væghængte, mindre tavler og større tavler på fod – And I’m in love! Jeg har altid været typen, der elsker at skabe overblik ved at få tingene skrevet op og evt. lave tegninger i ft. at forbinde ting osv. – you get the point. Og sikke meget papir, man kan spilde på det! Derudover så er det jo bare super smart, at man kan have noget stående på tavlen, uden at beskeden forsvinder i bunker af andre papirer samt at alle i rummet kan se, hvad man skriver eller tegner, fremfor at det bliver på et lille A4, der må sendes rundt.


Naturligvis er det mest på arbejdspladser, at man typisk har whiteboards, men hvor ville jeg elske at have et stort, lækkert og lyst kontor med plads til et af dem på fod. Jeg tænker egentligt også, at det ville være super fint på et børneværelse. Jeg har altid så dårlig samvittighed i ft. alt det papir, der ofte går til spilde, når vi skal organisere tanker, beskeder eller tegninger og her synes jeg bare, at en tavle er et super alternativ. Selvfølgelig kan man ikke gemme børnenes tegninger, på sådan en tavle, i papirform, men man kan selvfølgelig tage et billede og gemme og så kan tavlen jo genanvendes igen og igen – modsat papiret. – Og så ser det jo bare super fint og prof ud ;) Jeg drømmer helt sikkert om et lækkert hjemmekontor med sådan noget labret kontorlir, når jeg sidder og kigger sådan nogle steder som hos justmore.dk, der har et kæmpe udvalg af diverse kontorartikler. 




torsdag den 25. februar 2016

Lampe-jagt



Jeg synes ofte, at jeg trænger til noget nyt herhjemme i indretningen. Hvem elsker ikke at forny? Jeg har et par fine kobberfarvede pendler liggende, som jeg håbede, at vi kunne få hængt på i stuen, men det er vidst et projekt, min kæreste ikke er helt fan af. De hænger i hvertfald ikke i loftet endnu, fordi.. et eller andet med udtaget, som jeg ikke helt forstod. Men det skal da ikke afholde mig for at kigge efter flere lækre sager, der kunne matche det nye loftslys. Jeg håbede at finde noget i samme stil og er faldet over mærket &Tradition, som Magasin forhandler og de har det lækreste udvalg! Jeg er helt solgt. Der er så mange fine lamper, som meget gerne måtte flytte herhjem til mig. Særligt FlowerPot serien er jeg helt forelsket i. Jeg synes, det er så minimalistisk og klassisk – og så er der så mange smukke farver, der ville passe perfekt ind i vores lille lejlighed. Så når jeg lige har fået ham til at finde en løsning til det der med udtaget, så skal jeg da helt sikkert også have en af de fine bordlamper. Men at vælge farve, er ikke helt nemt, når der er så mange smukke! Uanset hvilken det bliver, så er jeg sikker på, at den kommer til at stråle endnu smukkere, end den Ikea-lampe der pt. pryder vores bord.




mandag den 22. februar 2016

Summerbird Porcelæns Påskeæg

Selvom morgenen var lidt hård og jeg de sidste par dage har følt, at jeg har en influenza på vej, så er dagen nu gået rigtig fint. Det er ligesom om, at det kun var i morges, at det var slemt og at det så kom snigende de sidste time, inden jeg havde fri fra job i dag. Så efter cykelturen hjem, hyggede jeg med en dejlig kop varm the og en lille kanelsnegl og nu er det hele meget bedre ;) Det var åbenbart bare det, der skulle til. God medicin ikke? Nej, men jeg tror på, at hvis man sørger for at lytte godt til kroppen og være lidt ekstra god mod sig selv, når man ikke har det for godt - så får man det også bedre. I har hørt mig prædike om det før; men jeg er af den overbevisning, at når sindet har det godt, så har kroppen det også og når kroppen har det godt, har sindet det også. Det hele handler om balance og derfor skal vi passe på os selv.

Apropros at have det godt, så har jeg haft mig et lille hyggeprojekt her i weekenden. Jeg har nemlig været ude og købe de fineste strudsefjer og fasanfjer samt leget med kameraet - og hvis jeg selv skal sige det, så kom der nogle ret fine billeder ud af det. Men nu er min nye smukke model også ret så fotogen - en ægte skønhed ;)

Påsken nærmer sig og da jeg ikke er den store fan af overdimensionerede hule påskeæg af dårlig kvalitet chokolade indpakket i farvestrålende cellofanpapir, har jeg i år været på udkig efter et mere delikat, eksklusivt og sofistikeret et af slagsen. Det fandt jeg hos Summerbird!


De fleste kender nok til denne famøse danske chokoladefabrikant, men vidste du, at de ikke bare laver virkelig lækker chokolade men faktisk også er 100% økologiske? I 1986 tog de kampen op mod chokolade med et højt sukkerindhold, dårlig kvalitet kakaopulver og kunstige aromaer med deres udsagn "Only nature's ingredients" og chokolade, der var uden e-numre og kunstige aromaer. I 2014 kunne de tilskrive sig at være 100% økologiske. Tidligere var der flere råvarer, der ikke var tilgængelige som økologiske. Men det er de nu og derfor kan Summerbird lancere et 100% økologisk produktsortiment. Alle råvarerene hentes direkte fra de aller bedste bønder i Frankrig, Spanien og Italien og råchokoladen producerer Summerbird selv og de arbejder kun med kakaobønner fra Mellemamerika og Madagaskar. Der bliver altså ikke gået på kompromis med hverken økologi, kvalitet eller smag i deres produkter - og heller ikke udseendet, hvis I spørger mig. Jeg synes, de laver så ufatteligt smukke produkter og ægget her et godt eksempel herpå.


Det smukke porcelæns påskeæg koster 298 kr. og indeholder 135 gram mørk 61% chokolade fra Peru med praliné og grüe. Påskeægget er naturligvis 100% økologisk og fyldt med lækker chokolade, nougat og knust kakaobønne. Så udover lækker og velsmagense chokolade af højeste kvalitet og 100% økologisk, så får man også dette fine porcelænsæg, der kan pryde indretningen selv efter påske. Det er ganske klassisk og smukt og er nemt at få til at passe ind i langt de fleste indretningsstile. Personligt synes jeg, det skal matches og styles ind i indretningen med nogle metalliske detaljer samt minimalistiske farver som sort og hvid. Jeg har nedenfor taget lidt forskellige og lidt anderledes billeder af mine bud på en smuk påskepynt i den mere voksne boldgade. Håber at I kan lide det :)

Summerbird har naturligvis også en masse andre smukke og lækre påskelækkerier som eks. deres påske sølvægpåskeflødebollerpåskemandlerforskellige påskeæg og en påskekurv. Og hvis det måtte have interesse for nogle af jer, så udstiller Summerbird også på Chokolade Festival 2016 her d. 27. og 28. februar, hvor der bl.a. vil være spændende foredrag, demokøkner og smagsprøver.










Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg