Viser opslag med etiketten Wanties. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wanties. Vis alle opslag

lørdag den 8. september 2018

Dress to impress

Jeg er faldet over de fineste kjoler på eBay, og det brænder lidt i mine fingre efter at klikke hver og en af dem hjem. Sikke nogle smukke sager.. skal/ skal ikke... Det eneste der pt. afholder mig fra at gøre det er, at jeg leder efter en rigtig smuk kjole til min venindes bryllup, og de her kan jo ikke nå at komme hjem indenfor et par uger - i hvertfald ikke med sikkerhed. Og T har sagt, at hvis jeg skal have mere nyt tøj, så er der noget andet, der skal ud først. Jeg hader at give ham ret i sådan nogle tilfælde, men pladsen herhjemme er virkelig ved at være knap. Jeg må (meget) snart have sorteret ud. Måske jeg smider nogle styles op til salg på min insta. Kunne der være interesse for det?

Anyway, her er de smukke sager, der måske/ måske ikke bliver klikket hjem herfra. Hvis jeg var dig og ikke havde en (alt for) fornuftig kæreste og et (stort) klædeskab med plads (findes det?), så havde jeg ikke tøvet det mindste!


  Wrap kjole med lange ærmer til ca. 84 kr. inkl. fragt



Wrap kjole med prikker til ca. 77 kr. inkl. fragt



Kort kjole med flæser til ca. 60 kr. inkl. fragt




fredag den 29. juni 2018

Hemmeligheden til lange vipper og super billig shopping

/Reklame/


Black Friday? Nu? Jamen er det ikke først sent på året? Jo, men faktisk så er Cocopanda på forkant og har startet en lille snigpræmiere allerede nu med deres "Sommerens svar på Black Friday". De giver minimum 25% på hele butikken - dog med undtagelse af Exuviance, Dermalogica og Olaplex, der sælges med op til 20% rabat, Moroccanoil, Estee Lauder, Ole Henriksen og Biotherm der sælges med op til 10% og det samme gælder nyhederne med op til 10% rabat. Derudover har de nogle helt vilde priser på særligt udvalgt produkter, der derfor sælges max 2 af pr. kunde og der er special offers som eks. en Sheal pudderbørste til kun 20 kr. ved køb over 499 kr.

Det gælder kun indtil midnat idag - altså fredag d. 29/6, kl. 23:59 - så hurry up! Don't miss out!

Og og og.. Fordi i følger med på bloggen, så skal i da forkæles lidt, så i får gratis fragt ved køb over 199 kr. ved brug af rabatkoden: BLACK

Så hvis du mangler en studentergave, nyt og lækkert sommerlir, lækre beautysager til ferien eller at få fyldt op af alle favoritterne derhjemme, så er det nu, du skal slå til og skynde dig at bestille inden midnat.

Selv tænker jeg, at jeg vil ind og lure efter brormands fave parfume som en ekstra lækker surprise til hans studenterfest, mine all time go to tørshampoo fra Batiste (jeg køber gerne et lille lager hjem), rejsestørrelser til sommerferien, vippe- og brynfarve (et must her til sommeren) og så måske også lige få prøvet nogle spændende øjen- og læbemasker af. Der er bare så meget, der lokker - så hvem ved, om der ender med at komme mere i kurven?

Btw så er castor olien på billedet virkelig bare helt fantastisk som bl.a. vippepleje. Husker du at pleje dine vipper, når de nu udtørres en del af make-up og makeupfjerner? Jeg giver gerne mine en omgang olie på inden sengetid. Hvis ikke hver dag så i hvertfald flere gange om ugen, og de elsker det! Jeg har aldrig haft så lange smukke vipper som lige pt., og jeg kan også mærke en markant forskel i, hvor få jeg nu taber sammenlignet med tidligere. Så er det tip givet videre - velbekomme. Og olien koster i dag sølle  34 kr. for 60 ml., hvor man jo har nærmest til forever - prøv selv! Jeg bruger den også gerne, når min hovedbund bliver ekstremt tør, samt til mine ofte (helt ømme) tørre albuer. Det er så nemt, billigt og super effektivt.

mandag den 16. april 2018

Wish list: Home decor

Lige for tiden drømmer jeg om at eje...

En smuk Monstea Variegata - Jeg har allerede et par Monstera Deliciosaer, men den her er bare så speciel.


Denne smukke vase fra Kvickly.. Jeg tror, den koster sølle 100 kr. eller deromkring, og jeg overvejer sådan, om jeg skal svinge forbi og købe en med hjem imorgen.. Jeg ved bare ikke, hvor den skulle stå. Farven er grønlig med flere smukke nuancer, som den changerer i.


En af de smukke vandmænd i glas (obs: det er selvfølgelig ikke en ægte vandmand) med glimmer og gerne i hvid. De er bare så søde og fine!


Et lækkert varmt tæppe i oversize strik. Hvor dejligt ville det ikke lige være at kravle under sådant et stort, tungt tæppe?


Den søde og hyggelige stol i velour fra Søstrene Grene. Det eneste der afholder mig fra at købe den er, at jeg ikke helt kan se mig ud af, hvor den skulle stå, samt at jeg ikke tror, at kæresten vil gå med til at have en lyserød stol stående i stuen - men den skulle selvfølgelig være i lyserød!




torsdag den 8. marts 2018

Beauty stuff jeg lige for tiden sukker efter...

Idag har været en super lang dag på job, hvor jeg både mødte noget før, end jeg plejer og samtidig også gik sent hjem. Puh.. hovedet har heller ikke haft det helt godt siden sidst på eftermiddagen, skal jeg hilse og sige. Så nu har jeg jeg sådan set bare nydt aftenen ekstra meget og forsøgt at få slappet lidt af. Lige pt. sidder jeg og er ved at ordne negle, mens jeg zapper nettet rundt og sukker over alle de skønne sager, jeg godt gad eje...


... en jaderuller - det må seriøst være det dejligste, og passer det, jeg har læst, så er de også ret effektive.


... nye make-up børster - de gamle trænger til en udskiftning og se lige dem her! Det ville ikke gøre noget, hvis jeg kunne finde nogle super lækre børster i god kvalitet, der samtidig var så smukke som disse.


... vippe- og brynserum - der virker. Jeg har tidligere brugt M2 Beauté, og det gav mig faktisk rigtig gode resultater. Dem drømmer jeg om at have som del af min aftenrutine igen.


... lækre brynprodukter - og det måtte gerne være fra Anastasia Beverly Hills. Jeg har haft en dip brow derfra, og den var virkelig god! Desuden har de en god tone, der passer super godt til mine bryn.


... en lip enhancer - som denne fra de Cure. Jeg har læst gode anmeldelser af den, og da jeg ikke vil ud i filler injektioner, kunne denne måske være et godt alternativ.


... en ny hårtørrer - og meget gerne en GDH eller en HH Simonsen, da jeg tidligere har været ret godt tilfreds med disse mærker. Jeg har snart brugt min lille GHD rejsehårtørrer i 1 år, da min gamle HH Simonsen brændte sammen efter flere års tro tjeneste, og jeg trænger altså til en ordentlig hårtørrer nu.


fredag den 5. maj 2017

Crush: Flower print

Falder lige lidt i svimer over blomsterprint lige for tiden! Jeg må bare eje en smuk blomstret bikini (...who are we kidding? Så endnu en da) og den perfekte bluse i lyst blomsterprint. Jeg så på et tidspunkt en på insta og jeg mener, at hun havde skrevet, at hendes var fra Gina Tricot. Men jeg synes bare ikke, jeg kan finde den. Så jagten fortsætter.

Her til aften kiggede jeg bl.a. lige H&M's hjemmeside igennem og fandt disse lækkerier.


Bikinien er et super godt bud på sådan en, jeg leder efter. Jeg vil rigtig gerne have en hvid med blomsterprint. Det eneste jeg er i tvivl om, er formen på overdelen. Men den må hellere prøves, når jeg får tid til at tage et smut ned i en H&M snarest. Og se lige de tights - ja tak! 




Jeg har slet ingen økonomisk interesse eller lign. i dette indlæg. Det er bare ren og skær lyst og inspiration. Jeg har ikke samarbejdet med H&M. Bare lige så det er på plads ;)

torsdag den 27. april 2017

Torsdags Treat: Green Friday imorgen!

Black Friday kender vi jo allerede, men nu er Green Friday også kommet til Danmark - og det er egentligt forårets svar på Black Friday. Så der er vilde tilbud flere steder imorgen! Jeg er lidt i tvivl om, hvor mange steder, der egentligt holder Green Friday, men jeg er støt på et par steder. Blandt andet så kan jeg nævne, at Cocopanda går all-in på den vanvittige tilbudsdag. Der kommer til at være vilde tilbud hele dagen igennem indtil midnat og som en ekstra lille treat kan i benytte rabatkoden FRAGTFRIUGE, der giver gratis fragt.


Jeg skal selv forbi og lige lure og så har jeg nogle ting, jeg helt sikkert skal have fat i. Så jeg er bare spændt på, hvilke tilbud der kommer. Mon ikke man bliver fristet til at købe lidt ekstra med, hvis det er til særligt gode priser? Men man kan jo også håbe på, at de ting jeg i forvejen har tænkt mig at bestille hjem kommer på tilbud til en super lækker pris. Jeg sukker bl.a. efter nedenstånde!



Har du hørt om andre steder, der også holder Green Friday? Jeg skal i hvertfald forbi Cocopanda, da jeg allerede har et par lækkerier (eller flere), jeg skal have bestilt hjem.

lørdag den 22. april 2017

Sommersæt på budget: ca. 150 kr. og konkurrence

Jeg har sammensat, hvad jeg selv synes er, det flotteste sommerlige outfit, der meget gerne måtte finde vej hjem til mig. Hele sættet med både shorts, off-shoulder bluse, sandaler, hårelastikker og armbånd bliver i alt til under 153 kr. og så er det inkl. fragt. Ja tak! Shortsene har jeg i forvejen op til flere par af og jeg knuselsker dem. De er så feminine, smukke og lækre at have på. Men måske jeg godt kunne ledes i fordærv og købe et par mere i en anden farve. Det er simpelthen en af mine all time favoritter og har været det de sidste par somre.


// Shorts 30 kr. // Blomster off-shoulder 54 kr. //
// Hårelastikker 7 kr. // Sandaler 54 kr. //
// Armbånd 7,50 kr. //

Har du forresten set min giveaway, der kører på instagram (@bysusdk), hvor du lige nu kan vinde det smukkeste ud fra Nordesign Smykker? Idag er sidste dag, hvor du kan deltage, så skynd dig over på min instagram og smid et lod!


onsdag den 12. april 2017

Penge tilbage i SKAT? Det perfekte sommerur

Andre end mig der har fået penge tilbage i SKAT? Jeg skal i hvertfald ud og forkæle mig selv med et lækkert nyt ur, har jeg besluttet mig for. Og det er noget, jeg har sukket længe efter. Jeg savner et smukt, nyt ur til hverdag såvel som til fest, der er sommerligt og fint. Det er slet ikke til at undvære et ur, når jeg er på job og ikke lige sådan kan hive mobilen frem for at se, hvad klokken er. Samtidig så er det jo også et smykke i sig selv. Så vi kan vidst hurtigt blive enige om, at jeg både ønsker mig, har brug for og således er nød til at finde et nyt ur - fra mig til mig (med tak til SKAT).

I min søgen er jeg faldet over siden uroutlet.dk, hvor der sælges ret så fine udgåede mærker og modeller med besparelser på op til 70% - og så er det kendte mærker. Jeg har siddet her til aften og bl.a. sukket over de 5 smukke ure nedenfor.



Uret fra Triwa er godt nok et herreur. Men det er altså noget råt og lækkert over, når en kvinde bærer et herreur, hvis du spørger mig. Og smukt det er det. Se lige den flettede rem og den gyldne skive. Det er elegant, sofistikeret, anderledes og smukt på én og samme tid. Og hey, så kunne man jo være smart og forære det til kæresten og så bare selv låne det indimellem. Det er jo ligefrem win-win ikke? ;)

Ellers så har jeg længe sukket efter et nyt Daniel Wellington ur. Jeg elsker virkelig det stilrene, minimalistiske og klassiske design og så er jeg vild med, at de formår at inkorporere farver på en så sofistikeret og stilren måde. Et DW ur går man aldrig galt i byen med og remmen kan skiftes. Så hvis man eks. hellere vil have en sort læderrem til efteråret, så er det lynhurtigt og billigt at skifte. Så man har praktisk talt flere ure i ét og samme.

Gant uret er jo super smukt i hvid og jeg har bare et eller andet med hvide ure. De er simpelthen bare så feminine og fine. Ikke sandt? Og med den gyldne ramme om skiven så er kombinationen super elegant. Jeg tænker også, at det er et design, der absolut ikke går af mode. Det er meget tidsløst og samtidig egner det sig til ethvert outfit. Det kan tones op og ned så let som ingenting og vil både kunne kombineres med med andre gyldne smykker såvel som pryde nok i sig selv - alt efter hvad man er til.

Det fine titaniumur fra Inex er heller ikke til at komme udenom; det stråler jo bare kvalitet og er på samme måde som Gant uret meget tidsløst og elegant, ligesom det kan bruges året rundt og til alle lejligheder. Derudover så tænker jeg også, at det vil klæde kvinder i alle aldre. Det er simpelt i sit udtryk og alligevel så flot. Jeg er især vild med den fine kæderem, der emmer af kvalitet.

Sidst med ikke mindst så er det søde Mango ur også med i mine overvejelser. Den flotte farve er noget af det hotteste her til foråret og sommeren. Den sarte, nærmest velourbløde, rosa tone vil fremhæve den fine sommer tan, vi forhåbentligt snart begynder at få. Og bedst af alt; så er det simpelthen så billigt, at man næsten ikke har råd til at lade være: 249 kr. Oh yes please, et i hver farve, tak!

søndag den 26. marts 2017

Summer Feeling: Ebay Wanties

Jeg har her til morgen siddet over morgenmaden og oset lidt rundt på Ebay og er faldet over blandt andet nedenstående lækkerier. Er de ikke bare skønne hver især? Jeg overvejer kraftigt at klikke alle 5 sager hjem. Tænk engang at man kan få det smukke sommerlige look for under 230 kr. inkl. fragt og det hele. Det er jo vildt!



Velourjakken er jeg helt solgt i. Den er simpelthen for smuk i den farve og jeg tror bestemt, at jeg er nød til at klikke et eksemplar hjem. Man skulle næsten være et skarn, hvis ikke man gjorde det ik?

Hårelastikken i ægte mink er da lige to die for. Jeg har aldrig selv haft en pelselastik, men dem jeg kender, der har, siger alle, at de er så lækre og gode ved håret. Og så er de jo drønflotte ikke sandt? Jeg kan dog bare slet ikke bestemme mig for, hvilken farve, der er smukkest og bedst i mit lyse hår. Derudover så er jo jo simpelthen bare vildt billigt, når det ligefrem er mink ikke?

Kjolen er så fin og jeg er vild med printet. Jeg har den selv i lys med samme blomsterprint og jeg er så overrasket over, hvor lækker den er i kvaliteten og den sidder så flot. Jeg lovede mig selv sidste sommer, at jeg skal have klikket nogle flere hjem af dem. Will do!

Sandalerne har været meget ind over de sidste par år og med god grund. De er ikke bare stilrigtige. De er også super gode at gå i. Godt nok er disse ikke Birkenstock eller i ægte læder. Men til den pris, så er man da nødt til at prøve at klikke et par hjem, er man ikke?

Uret er meget i stil med de fine Cluse ure og jeg er vild med det helt enkle og stilrene design. Og til den pris så er det da bare med at prøve. Man får næppe ægte læder men til gengæld så er det så billigt, at man kan købe et par stykker og have lidt at skifte imellem.

onsdag den 22. marts 2017

Min hverdag og Wanties


Sikke tiden går, når der er go på! Så I må hellere lige få en hurtig update. Hvis i har fulgt med på insta, så ved i måske allerede, hvad jeg har haft travlt med. Men ellers kan jeg hurtigt nævne, at jeg har været under en hård proces med min specialegruppe, der endte med, at vi måtte dele gruppen op. Det er nu en beslutning, jeg er ret glad for, selvom det har været hårdt og at man jo naturligvis aldrig ønsker, at man skal komme dertil. Men sådan gik det desværre. Derfor har mig og min specialemakker, som jeg fortsatte med, måtte revurdere vores projekt og lave en ny opbygning. Nu ser det ud til, at der er styr på det og vi er igang igen for fulde drøn. Det skal nok blive godt!

Derudover så har jeg været på den hyggeligste kærestetur med hotelophold, lækker mad, forkælelse, sjov og de hyggeligste oplevelser - som jeg tænker, at jeg snart vil fortælle jer meget mere om. Det var simpelthen bare lige, hvad jeg trængte til ovenpå alt det her speciale-gruppe-drama. Og hvad ellers? Jo kort fortalt, så har jeg fået trænet - effektivt men desværre ikke så ofte, som jeg gerne ville, da energien har været en mangelvare, haft problemer med fødderne - begyndende svangbetændelse, i begge fødder, lavet lækker mad - bl.a. som produkttester for Santa Maria nyheder gennem Buzzador, arbejdet og så har jeg, trods alt, også haft tid til at hygge med nogle skønne veninder, kæresten og min familie. Og nu ser jeg bare frem til endnu mere energi, overskud, effektivitet og glæde i hverdagen, når nu det her med specialegruppen er faldet på plads!

Imorgen kommer min skønne kæreste hjem og så skal vi rigtig hygge! Han har dog haft nattevagter, så han skal lige have lov at få noget søvn og forsøge at vende sin døgnrytme om igen. Derfor vil jeg bruge morgen og formiddag effektivt på nogle af de gøremål, jeg har, så jeg kan rykke det meste af min skrivetid til senere på dagen, så jeg kan være hjemme hos ham. Derfor vil jeg stå tidligt op og få set lidt på mine opgaver til specialet, inden jeg cykler på biblioteket - eller jeg skal faktisk forbi to forskellige - og et smut til åbningen af den nye ombyggede Vero Moda i Friis her i Aalborg. De har nemlig annonceret med nogle ret lækre køtilbud på deres Facebookside og derfor håber jeg, at jeg er en af de heldige, der når at få fingrene i nogle af de lækre og billige sager. Derefter vil jeg smutte til træning, hvor den skal stå på styrke med fokus på overkrop og herunder særligt arme, bryst, skuldre og øvre ryg. Så er vi nok kommet hen omkring middagstid og så må jeg hellere få lavet noget mere uniarbejde, inden kæresten vågner op og så jeg også får nået en masse, så jeg forhåbentligt kan holde 'fyraften' i nogenlunde tid og nyde, at kæresten er kommet hjem.



Nåh, men jeg har strikket denne kollage sammen med lækkerier, der meget gerne måtte finde vej hjem til mig. Det er blevet forår og det må gerne kunne ses og mærkes, så ind med de smukke lyse farver! Jeg er fuldstændig forelsket i alle 5 ting og overvejer dem kraftigt. Jeg mangler virkelig en ny hårtørrer, da min gamle netop er eksploderet (øv! den var ellers super god!) og den farve der er jo alt for smuk! Derudover så har jeg også haft kigget efter en lækker forårsjakke i et par uger nu uden at have fundet den perfekte. Denne er dog et ret godt bud. jeg elsker ruskind og farven er så forårsfrisk og feminin. Den nye Melrose kollektion fra Daniel Wellington er simpelthen så smuk og jeg overvejer meget kraftigt, i hvilken anledning jeg skal give mig selv sådan et smukt eksemplar. En lækker hvid sweatshirt kan man altid bruge og denne fra Calvin Klein er simpel og stilren med et flot rosaguld print - I like. Og sidst men ikke mindst så måtte de blomstrede Eccosko godt bo på mine fødder. De er da bare for flotte! Jeg hår godt nok to par blomstrede sneakers, hvilket egentligt er rigeligt (men seee dem lige!). Suk suk..

torsdag den 9. marts 2017

Wanties, March Edition

Glædelig fredag allesammen - og weekend ikke mindst!

Jeg har set frem til at få weekend næsten hele ugen; at komme hjem og besøge familien, få en pause fra specialeskrivningen og lave en masse hyggelige ting, som der ikke rigtig er tid til i hverdagen. Ikke at jeg ikke har haft en god uge. Der er bare fart over feltet lige for tiden og mit hoved er så fyldt hele tiden med deadlines, møder, specialeskrivning, en mulig bogudgivelse og så er det hele ikke helt rosenrødt på hjemmefronten, da vi samtidig snart står og skal flytte og ikke kan finde ud af, om vi skal købe hus og i så fald hvor.. og ja, så kommer vi til at bide lidt af hinanden. Så ja, weekend er tiltrængt!

I anledning af at det er fredag.. eller.. bare fordi det nu efterhånden er ved at være lidt for længe siden, at jeg har forkælet mig selv lidt, og jeg trænger til det, så kommer her nogle af de skønne sager, jeg pt. sukker efter. Det bliver nok ikke det hele, jeg anskaffer mig i her i marts. Men man har vel lov at drømme!


Jeg har længe sukket efter et sølvfarvet Daniel Wellington ur med brun læderrem. Jeg har jo allerede et i guld og med sort rem, så jeg er jo nødt til også at have det her ikke?

Og et nyt cover til mobilen. Det jeg har nu er ved at gå i stykker og så kunne jeg godt tænke mig at udskifte mit sorte med et smukt cover i en flot kernelæderbrun farven.

World halskæden sukker jeg efter hver gang, at jeg ser den. Den er så flot! Og jeg mangler faktisk en flot guldhalskæde uden farvede sten, der kan gå til det meste.

En smuk pelsjakke har stået på min ønskeseddel i uendeligheder og jeg er bare slet ikke faldet over den rette endnu. Jeg tænker en, der sidder til og giver noget talje, er løkker blød og i en lys farve. Enten som denne eller i en mere creme farve. Og vejret er absolut stadig til sådan en skønhed!

Maria Nilas color refresh hårkure vil jeg virkelig gerne prøve. Jeg har endnu ikke turde, men jeg tror alligevel, at jeg snart vil forsøge at kaste mig ud i det og give det et forsøg. Så er det bare, om jeg skal satse på den lidt mere sikre Vanilla eller kaste mig ud i et koldere look med Silver Pearl.

onsdag den 22. februar 2017

Home Wishes: Søstrene Grene News

Imorgen er der kun 1 uge til, at Søstrene Grenes nye katalogvarer kommer i butikkerne og hvis du ikke allerede har været inde og lure kataloget efter smukke sager til boligen, så skynd dig. Der er Så meget smukt og lækkert her til det kommende forår. Jeg elsker at give indretningen herhjemme en lille forårs-makeover og et opfriskende løft og derfor kribler det også i fingrene efter at få fat i nogle smukke, nye sager i pastel farver og lette materialer.

Jeg drømmer især og disse skønne sager, der alle godt måtte finde vej hjem til mig. Men kæresten er nok ikke helt enig i min indretnings-forelskelse. Vores lejlighed er lige lille nok til mit pyntebehov og han mener bestemt ikke, at vi mangler så meget som én pyntegenstand mere, end dem vi allerede har. Men man har vel lov at drømme ikke? Og måske jeg også ender med at anskaffe mig én eller to ting ;) Who knows?

Jeg er især vild med...






Og her lidt mere specificeret med priser og beskrivelser:







torsdag den 16. februar 2017

Torsdags Treat: Wanties

Denne uges torsdags treat er lidt anderledes. Idag skal det nemlig handle om nogle af de skønhedssager, jeg pt. sukker efter.


Jeg vil virkelig gerne prøve Maria Nilas Color Refresh hårkure og jeg kigger derfor lige pt. på bl.a. farverne: Vanilla, Sand og Perl Silver, da jeg ikke helt kan beslutte mig for, hvad der mon vil være bedst i mit lyse blonde hår, der er ret koldt i undertonen.

M2 Beauté bryn- og vippeseraene er simpelthen på min must have liste. Jeg bruger pt. Revitalash, men jeg er ikke helt tilfreds, må jeg indrømme. Måske det er noget, jeg skal lave et review af? Jeg vil gerne komme med en anmeldelse og sammenligning, hvis det kunne have interesse.

Fra naturens side af har jeg ret så lyse bryn og med mit lyse blonde hår er det bare ekstra svært at finde den helt rette brynmakeup, der der naturlig ud samtidig med, at man kan se noget farve, der former, udfylder og retter brynene. Kelley Baker Brows er et nyt brand i Dk og jeg har længe fulgt med online og sukket efter deres mange spændende produkter. Måske deres blonde farve kan leve op til de forventninger, jeg endnu ikke helt har fået indfriet andensteds?

Selvom mit hår ikke har de store problemer med at gro sig langt (det gror faktisk ret hurtigt), så kunne jeg virkelig godt trænge til noget mere fylde og generelt bare et sundhedsboost til mine lokker. Hvem kunne ikke det? Og derfor kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve de hypede Sugar Bears, som bl.a. Kylie Jenner og Kim Kardashian bruger.

Det er snart ved at være tid til, at jeg får mig en ny derma roller og jeg har særligt kig på denne fra Swiss Clinic, da jeg tror, den er mere lækker i kvaliteten, end dem jeg bruger pt. Men jeg kender ikke til så mange forskellige mærker. Så er der mon en, du kan anbefale? Jeg bruger pt. en 0,5 til ansigtet og en på 1,0 til kroppen.

Og sidst men ikke mindst så ha rjeg altid været ret stor fan af Elizabeth Ardens produkter og jeg har længe gerne ville prøve det nyeste skud på stammen fra deres Prevage-serie, nemlig City Smart, der er en bredspektret formel, der gør lidt af det hele på én og samme tid, samtidig med at den dækker og er velegnet til alle hudtoner. Det lyder jo alletiders med sådan et multiprodukt.

Har du prøvet nogle af produkterne og vil du anbefale eller ej? Del meget gerne af din erfaring!

lørdag den 28. januar 2017

Fit Sale Faves I'd like to wear

Hej Hunnies,

Se lige de lækkerier, jeg har fundet på udsalg. Jeg kan altid bruge nyt fitness gear og alle disse skønne sager måtte virkelig gerne flytte hjem til mig! Jeg er lige for tiden simpelthen så forelsket i det grå-hvide-sorte. Ikke at jeg ikke er til faver. Det er jeg bestemt også. Men den her kombi ser simpelthen så lækker ud! Hvad synes i?



// IDOMOVE GO Pulse aktivitetstracker - 100 kr. rabat med koden bysus100 //
// WR.UP Sport Melange - pt. på tilbus til 399 kr.//
// Nike Free Flyknit - Har fundet nogle lign. på tilbud til ca. 700 kr. //
// Lorna Jane Mesh Excel Tank/Bra Combo - få 30% rabat med koden sus (gælder alt på siden)//
// Dahlia Sports Bra - få 30% rabat med koden sus (gælder alt på siden)//

Aktivitetstrackeren og sportsbhen har jeg allerede selv og knuselsker begge dele!
I kan læse anmeldelserne her: IDOMOVE Go Pulse aktivitetstracker og Dahlia Sports Bra 

tirsdag den 15. november 2016

30% & Limited Edition Love


// Tights // Sportsbh //

Hejsa Darlings,

I får lige en hurtig opdatering fra mig her til morgen, da jeg vil tidligt igang med dagens gøremål, der bl.a. står på projektlæsning og -skrivning her fra morgenstunden og derudover så skal jeg også have et lækkert styrketræningspas og hygge med en dejlig ven i aften.

Så jeg tjekker bare lige hurtigt ind for at give jer et lille tip om det smukkeste sæt fra Beactive.dk. Serien hedder Crazed og I'm in love! Se det lige! Fra første gang jeg så det på deres instagram, var jeg helt forelsket i de smukke tights. Jeg fortalte jer jo for et stykke tid siden om et par alt for lækre, flatterende, og squatproof, tights jeg modtog derfra, som jeg virkelig bare har været glad for. Og jeg har derudover også den lækreste top og en super fin sportsbh, som jeg meget snart vil fortælle jer meget mere om. Jeg er super glad for alle tre ting og bruger dem ganske flittigt. Så nu kribler det ekstra meget i fingrene for at bestille nogle af deres smukke nyheder hjem, bl.a. dette flotte sæt! De smukke tights er limited edition, så man skal være hurtig, hvis man vil nå at få fingre i dem - især nu, hvor i jo kan få 30% rabat alt hos Beactive, hvis man bruger rabatkoden: sus. Der kunne også være et par julegaveideer, enten til din egen ønskeseddel eller til en, du har kær. Jeg er faktisk blevet spurgt til en ønskeseddel af min familie og kan bestemt godt finde en del ting derinde, som gerne måtte ligge under træet med mit navn på!

Det var bare lige et lille hurtigt pip fra mig og nu vil jeg dykke ned i bøgerne.
Hyg jer så længe!



 Billederne er venligts udlånt af Beactive og indlægget er udarbejdet i samarbejde med Beactive.dk, men holdningerne er 100% mine egne.

tirsdag den 18. oktober 2016

Ebay: Kjoler til eks. julefrokost


Hej Hunnies,

Jeg har fundet 3 voldsomt lækre kjoler på Ebay til super billige priser og tænkte, at jeg ville dele dem med jer. Hver af dem måtte de gerne lande hjemme i min postkasse! Jeg overvejer meget stærkt, om ikke jeg er nød til at bestille i hvertfald en af dem til julefrokost - den skal jo gerne kunne nå at komme frem. 

// Sort multi-kjole 115 kr. // Grøn choker-kjole 99 kr. // Khaki multi-kjole til 69 kr. // 

Men hvilken skal det være? Svært valg! Jeg er nok især vild med de to første; den sorte multi-kjole og choker-kjolen. Men jeg har faktisk ønsket mig en multi-kjole i et par år efterhånden. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg er nok bare ret fascineret af de mange anvendelsesmuligheder, selvom jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg formentlig kune vil komme til at bruge den på én måde, fordi jeg synes, at alt andet ser forkert ud ;)

mandag den 17. oktober 2016

Træningstights: flatterende, squatproof og med 30% rabat

Hej Hunnies,


Hvis der er noget, der er super træls, når det kommer sig til en aktiv livsstil og træning, så er det, når det hele bare spiller, men at de 'praktiske' ting, så bare ikke gør det - og hindre en i en kunne yde 100%. Jeps, jeg taler om, når man opdager, at ens træningstights bliver gennemsigtige - at de ikke er såkaldt squatproof - da det ofte er ved øvelser som squats, at stoffet på ens tights bliver strukket og kan blive gennemsigtigt. Jed ved ikke med jer, men jeg er absolut ikke interesseret i, at dem bag mig skal kunne se, hvilket undertøj jeg har på. Utroligt nok så er det faktisk lidt af en jungle at finde tights, som slet ikke bliver gennemsigtige - og som samtidig ser godt ud. Jeg har fundet et par, som i her får min anbefaling på! De er 100% squatproof og ikke det mindste gennemsigtige i stoffet!

Jeg kan godt afsløre, at det jeg først faldt for ved disse tights var det super fede design, der jo bare er ret så flatterende med see through mesh-detaljerne og måden, at refleksen er formgivende for ben, lår og bagdel ;) Da de kom hjem med posten blev jeg positivt overrasket over det lækre materiale og efter at have prøvet dem til træning, kan jeg godt afsløre, at jeg intet mindre end elsker dem!


Tightsene hedder Sure Thing Core F/L Tight og er fundet på webshoppen Beactive.dk, der er autoriseret forhandler af mærket bag; Lorna Jane. Det er virkelig nogle smukke, feminine og ikke mindst super lækre sager, de forhandler og jeg er mildest talt forelsket. Det er virkelig kvalitet for pengene!

Disse kompressionstights er lavet i HI-TECH LJ Excel, hvilket er et lækkert åndbart materiale, der er hurtigttørrende og sørger for at holde dig kold og tør, mens du træner. Dette på trods for, at stoffet er ok tykt i det. Derudover søger kompressionen for at støtte din core, mens du træner, gennem core stabilitets teknologi. Tightsene har reflekser indkorporeret i designet, så de kan bruges såvel til indendørs som udendørs træning og stadig se super smarte og ikke praktisk-kedelige ud.


Den vejledende udsalgspris på disse tights er 600 kr., men hvis du benytter koden: Sus så får du hele 30% rabat! Og der er gratis fragt ved køb over 500 kr., levering inden for 2-3 dage samt fuld returret i op til 14 dage. Jeg kan godt afsløre, at det er et smukt design og en kvalitet, man hurtigt falder for. Jeg kommer nok også til at fortælle jer lidt om en super lækker top og en sportsbh, jeg også har derfra, som begge også er så super skønne!

Jeg har nu haft brugt tightsene nogle gange og har haft vasket dem i maskinen flere gange. Stoffet holder sig super flot og jeg har ikke oplevet, at de er krympet det mindste, at farven er falmet eller at refleksdetaljerne er medtaget. De er stadig lige så flotte og lækre, som da jeg modtog dem!

Mht. størrelsen så synes jeg, at de er meget tro i ft., hvad jeg normalt bruger. Jeg er en str. small i langt det meste tøj og også disse passer mig perfekt i en str. small. Derudover kan jeg fortælle, at en ret så lækker detalje er, at de jo er slimfit, men at de ikke har lynlås ved foden. I sådanne tilfælde plejer det at være rimelig besværligt at få tightsene af - det oplever jeg eks. meget med mine 2XU kompressionstights - men de har alligevel lidt plads ved anklen og kan nemt tages af, uden at man skal hive slide samt vende dem på vrangen (hvor har jeg set tåbelig ud mange gange i omklædningsrummet!).

Så kort og godt: En stor og varm anbefaling herfra til dig, der mangler nye, virkelig lækre træningstights hvad enten det er til cardio- eller styrketræning og som hverken vil gå på kompromis design, kvalitet eller praktisk anvendelighed.

Hvis det lyster, så kan man også følge BeActive på både Facebook og deres nye instagramprofil, hvor de løbende inspirerer med lækkert design og smukke nyheder - Jeg advarer; man forelsker sig hurtigt! Se bare de her billeder (nedenstående), som de postede igår og teasede med.. De tight måtte godt sidde på mine stænger - som i hver dag! Jeg har været inde og lure, og de er desværre ikke på deres webshop endnu, men jeg har i hvertfald tænkt mig at stay tuned og jævnligt lige tjekke op på deres udvalg af tights og så på deres Facebook og instagram. Be mine!




Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg