tirsdag den 17. november 2015
Sundhed vs. stress i hverdagen
Dagen i dag har stået på en lang workshop på Universitetet og det gik desværre ud over min træning - jeg kunne ikke nå til de to hold, jeg havde tilmeldt mig. Derfor endte det med, lidt mod min vilje, at jeg droppede dagens planlagte træning (med undtagelse af en cykeltur på 10 km.). Jeg har været ret stresset den seneste tid og mit skema er pt. så tæt pakket, at jeg ikke ville kunne nå nogle af de andre ting, jeg ligeledes skulle i dag (her særligt min lektielæsning), hvis jeg tog tid til at tage i fitness. Øv, jeg elsker ellers virkelig min træning. Men det er også vigtigt, at man lytter til sin krop og når den begynder at sige fra. Jeg har været meget træt, fryser og har haft hovedpine de seneste to dage og derfor vurderede jeg, at det var bedst at udskyde træningen igen i dag (det gjorde jeg også igår). Men som udgangspunkt så regner jeg stærkt med at tage til et skønt hold i morgen aften. Det ligger heldigvis efter aftensmaden, så det ikke kommer til at blive for presset i fht. at nå hjem fra Uni først.
Næste uge ser ud til at blive langt bedre mht. tid og derfor forventer jeg også, at energien følger med. Indtil da så vil jeg tage og passe lidt bedre på mig selv - jeg har fået advarselssignaler nok fra kroppen nu.
Så det jeg egentligt bare vil sige med mine skriver her til aften er egentligt bare, at jeg synes, det er værd, at man sommetider lige husker at stoppe op og lytte til sin krop. Det er ikke en sund livsstil, at man spiser sundt og motionerer, hvis man samtidig stresser kroppen og sindet for at kunne gøre det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Søg i denne blog
Blog-arkiv
Populære indlæg
-
Er faldet over disse to gode billeder, der rigtig godt viser, hvilke øvelser man skal bruge for at ramme lige præcis de mavemuskler, man ...
-
Sikke en vidunderlig solskinsdag det har været/ stadig er i dag. Jeg har nydt solen på fulde drøn og har bl.a. fået arbejdet godt på min ta...
-
Der var nogle stykker, som efterspurgte en opskrift på min chokolade proteinfluff, som jeg har haft postet et billede af på min IG , så det ...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar