mandag den 24. oktober 2016

Sickness Update & Training

Hej Babes!


Selvom at dagen startede ud med et møde, der strakte sig op af eftermiddagen efterfulgt af en rask cykeltur ud efter et par pakker, jeg havde bestilt hjem, så har energien bare slet ikke været der idag. Jeg sidder pt. i sofaen under et varmt tæppe og med hjemmesko på - og træningstøj. Jeps, sikke et match! Men altså, planen var, at jeg skulle ned i fitness efter, at jeg havde været ude efter pakker. Men jeg må indrømme, at cykelturen helt slog benene væk under mig. Og så langt var det altså langt fra! Heldigvis har jeg fået bestilt tid ved lægen til på onsdag og så håber jeg, at de kan finde ud af, hvad jeg fejler. Jeg har været skidt tilpas i flere uger nu og har haft bedre og værre perioder over de sidste par uger. Men jeg er bare ikke kommet på toppen endnu. I ved jo, at jeg lever sundt og at jeg over den sidste periode virkelig har forsøgt at tage den med ro. Så jeg forstår det ikke.. Men ja, nu må vi se, hvad lægen siger og så må vi tage den derfra. Så længe at der kan gøres noget, så jeg kan se en ende på det her!

Lige nu synes jeg, at udsigten til at få slæbt min krop ned i centeret ikke ser helt for godt ud. For det første bare turen derned.. Og for det andet, så tror jeg slet ikke, at jeg har energien til at jeg ville kunne udrette noget. Så duer det jo heller ikke - så er det bedre at blive hjemme og pleje kroppen. Men det er virkelig noget mystisk noget. Igår aftes tog jeg en aftentræning med en veninde og det var bare super godt. Energien var da ikke helt 100%, men det blev til en rigtig fin træning og jeg ydede alligevel meget. Så jeg var bestemt godt tilfreds. Jeg var heller ikke helt flad eller noget, da jeg kom hjem. Så det er da mærkeligt, at jeg har det sådan nu her. Jeg begriber det ikke!

Derfor vil jeg i stedet få lavet lidt på projektet (i forbindelse med mit studie), spist en god omgang suppe til aften og så må vi se, om energien til træning er kommet, så den kan stå på et aftentræningspas, eller om jeg skal tidligt under dynen i aften. Jeg har nemlig nogle meget spændende planer for imorgen, som jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om senere - og vise billeder af! Det må jeg simpelthen ikke gå glip af og det er noget, jeg skal bruge noget energi på, så jeg vil gerne være i hvertfald lidt mere på toppen, end jeg er idag.

Nu vil jeg igang med projekt - Så vi ses Darlings! Nyd resten af jeres dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg