onsdag den 2. november 2016

Waiting for Ebay Goodies

Hej Hunnies,

Lækker onsdag alligevel hva? Jeg har i hvertfald nydt at have en veninde overnattende. Vi hyggede med film og en masse tøsesnak igår aftes og nød en lækker morgenmad i morges, inden min dag stod på projektskrivning (som hver dag lige pt.!). Da jeg havde siddet med det tilpas mange timer - og nået en masse - bevares, så smuttede jeg til hold i FW. Godt nok er mit faste BodyFit-hold kl. 19 om onsdagen, men jeg kunne lige rykke det og nå afsted, så den chance benyttede jeg mig af. Jeg havde en pragtfuld træning og nu sidder jeg så bare med benene oppe, ser det nye afsnit af Forbandet med ansigtsmaske på og nyder, at huset er cleanet.

Her til aften tænkte, at det kunne være lidt sjovt at vise jer, hvad jeg pt. venter på fra Ebay. Nu er det et stykke tid siden, at jeg sidst fik bestilt Ebay Goodies, så det måtte jeg jo gøre noget ved! Og faktisk har jeg lige siddet og fundet en masse småting, som jeg overvejer også at klikke hjem til en pakkekalender, jeg tænker på at lave til min mor. Måske i også kunne være interesseret at se mine ideer hertil?

Men først så vil jeg lige vise disse 4 ting, som jeg glæder mig til at modtage. Specielt bukserne er jeg super spændt på. Jeg er super nervøs for, at de bare er i den ringeste kvalitet og at det var et dumt køb. men nu har jeg simpelthen overvejet dem i evigheder - så jeg var simpelthen nød til det!


Strømperne så jeg hos en anden blogger, der tippede om den til den gode pris. Her er jeg også lidt bange for, at de er voldsomt tynde og ringe i kvaliteten. Men hun roste dem godt nok. Så nu har jeg prøvet at bestille 5 par hjem og så må vi jo se.

Halen er egentlig en lille for-sjov-gave til en veninde, men jeg må indrømme, at jeg faktisk synes, den er ret så fin og tror, at den ville se ret så lækker ud på en taske. Den er vundet på auktion, så den kan nok desværre ikke lige findes til den pris - men måske hvis man er heldig.

Sidst men ikke mindst så har jeg også klikket en lille trimmer hjem, der kan bruges til både bryn, næse osv. Jeg har længe lånt min kærestes næsehårstrimmer, men egentligt så synes jeg, det er lidt ulækkert at dele sådan en og bruger ret længe på hver gang at rense den meget grundigt både inden og efter brug. Så nu vil jeg have min egen. Og den er lyserød!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg