mandag den 11. juni 2018

Tandrensning og -blegning

/Reklame/

Som jeg lovede jer, da jeg åbnede pakken på min insta story for et stykke tid siden nu, så kommer her min anmeldelse af tandblegning med Luma Smile apperatet samt Clinomyn tandpasta. Produkterne er modtage til test fra Mundfrisk.dk, og min oplevelse samt anbefaling heraf er helt min egen.

Det jeg har testet er tandblegnings- og renseapperatet Luma Smile, og hvis du før har prøvet at få en tandrensning ved tandlægen, så fungerer denne på meget samme vis. Det er en lille fin "gummidut" samt lys, der sikre, at pletter og forskellige former for misfarvninger, fra bl.a. fødevarer og drikke, bliver nænsomt fjernet. Den kan bruges både før og efter tandbørstning, og når man lige lyster. Jeg har brugt den ca. hver anden dag efter tandbørstning om aftenen, og den efterlader tænderne så dejligt glatte og med en følelse af at være ekstra rene. Og det er bare et par minutter, der skal til.


Selvfølgelig skal apparatet ikke erstatte din almindelige daglige tandbørstning, men det er et rigtig godt supplement, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af din mundhygiejne samt have fine hvide bisser på en mere skånsom måde end ved professionel, eller hjemme-, tandblegning. Med apparatet medfølger 5 "gummidutter", så man kan skifte undervejs og altså har til en hel del behandlinger, da hvert hoved kan bruges i op til 100 behandlinger.

Man kan anvende sin almindelige tandpasta eller bruge Clinonym tandpasta, hvis man ønsker en særligt effektiv tandblegning. Jeg er lidt kræsen med tandpasta, men her er bestemt intet at komme efter. Jeg har prøvet både varianten med fresh mint og den med chill fresh, og de er begge dejligt friske og giver en super ren følelse. Udover at købe produkterne enkeltvis, så kan man også, som jeg, får en samlet pakke med Luma Smile apparatet og en af hver af de to varianter af Clinonym tandpasta til en ret fin pris på kun 269 kr. for hele sættet.

Jeg har ret sensitive tænder og ikke den bedste emalje i verden - på trods for det har jeg dog ingen huller haft (7-9-13) - men derfor er jeg meget påpasselig med, hvad jeg tør at kaste mig ud i, når det kommer til mine bisser. Jeg tør ikke bruge diverse nye smarte produkter, der sikre flotte hvide tænder, hvis ikke jeg har tiltro til, at det er noget, der er skånsomt nok til ikke at gøre skade på mine tænder. Det vigtigste for mig er, at jeg har sunde tænder. Men selvfølgelig takker jeg da ikke nej tak til flotte hvide tænder - hvem gør det? Jeg misunder tit andre med rigtig flotte hvide tandpastasmil. Så derfor skulle jeg også prøve - og nu var der et produkt, der i mit hoved giver så god mening og både gør noget godt for tændernes sundhed samtidig med at blege dem på en mild og god måde.

Med det samme mærkede jeg den der super dejlige følelse af at få helt rene og glatte tænder som efter et besøg hos tandlægen og ærligt, så er det nok til, at jeg vil anbefale produktet videre og bestemt vil købe det igen selv en anden gang. Mht. blegningen så fornemmer jeg faktisk, at jeg har fået en mere lys og fin overflade på mine tænder, men det er ikke helt til at få fanget på et billede, hvor man kan se resultatet. Jeg fortsætter med behandlingerne og håber på, at jeg med tiden vil få et endnu hvidere resultat, og så tror jeg på, at det her er en god måde at holde misfarvningerne væk på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg