fredag den 8. februar 2019

eBay fund: Smukke skaller til få kr.

Nu til en lidt mere positiv post end den sidste. Jeg har nemlig shoppet lidt på eBay, mens jeg alligevel lå syg herhjemme tirsdag, og det tænker jeg, også skal komme jer til gode. Så derfor vil jeg dele nogle af de lækkerier, jeg enten har bestilt hjem eller overvejer at gøre.

Alle priser er angivet som afrundet og efter dagens kurs samt er inkl. fragt.

Skriv meget gerne, hvis du selv har købt nogle af nedenstående og giv din anmeldelse af produkterne, så vi i fællesskab kan blive klogere på kvalitet mv.


Dette smukke boho sea shell armbånd er allevegne lige pt., og jeg er vild med det! Jeg har bare ikke kunne finde det helt rette, selvom jeg har ledt og ledt. Men eBay havde svaret på mine bønner, og denne smukke sag har jeg lige klikket hjem til sølle 7 kr.


Der er også denne smukke ankelkæde med metallic detaljer. Den overvejer jeg virkelig også at klikke hjem, for se lige hvor smuk den er og så til kun 6,50 kr.


Er man ferm til DIY-projekter, så kan man også få 50 stk. skaller til knap 11 kr. Det kunne jo være sjovt at kreere sine egne pieces. Dét overvejer jeg selv at gøre.


Denne fantastiske choker har jeg fundet til under 9 kr. Det er jo helt vandvittigt! Og så tænker jeg faktisk, at den har flere anvendelsesmuligheder, da den også kan "vendes" - tjek billederne inde på annoncen og se, hvad du selv synes. Den er i hvertfald også røget i kurven på vej hjem til mig. 


Eller måske du mere er til denne model? Denne choker til knap 8 kr.? Den er virkelig også bare fantastisk flot! Jeg kan ikke selv beslutte mig for, hvilken af de to typer, der er flottest. Så jeg overvejer faktisk at klikke denne hjem også, og så kan man jo altid forære den ene væk som en lille sød gave.



Sidst men ikke mindst så er jeg så vild med den smukke, simple halskæde med en enkelt skal i og her kan den fås for under 5 kr. Jeg har bestilt den hjem i guld og overvejer kraftigt, om ikke også jeg bare skal klikke den hjem i sølv også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg