tirsdag den 19. januar 2021

En dejlig, men ikke helt ukompliceret, graviditetstid


Jer der følger med på min insta ved, at vi jo venter os en lille dreng, og at vi selvfølgelig glæder os helt afsindigt til at møde ham. Vi er nu gået ind i 6. måned, og det er vildt at tænke på, hvor stor han allerede er derinde. Han giver bestemt også tegn fra sig og er en super aktiv lille fyr. Det er så dejligt at mærke ham og at vide, at han har det godt derinde. Det har desværre ikke været en selvfølge at kunne sige sådan hele vejen igennem graviditeten.

Faktisk har vi haft nogle stop ved både lægen og på sygehuset til ekstra scanninger og en masse prøver. Og det har ikke kun skyldtes vores fertilitetsbehandlingsforløb. Men også at jeg desværre har haft nogle perioder med slem utilpashed, hvor jeg har været meget svimmel og kastet en del op. Desværre så meget, at jeg ikke har kunne holde mine piller nede. Og ja, det er jo en ond spiral, fordi så fik jeg det jo endnu mere skidt, når jeg ikke kunne få mine jerndepoter fyldt op osv. Oveni det har jeg haft flere blødninger. Det har været helt fuldkommen forfærdeligt, og vi har grædt af frygt flere gange. Frygt for at jeg aborterede.

Så vi har fået flere akuttider, hvor vi skulle ind og scannes. Heldigvis har der hver gang været den fineste hjertelyd og en frisk lille fyr på skærmen, der vinkede til os. Lægerne har ikke med sikkerhed kunne svare på, hvad blødningerne har skyldtes, men umiddelbart mener de ikke, at de blot har kunne skyldtes sarte slimhinder eller lign. Fordi der simpelthen har været så meget blod. Sorry for the details.. Det er lidt frustrerende, at vi ikke ved, hvad blødningerne har skyldtes. Men alle scanninger, alle målinger og prøver har vist så fine resultater. Der har ikke været noget at pege på overhovedet. Ikke det mindste, siger lægerne. Og det beroliger os samtidig. Han har det jo godt, kan vi se. Så vi håber, og tror, på det bedste for vores guldklump.

Han er så ønsket, så elsket allerede og så længe ventet. Der må ikke ske ham noget. Det ville vi ikke kunne bære.


Er der nogle af jer, der har oplevet lignende under jeres forløb? Og hvordan har i tacklet at være i uvisheden?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg