torsdag den 15. september 2016

Ret så voksen, småpresset og småsyg

Hej Girls,

Igen bliver det et lidt halvsent aften-indlæg af slagsen, da jeg som sagt har en hel masse at se til disse dage. Det er primært Uni, der optager min tid lige nu. Studiestart har taget mig med storm og der er massere af forelæsninger og et tætpakket program lige pt., så der næsten ikke engang er tid til læsning. Faktisk har jeg slet ikke haft tid eller overskud til at få læst de sidste 3 dage, da jeg har været afsted i 8 timer af gangen og de 8 timer mest af alt har stået på stillesiddende lytning og notattagning.

Derudover så har min snigende sygdomssymptomer udviklet sig mere og mere og i dag har jeg absolut ikke været på toppen. Jeg forsøger at komme baksillerne (eller virusen) til livs med alle tips og tricks, jeg kan komme i tanke om. Jeg sørger for absolut ikke at fryse - så jeg tager varme bade, selvom jeg koger.. og jeg har jakke på, når jeg cykler om morgenen... har lange bukser på, selvom det er lidt for varmt.. drikker et Bangs ingefærshot hver dag.. får lidt motion osv. Så jeg håber, at det vil virke!

Småpresset og småsyg - skyr saves my day! Billedet er fra min IG


Det vil også sige, at jeg desværre ikke har haft overskuddet til træning siden i mandags - hvor jeg til gengæld havde en super god træning! Jeg havde ellers planlagt at skulle afsted igår, men jeg havde simpelthen ikke energien, da jeg kom hjem. Faktisk faldt jeg nærmest om i sofaen. Og i dag har det heller ikke været meget bedre. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg i stedet burde give min krop den ro, den vidst trænger til. Og helt motionsfri har jeg nu heller ikke haft disse dage. Jeg har cyklet min. 10 km. hver dag og det har jeg absolut haft brug for, når jeg har skulle sidde så meget ned til min undervisning på Uni. Men jeg må hellere lytte til min krop og ikke presse den for hårdt, når den har det så skidt lige nu.

Men selvom jeg slet ikke har energi eller heldbrede på min side, så skal jeg afsted igen imorgen og igen er det i hele 8 timer med stillesiddende lytte-arbejde. Det er dog på helt frivillig basis og det er til noget, jeg meldte mig til for nogle måneder siden - Nemlig en konference. Og det er faktisk min første af slagsen, altså af sådan rigtige konferencer og jeg føler mig helt voksen ved tanken. Er det lidt skørt? Og jeg føler mig lidt ekstra engageret, nu hvor jeg som studerende tager frivilligt til en konference, der er relevant for min uddannelse. Men som jeg også nævnte i indlægget fra i tirsdags, så elsker jeg min uddannelse og derfor er det også med største interesse, at jeg tager afsted i morgen til den konference - træt, energiforladt og småsyg men super motiveret på en spændende og lærerig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg