tirsdag den 20. september 2016

Hair Inspo: Lys blond balayage

Hej Hunnies,

What a day! Min morgen startede simpelthen ud med, at jeg kom lidt for sent ud af døren. Det var jeg lidt træt af, da jeg jo har fået reddet mig en lungebetændelse og derfor har ret stærke lungesmerter plus problemer med at få vejret - og nok af det. Så jeg vidste, at cykelturen til uni ville blive ekstra hård i dag og derfor ville jeg gerne afsted i god tid. Nåh, men jeg kom afsted og tænkte; Det skal nok gå! Og så hopper min kæde af... Den var bare ikke til at få på igen! Og tiden gik. Jeg fik den dog bakset på og fik kæmpet mig afsted til uni - for så at komme for sent og måtte trisse ind under den påbegyndte forelæsning. Øv! Den type er jeg bare ikke.

Men uheld kan jo ske og heldigvis er verden jo i balance (eller det er jeg så tosset, at jeg faktisk tror på) og jeg er så heldig at få en tid ved frisøren allerede i morgen til en balayage farvning. Tror i, at jeg glæder mig? Ja! Det kan i lige tro, at jeg gør! Jeg har længe gået og spekuleret i, hvad der skulle ske med mit hår og jeg har bare ikke været helt hut på striber. Jeg har længe overvejet at få min mere naturlige hårfarve frem igen, men jeg har været ret nervøs for transformationen - Jeg har nemlig flere forsøg bag mig, hvor det er gået 'galt' - eller hvor resultatet i hvertfald bare ikke er blevet, som jeg havde håbet. Det har været dyre erfaringer og jeg har bestemt ikke været tilfreds. Men nu kunne jeg ikke holde det ud længere og havde egentligt besluttet mig for at kaste mig ud i en helfarve, fordi jeg ingen anden udvej kunne se. Lige indtil at jeg lidt tilfældigt (måske det var et billede fra IG eller noget) kom til at tænke på; Hey, hvad med en balayage?! Det slog mig i fredags og siden da har jeg bare sukket drømmende efter billeder på IG af den smukke farveteknik (selvom den ikke er helt så ny længere) og uden videre tøven besluttede jeg mig for, at det er da lige det, jeg skal prøve! Så tror i, jeg er spændt? Oh yes :) ! SÅ spændt og lidt nervøs - men mest af alt så glæææder jeg mig!

Her er lidt af de billeder, jeg har fundet og som jeg har sukket ekstra meget efter..







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg