tirsdag den 20. september 2016

Sundhedsboost med ingefær

Hej piger,

I dag står den på både (en blid) træning, en tur til frisør (igår afslørede jeg min inspiration til dagens hårfarvning), en forelæsning på uni og det er vidst næsten alt, jeg kan nå, inden at aftenen bare skal nydes til fulde med afslapning på sofaen! Det lyder måske ikke af det helt vilde, men når man er syg med lungebetændelse, så er energien ikke helt i top. Selvom jeg har svært ved at forene mig med tanken. Jeg føler mig ikke syg - sådan rent mentalt. Jeg har bare lyst til at løbe rundt og klare alt det, som jeg plejer med 110 km/t. Men det kan min krop bare ikke.

Derfor vil jeg også gøre hvad som helst for at blive rask igen. Jeg tager selvfølgelig penicillin, sørger for at holde mig varm, spiser sundt osv. og så giver jeg mig også tid til at få trænet lidt blidt - simpelthen fordi, at min krop elsker det og at, selvom jeg ikke kan holde til så meget, så føler jeg, at det får mig varmet igennem. Jeg træner selvfølgelig kun det, jeg kan holde til og lytter til min krop. Hvis jeg er for træt, har for mange smerter eller lign., så træner jeg selvfølgelig ikke. Det er altid en svær balance og mit bedste råd i sådan et tilfælde er, at man lytter til sin krop. Det er individuelt, hvad man kan og har brug for.

En anden ting jeg også er begyndt på er at tage et ingefær shot om dagen. Jeg tager lige for tiden et lille ingefær shot fra BANGS med friskpresset ingefær, æble-, appelsin- og citronjuice. Det krævede en smule tilvænning i starten, da jeg syntes, de var ret stærke. Men der gik ikke længe før, at jeg begyndte at nyde dem og nu føler jeg mig helt afhængig. De virker dejligt opkvikkende og forfriskende - og så er de jo bare super sunde og gode for os!



Ingefær har jo været en kendt plante i mange mange år og er blevet dyrket gennem tusinde år - både for dens gode smag til madlavningen (måske du kender den fra orientalsk mad?) og for den sundhedsfremmende egenskaber - som eks. at virke antiinflammatorisk (altså at den hjælper til at bekæmpe betændelsestilstande i kroppen). Fabrikanten Ulrik Lehmann, der i 2000 overtog BANGS, blev ramt af gigt og denne forbindelse begyndte hans interesse for ingefærroden at vokse. Ham og hans kone eksperimenterede i deres køkken med opskrifter på ingefærdrikke og -shots. Og i 2014 lancerede de deres første ingefærdrik med citron og appelsin. Året efter kom de med denne variant: ingefær shot med æblesaft, citron og appelsin. Jeg er fan! Og det er ikke kun pga. den gode smag. Men deres shots er produceret uden nogen form for brug af koncentrater eller tilsat sukker og derfor kan man også smage, hvor dejligt rent produktet er med en frisk og intens smag.

For lige at opliste nogle af de gode egenskaber bag ingefærroden, kan jeg bl.a. nævne:

  • Den antiinflammatoriske effekt (som jeg før nævnte)
  • Kvalmereducerende
  • Beskyttelse mod leverskader
  • Letter fordøjelsen af fedtstoffer
  • Øger energiniveauet
  • Blodsukkerstabiliserende



2 kommentarer:

  1. Jeg har også længe drukket ingefær shot og jeg elsker det!
    Du kan se min opskrift her: http://katrineringbaek.bloggerspoint.dk/2016/04/morgenmad-og-ingefaershot-opskrift/

    Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også bare super godt med sådan et shot om dagen :)
      Tak, jeg skal da helt sikkert lige forbi og se din opskrift!

      Dejlig dag til dig!

      Slet

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg