tirsdag den 18. september 2018

Oplev mere under overfladen

/Reklame/

Som lovet i en tidligere post så skal der nok komme en mere udførlig guide til de rejsedestinationer, jeg har haft denne sommer. Men i denne omgang vil jeg blot checke ind med en anbefaling. Når vi tager afsted på kortere rejser (altså omkring en uges tid), så rejser vi helst med kun håndbagage. Det er rigeligt med plads til os, og så slipper man som bonus for at skulle vente på bagageudlevering i lufthavnen på destinationen og hjemme i DK igen, ligesom der er større sikkerhed for, at ens kuffert ikke bliver væk, da man kan tage den med op i flykabinen. Reglerne er naturligvis forskellige fra rejseselskab til rejseselskab - så husk at tjekke dette inden afrejse. Og selvom det, særligt som kvinde, kan være svært at begrænse sig på 10 kg. i en lille kabinekuffert, så kan det som sagt lade sig gøre. Faktisk har jeg altid gerne endda også både svømmefødder, snorkel og dykkerbriller med på rejsen.


I år var ingen undtagelse, og hvor er jeg glad for, at vi tager vores eget grej med. Så kan vi købe noget lidt bedre, vi kender udstyret, skal ikke til at finde noget at leje eller købe noget "billigt skrammel", der kun lige holder et par gange, eller helt ender med ikke at komme ud og snorkle. Vi elsker det nemlig! Vi er nogle rigtige vandhunde, og selvom jeg langt fra er den bedste svømmer (bevares jeg mestre da brystsvømning - men det er vidst også det eneste, jeg formår til nogenlunde), så er det bare altid en succes! Vi elsker den frihed, der er i at kunne snorkle hvor og når, man vil. Vi elsker at ligge og sole på en dejlig sandstrand, men der må også godt ske noget - og vi elsker alt, der har med natur at gøre. Smukke koraller, fisk og skalder mv. er ingen undtagelse. T svømmer gerne langt afsted og leder efter store farvestrålende fisk, og jeg holder af at betragte stilheden i det fredfyldte dyb, dykke efter flotte sten osv. Der er bare noget fascinerende ved livet under overfladen. Noget magisk.

Og det er ikke kun på de eksotiske destinationer. Selv i Danmark er det faktisk rigtig sjovt at snorkle! Det har jeg svært ved at overbevise mange af mine veninder om, men jeg tror nu bare, at det er fordi, de ikke har prøvet. Hvis man har sit eget snorklegrej, så er det altid let og ligetil, og oplevelsen er ganske gratis - for ikke at glemme den frihed, der er i det. Vi har tit svømmet stille rundt i timevis, uden at bemærke hvordan tiden bare fløj afsted. Så hvis ikke du allerede har noget godt udstyr, så anbefaler jeg gerne det Aqua-Speed sæt, jeg selv bruger, og som kan fås hos Badehaette.dk. De har et ret stort udvalg, og der er vitterligt noget for enhver smag.


Jeg har selv god erfaring med snorkelsættet Java + Elba, der består af en ret fin dykkermaske og snorkel samt henvender sig til såvel fritidssnorkleren som entusiasten, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Og så til en pris hvor vi alle kan være med. Dykkermasken har hærdet enkeltglaslinse, så man får et bredt udsyn og rigtig kan få det hele med. Derudover har den noget så smart - jeg faktisk aldrig selv har haft i en dykkermaske - kun prøvet og selv ønsket mig; en ventil, der gør, at man let og puste eventuelt indkommen vand ud fra masken. Silikonekanten rundt er desuden meget fleksibel og behagelig af have på. Den har ved mig lukket helt tæt, men er samtidig overhovedet ikke generende af have på. Dertil har masken smarte quickfitspænder, der gør, at det er super nemt og hurtigt at justere remmen - selv i vand.

Snorklen har også ventil - både i top og bund, hvilket gør at vand ikke kan trænge ind i snorklen og hjælper til, at snorklen let kan tømmes efter et dyk. Den buede form på snorklen gør desuden, at chancen for, at vand skulle trænge ind er minimal.

Herudover har jeg de virkelig fede Inox svømmefødder, der bare sidder som en drøm, da de er meget bløde og elastiske i gummiet og derfor tilpasser sig ens fod rigtig godt og er behagelige at have på. Det skyldes bl. a. også, at sålen er forstærket, således at belastningen på fødderne mindskes - og at svømmefødderne generelt også bare holder længere. Og den forstærkede gummi i siderne gør, at levetiden på svømmefødderne desuden øges - og de giver mere stabilitet til fødderne. Dertil er de lette at tage af og på, da de har en lille fin tap bagpå, man kan trække i, og ude i tåen er de åbne, så sand og småsten mv. at smutte ud igen, når vandet strømmer igennem. Der er også nogle mindre åbninger i hver side af "bladene" på svømmefødderne, hvilket gør at belastningen på blandet mindskes samtidig med, at der er en form for "tunnel" over midten, der leder vandet på en sådan måde, at vandets tryk mindskes, så man kan komme hurtigere frem og med mindre vandmodstand. Dét er altså genialt design. Samtidig er de i den helt rette længde, hvis i spørger mig. Man får med disse faktisk nogle lidt mindre, eller kortere om man vil, svømmefødder sammenlignet med så mange andre på markedet. Men det intelligente design gør, at dette tværtimod ikke indvirker på deres evne til at lade en komme hurtigere frem i vandet.

- Og som et lille fif vil jeg også anbefale, at du bruger en god antidug spray. De koster nærmest ingenting, men gør det bare så meget nemmere og sjovere, da de afhjælper, at masken dugger så meget, og at man skal have den af og på for at pudse. Der er til mange gange i sådan en flaske.




Indlægget er sponsoreret på sådan vis, at jeg har modtaget de omtalte produkter til test og anmeldelse. Anmeldelens ord og min vurdering er min helt egen, hvorfor jeg naturligvis kan stå inde for, hvad jeg her skriver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg