tirsdag den 4. september 2018

Et mix af ferieglæde og tristhed

For lidt over en uge siden nu kom vi hjem fra ferie. Det føles allerede som en evighed siden, og jeg savner allerede altid skønne Spanien og de smukke Azorere. Hvor var det dog bare helt igennem fantastisk, og jeg vil til hver en tid ikke tøve med at tage afsted igen. Det er helt mind blowing, at der befinder sig sådant et frodigt, og næsten uberørt, paradis i så kort afstand fra Danmark og det er mig en gåde, at flere endnu ikke kender til øgruppen og har besøgt det under af et oplevelsesmekka, der rummer så mange kulturskatte, at man end ikke på én uge kan se alt på den største (dog ret lille) af øerne. Vi fik oplevet så meget og stod tidligt op hverdag, var på farten dagen lang og alligevel, så måtte vi prioritere, hvad vi ville nå at opleve. Derudover nød vi kort efter en uge i Spaniens sol, og det er ikke første gang. Faktisk har jeg engang boet i Spanien, mens jeg var under uddannelse - men det kan i høre om en anden gang. Spanien er bare altid dejligt. Jeg elsker landet, varmen, kulturen, sproget - everything. Det er et sted, jeg aldrig siger nej til at besøge.


Det kan ske, at jeg laver en lille rejseguide til de to lokations, hvis der er stemning for det - men lige nu ville jeg egentligt bare lige tjekke ind og fortælle, at feriestemningen så småt har lagt sig igen, og at jeg er godt igang med hverdagen herhjemme på ny, ligesom de fleste andre danskere.

Jeg elsker at rejse og opleve nyt - så til hver en tid vil jeg elske at komme afsted. Men på det seneste har det været særligt betydningsfuldt og tiltrængt for mig - ja, faktisk for både T og jeg. Selvom jeg kun har været hjemme i lidt over en uge, så begynder det hele at snige sig ind på mig igen, og jeg har svært ved at skubbe tankerne væk. Hvad det helt præcist handler om, har jeg ikke lyst til at specificere lige nu - andet end at det er sorg. Jeg er glad for, at T og jeg har hinanden, og vi er gode til at være der og støtte hinanden i tykt og i tyndt. Uden ham så ved jeg slet ikke, hvordan jeg skulle komme igennem det her.


Nu prøver jeg bare at skubbe de triste tanker, væk når de melder sig igen og igen og at nyde hverdagen bedst muligt. Med minder om nogle skønne uger i sydens sol med god afslapning, en masse oplevelser og de dejligste mennesker ved min side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg