Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag

søndag den 7. januar 2018

Smerter og januarfortsætter

Der har været stille et stykke tid på bloggen. Jeg har forsøgt at opdatere min IG jævnligt, men ikke helt så meget, som jeg havde håbet. Det skyldes, at jeg har været ramt af slemme smerter hen over julen. Der er som sådan ikke rigtig kommet bedring på det endnu, men jeg har måske vænnet mig lidt mere til det. Jeg vil ikke komme ind på, hvad det handler om endnu. Og det skyldes, at jeg faktisk heller ikke er helt sikker selv. Jeg går stadig jævnligt til lægecheck, skanninger mv., men ingen er endnu 100% sikker på, hvad der er i vejen. På sin vis er jeg selv ret sikker, men jeg håber stadig, at det er noget andet, end jeg tror. Men nok om det for nu.. Jeg skal nok opdatere jer inden længe.


Et nyt år er nu startet, og vi er allerede kommet godt igang, men jeg synes nu alligevel, at det er på sin plads med den blog-obligatoriske "Nyt år"-skrivelse. 2017 har på mange måder været et fuldstændig omvæltende år for mig. Det har været helt vanvittigt hårdt på mange måder, og jeg har bl.a. mistet en af de mennesker, der har betydet mest for mig de sidste 14 år, og som jeg har talt med dagligt. Hvor har det dog været hårdt! Jeg har grædt i stride strømme, og det har væltet min verden. Alligevel har 2017 også budt på nogle af de mest fantastiske ting, der næsten helt ubeskriveligt har gjort mig så lykkelig og stolt. Jeg har fået en fuldkommen vidunderlig kæreste, som jeg nu bor sammen med, jeg har færdiggjort min uddannelse, fået et super spændende job og kan skrive hele 2 udgivelser på mit CV for 2017. Det har været et vandvittigt år.

Selvom det på mange måder har været et helt fantastisk år, så håber jeg alligevel, at 2018 bliver lidt mere stille. Jeg synes ikke helt, at jeg har brug for den form for ekstremiteter, som jeg måtte igennem i 17. Derfor har jeg også valgt at gøre noget lidt mindre dramatisk ud af mine nytårsfortsætter for i år. Fremfor at sætte nogle større mål, der skal opnås gennem året, så har jeg valgt, at jeg i stedet vil se hver ny måned som en ny mulighed og en ny start for at nå nogle mindre mål samt delmål. Bl.a. lyder mine "januarsfortsætter", at jeg vil:

- Fokusere på bedring af min hudlidelse. Jeg ved, det bliver en sej kamp, og at jeg ikke kommer ud af januar med fuldkommen perfekt hud, men jeg skal virkelig gøre noget aktivt nu for at nedbringe omfanget af min allergi. Det vil jeg gøre ved at være lidt ekstra god ved min hud, end jeg tidligere har været. Jeg vil gøre ekstra meget ud af at pleje min hud optimalt, sørge for massere af fugt og ro, gode nærende produkter og ikke at kradse, når kløen bliver slem. Det er måske lettere sagt end gjort, og indtil videre går det ikke for godt.. men nu skal det altså være!

- Fokusere på at få det bedre - ikke kun med min hudlidelse men også med mine førnævnte smerter. Selvom der ikke er så meget, jeg selv kan stille op lige nu, da der stadig er uvished om, hvad det er, så vil jeg lytte noget mere til min krop. Generelt synes jeg, at jeg er god til det, men jeg vil være ekstra opmærksom nu her, indtil jeg få mere viden om, hvad det er. Så må jeg tage en sygedag indimellem, hvis det er nødvendigt, droppe træning, gå tidligt i seng, droppe rengøringen mv. Andet nytter ikke.

- Få ryddet ud og solgt ud i nogle af de ting og sager, jeg ikke får brugt og måske endda slet ikke har brugt. Jeg har faktisk allerede fået solgt 3 ting i denne uge, så det synes jeg da er ret godt gået. Her er særligt Tradono min ven, men jeg overvejer da også at genfinde min vej på Trendsales og måske også nogle Facebookgrupper. Det er bedre, at tingene får et nyt hjem, hvor de bliver brugt, fremfor at ligger herhjemme bagerst i skabet.

De 3 ting lyder måske ikke af meget, men det er nogle overordnede mål, jeg har sat mig her for januar, og som jeg håber og tror på, at jeg kan gennemføre. De er måske ret forskellige, men hver især tror jeg på, at de vil kunne gøre min januar - og 2018 - endnu bedre og mere overskuelig. Jeg håber, at min pointe om "januarfortsætter" kan være til inspiration for andre, der også må have nogle delmål, som måske ikke synes "store nok" til at være for hele året, men som alligevel vil kunne gøre en kæmpe forskel for det nye år, vi nu er kommet ind i.

lørdag den 14. januar 2017

Nye muligheder

Hello mine skønne læsere,

Selvom at vi allerede er et godt stykke inde i januar 2017, så synes jeg alligevel, at vi lige skal stoppe op og se lidt indad og minde os selv om, at det nye år ikke kun betyder et nyt kalenderår i rækken, men ligeledes også er en super god motivationsfaktor for at byde et nyt år fuld af muligheder velkommen. Selvom at de fleste har de klassiske nytårsfortsætter, så tænker jeg: Hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke 'bare' have et nytårsfortsæt om at gøre 2017 endnu bedre end de forgangende år?

Jeg faldt over dette inspirationsbillede og ville dele det med jer, fordi jeg synes, det faktisk rigtig fint illustrerer, hvor mange muligheder vi har for at gøre hver dag bedre og på ganske simpel vis! Hvis du ikke allerede er begyndt - så start nu. Det er aldrig for sent og bedre nu end aldrig. Måske lidt corny - Men lad os nu nyde hver dag og gøre hver dag super dejlig!


fredag den 30. december 2016

IDOMOVE - Aktivitetstracker (til kup-pris!) med mange fede funktioner

Hejsa allesammen,

Så blev det årets anden sidste dag og de fleste er nok i fulde sving med forberedelserne til et brag af en nytårsfest i morgen. I år skal jeg ikke noget vildt. Jeg, og kæresten, er stadig hjemme i min 'hjemby' hos familien og har planlagt at hygge med spisning og lidt sammen med dem. Vores hund var ret bange for nytårsskyts sidste år og min bror og hans kæreste har vidst noget knas i forholdet. Så vi tager en stille hyggelig aften herhjemme og hygger med god mad. Senere på aftenen, så kommer nogle af vores fælles venner til lidt champagne og kransekage og så vil vi en lille tur ned i byen og danse. Nu må vi lige se, hvordan det hele udarter sig med vuffen og sådan. Men ellers er det planen og selvom, at det ikke bliver til stor fest eller noget, så glæder jeg mig alligevel lidt. Jeg må også hellere se, at få handlet mad ind, fundet nytårs outfittet frem osv.

I den anledning kom jeg til at tænke på, om nogle af jer har nogle spændende nytårsfortsætter for det kommende år? Jeg ved, at mange er imod nytårsfortsætter og mener, at det alligevel går i vasken osv.. Men jeg synes nu alligevel, at det er en god motivationsfaktor! Jeg ved, at mange gerne vil få motioneret mere, måske tabt sig eller komme i bedre form i det nye år. Og jeg selv har ret godt styr på styrketræningen, synes jeg, men vil alligevel gerne få tjekket op på min cardiotræning. Efter en omgang slem, og langvarig, skinnebensbetændelse måtte jeg jo lægge mit løb på hylden for en stund. Det gjorde, at jeg fik lidt knas med at holde ordentligt trit med, hvordan min udvikling i forhold til cardiotræningen gik - da jeg begyndte at mixe min træning en del. Jeg har jo altid cyklet meget i min hverdag, men jeg begyndte også, at tage cykling i brug som del af min cardiotræning. Det kunne mit skinneben godt holde til og da min kæreste samtidig begyndte at blive ret så bidt af cykling, så kunne vi jo begynde at have det sammen.

Men jeg savnede virkelig en aktivitetstracker, der kunne tracke min cykling ordentligt. Der findes jo så mange på markedet og jeg havde flere i forvejen. Men jeg manglede en, der både kunne tracke min daglige bevægelse (som eks. gåture og generelt også bare hvor meget man får gået i løbet af en dag), løb (da jeg så småt overvejer at få gang i det igen) samt min cykling. Jeg har ikke haft succes med at få tracket cyklingen ordentligt. Enten så har trackerene ikke registreret det som en aktivitet eller også så har det målt forkert. Men jeg begyndte jo at kunne se, at flere på instagram var glade for IDOMOVE, så dem ville jeg da give et forsøg.


Jeg har nu i et par uger været flittig bruger af mit IDOMOVE GO Pulse, som er den nyeste model med en masse spændende funktioner. Udover at være en søvn- og aktivitetstracker, så kan den også registrere pulsaktivitet direkte på armen uden behov for ekstra udstyr. Den måler både søvnaktivitet, bevægelser, distance og forbrændte kalorier (og angiver et sjovt billede og et 'øgenavn' til en i forhold til, hvor aktiv man er). Derudover, som noget ret så smart, så viser den også indgåede og mistede opkald, SMS'er og notifikationer fra forskellige sociale medier og displayet er stort, dataoverførslen til appen sker automatisk og batteriet har en lang levetid (ca. 5 dage) - og så formår den at registrere cykling meget bedre, end de andre aktivitetstrackere jeg gennem tiden har prøvet.

Designet er jo meget enkelt, tidsløst og klassisk, gummiremmen er behagelig at have på og selv en som jeg med meget smalle håndled, kan indstillet det til at passe perfekt. Og så er jeg ret glad for, at den tilmed også indeholder en alarm. Jeg har vænnet mig til at ligge min mobil et andet sted end ved sengen, iden jeg falder i søvn om aftenen. Og på den måde så kommer jeg ikke til at ligge for længe i sengen, fordi jeg lige skal tjekke facebook, insta osv. Men kommer op med det samme! Det har virkelig været super godt for mig. Tænk sig, at så lille en ting har kunne ændre så meget. Men det hjælper mig til, at jeg bliver mere produktiv, når jeg kommer før i gang om morgenen. Det er super fedt!


Så jeg vil sige, at uanset om man bare ønsker lidt mere motion ind i hverdagen, om man går op i sin træning og ønsker at holde nøje øje med hverdagens mål og progression eller om man befinder sig et sted derimellem. Så får man en rigtig brugervenligt, solid og god søvn- og aktivitetstracker i et IDOMOVE GO Pulse med mange ekstra finesser, der gør det så meget sjovere og som faktisk er rigtig smarte og hjælpsomme, når man lærer at bruge dem (og jo, det er super simpelt at sætte sig ind i) til en rigtig billig pris. Normalprisen er 699 kr., hvilket jeg faktisk synes er ret billigt for et ur med de finesser. Men idag kan man faktisk få det med 100 kr. rabat ved at bruge koden: bysus100 som man indtaster inden check out og så ender man med kun at skulle give 599 kr. Det er ret billigt for den kvalitet og den type tracker, synes jeg, især når man sammenligner med tilsvarende produkter på markedet. Så finder man ikke noget til den pris.

Det var blot en lille anbefaling herfra. Jeg håber, at i kunne bruge den til noget og i er naturligvis hjertens velkommen til at spørge ind til funktioner eller lign. og så skal jeg svare på bedste vis ;)

I må alle have en rigtig dejlig dag og hvis ikke vi når at skrives ved i morgen, så vil jeg også lige hurtigt benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig dejlig nytårs aften og et helst fantastisk og lykkebringende 2017! Tak fordi i følger med - uden jer var der ingen blog!

onsdag den 30. december 2015

Godt nytår & top-lækre træningstights

Hej Allesammen,

Jeg håber, at I alle havde en rigtig dejlig juleaften samt ikke mindst dagene omkring. I disse dage har jeg ikke fået blogget, da tiden er blevet brugt i familiens tegn og det har virkelig være skønt! Når nu man ikke ser hinanden så ofte, så er det virkelig også vigtigt, at man giver sin fulde opmærksomhed og tid til hinanden og nyder hvert sekund, man har sammen. Det er for mig, hvad julen handler om. Men når det så er sagt, så har jeg virkelig også savnet bloggen! De af jer der følger mig på min instagram @bedstitest har dog kunne følge lidt med i mine juledage :)

Men nu er det jo nytåret, der står for skud og faktisk er jeg allerede så småt igang med forberedelserne, for det er jo allerede i morgen, at årets store festdag løber af stablen. Jeg er lige blevet færdig med at stryge dugene og om lidt skal jeg have lavet dekorationerne klar. Jeg har jo købt en masse fine ting og sager hjem fra bl.a. Ebay, der skal gøre vores nytårsfest lidt mere festlig ;) Se bl.a disse to indlæg: nytårspynt fra Ebay #1 og nytårspynt fra Ebay #2. Hvis I vil, så kan jeg da tage lidt billeder af de fine ting 'in action' og lægge op her og på insta?

En anden ting jeg skal have styr på i dag er nytårsfortsættet eller -fortsætterne. Det er en sjov lille tradition, mange har til nytårsaften, hvor man ser årets begyndelse som en ny mulighed for at få begynde på noget, man gerne vil ændre, gøre bedre eller lign. Og ikke at man ikke kan gøre det når som helst, men nytåret er bare en god anledning til at starte forfra sammen med det nye kalenderår. Jeg har ikke de store og vilde ideer til mit fortsæt endnu, men lidt har jo også ret, Så jeg er stadig igang med tænkerierne. Dog tror jeg, at et at de fortsætter, de fleste sætter sig, omhandler at smide de overflødige kilo, der har sneget sig ekstra tunge henover julen. Jeg tænker nu ikke så meget i tallene på vægten, men derimod bare på mit generelle velbefindende og jeg kan godt mærke, at min krop siger stop overfor alle de søde og fede sager nu (av - mavepine!). Jeg savner virkelig også fitnesscenteret og det er en af de ting, jeg faktisk ser virkelig frem til, når jeg kommer hjem igen: at komme ned i centeret så ofte som muligt! Jeg elsker virkelig min træning og det behøver ikke være et nytårsfortsæt for mig, at få trænet mere, for jeg træner alt det, jeg kan komme til - Fordi jeg elsker det!

Derfor tænkte jeg også, at jeg ville vise jer mine nye lækre træningstights fra 2XU. De er virkelig skønne og nu har jeg gennemgået den ultimative (hvis I spørger mig) test med dem, for at se, hvad de kan holde til og om de virkelig er så gode, som alle har gået og sagt. Kort sagt er jeg blevet positivt overrasket.


  • De er super gode til løb. Kompressionen modvirker tunge ben og øger blodgennemstrømningen.
  • De sidder super godt og former kroppen rigtig flot.
  • Designet er stilrent, sporty og samtidig i et klassisk look, der kan begå sig med både vilde og friske farver såvel som de mere neutrale.
  • De er squat-proof! Og de er blevet testet med både squats, lunges, dødløft og en masse andre 'jeg-kan-se-igennem-dine-tights-øvelser'. Det er så dejligt, når man endelig finder nogle tights, hvor man kan være helt rolig og sikker på, at ingen kan se igennem. Især når man er på hold og man står tæt ;)
  • De sidder super behangeligt. Selvfølgelig virker de lidt stramme at få på, pga. kompressionen, men de sidder bare som en drøm og hverken glider ned eller noget.
  • De holder form og farve på trods af vask i vaskemaskinen.
  • Kompressionen støtter de store muskelgrupper og hjælper restitutionen.
  • Derudover øger det også mængden af ilt, der kommer rundt til musklerne og giver bedre kontrol over ben og musklerne.
  • Og bedst af alt, så mindsker det også chancen for skader.

De lækre tights jeg har her er modellen 2XU Mid Rise Sort/Sølv og det er en videreudvikling af den klassiske model, hvor der nu er højere kant. Det er bestemt ikke sådan, at jeg vil kalde den en højtaljet model, men den sidder simpelthen bare i den perfekte højde til ikke at glide ned eller noget som helst. Dem her er i sort med sølv, men de fås i hele 5 forskellige farver hos cooltights.dk og jeg kan godt afsløre, at jeg kraftigt overvejer at klikke de de blå. Især fordi de er så billige hos dem. Der er virkelig penge at spare og så er det ikke engang januarudsalg! Normalt ligger de på ca. 1100 kr. og lige nu koster de kun 879 kr. Pga. kompressionen så kan de som sagt godt virke lidt små i størrelsen og hvis man ligger og vakler mellem to størrelser normalt, så vil jeg sige, at man skal vælge den største. Jeg bruger selv altid en small i tights og derfor var jeg lidt i tvivl, om jeg skulle op i en medium, men en small sidder som syet til mig. Så jeg vil sige, at det kun er, hvis man vakler mellem to størrelser, at man skal vælge den største. De skal jo sidde til.


Hvis du ikke kender siden, så kan jeg også anbefale, at du tager et kig forbi. Det er ikke kun 2XU de har gode priser på og de har virkelig et lækkert udvalg i bl.a. løbetightssportsbher samt toppe. Og så har de bare nogle gode mærker som bl.a. NikeAdidasUnder Armour og Blonde Destroyer foruden 2XU.

Jeg håber, at I kunne bruge min anbefaling og I skal være mere end velkommen, hvis I måtte have flere spørgsmål til tightsene, min træning eller andet :) Og så må I have et brandgodt nytår!

fredag den 18. december 2015

Win-win gave til kæresten

Idag vil jeg komme med lidt af et win-win-gavetip. Min kæreste har længe gået og beundret whiskyglas og -karafler og det er nu heller ikke en boligtrend, der er gået mit bloggerhjerte ubemærket hen. Jeg har efterhånden set flere af de store, internationale såvel som danske, bloggere flashe deres flotte krystalglas og karafler - og ikke kun til whisky. Kæresten herhjemme er lidt glad for whisky og elsker den 'gentleman-stil', der hitter i øjeblikket og med et flot jakkesæt, som dem jeg skrev om tidligere, så er det da et must med nogle flotte krystalglas i bedste 60'er luksusstil, så han kan byde gutterne på et glas, inden turen går videre i byen. Det er jo også et super gavetip, der vil egne sig godt til en stilrig nytårsfest, hvor aftenens drinks kan serveres i smukke glas og karaflen fyldes med kølige dråber.

Jeg har været i mange butikker og søgt en del rundt på nettet for at finde det flotteste sæt - for det skal jo være et sæt, da det bare ser så godt ud med matchende glas og karaffel. Og selvom der findes mange smukke serier, så har jeg slet ikke kunne få tankerne fra Aidas luksuriøse Harvey-serie (til knap så luksuriøse, men derimod ret budgetvenlige, pris).




Faktisk er den smukke serie opkaldt efter den altid velklædte Harvey Specter fra serien SUITS på grund af hans gennemførte stil. Kæresten og jeg har faktisk fulgt flittigt med i serien på Netflix og jeg kan da forestille mig, at det måske er derfra, at han faldt lidt ekstra for den ekstravagante luksusstil. Who knows? Jeg klager i hvertfald ikke.



Udover de smukke detaljer til den ganske fordelagtige pris, så er jeg vild med, at man kan få så mange ting i Harvey-serien, som passer sammen. Jeg var i Bahne for nylig og faldt for de fine snackskåle og i stor begejstring, var jeg jo nød til også at købe et par af dem med hjem. Dem får I desværre ikke at se i denne omgang,  eftersom de ligger pænt pakket ind, men da de skal gives i gave inden jul, så følg evt. med på min instagram - så kan det være, at I får et lille sneak peak ;)



Udover whiskyglas, -karaffel samt snackskålene, kan man også få høje glas (evt. bruges som cocktailglas), lave glas, små skåle (eller fyrfadsstager) og en super flot vase. Nu har jeg linket til Aida.dk, fordi de har rigtig gode tilbud på Harvey-serien lige nu, men de flotte sager kan også købes andre steder som f. eks. Bahne, Kop & Kande, Salling og Sinnerup.

Jeg glæder mig ihvertfald til at give ham sådan nogle dejlige gaver, som jeg ved, at han vil blive rigtig glad for og som jeg også selv vil elske mindst lige så meget. Det er sådan en af de ting, som jeg hele tiden ser, at han går og kigger på men aldrig køber "Fordi vi har jo glas derhjemme" - så jeg ved, at han aldrig selv ville få dem købt, men at han vil blive rigtig glad for dem.






torsdag den 26. november 2015

Nytårspynt fra Ebay #2

Godaften allesammen,

Sikke hurtigt denne dag gik. Jeg har haft en lag dag med møde og forelæsninger og har desværre ikke nået så meget læsning, som jeg havde håbet, men så må jeg se, om ikke jeg kan nå lidt i aften - selvom jeg også skal se Familien fra Bryggen (vigtigt!). Derudover har jeg fået karakter for min sidste skriftlige eksamen og selvom jeg ikke er helt vild af henrykkelse, så er jeg rigtig godt tilfreds, da det var et virkelig svært fag og jeg ikke føler, at jeg kunne have gjort mere, end hvad jeg gjorde - hverken inde til eksamen eller i fht. mine forberedelser.

Nåh, men nok om det!

Da jeg kan se, at der har været massiv interesse for gårsdagens Ebay-nytårspynt-indlæg, så måtte jeg jo hellere lave en vol. #2 i dag. Også hvis nogle af jer vil bestille nogle af tingene hjem - så er det ved at være sidste udkald, hvis det skal nå hjem inden nytår. Så here it goes :) Jeg har selv bestilt cocktailpindene, de kunstige rosenblade, glittertapen og et par satinduge. Satindugene har har modtaget (virkelig hurtig fragt!) og de er super fine. Langt over forventning. De er syet super fint og er godt tykke i stoffet. Jeg har dog ikke lige ville lægge et billede ind til jer, da de er voldsomt krøllede, da de jo var foldet under fragten. Men de lever 100% op til billedet, dem som jeg har modtaget :) Dét var et godt køb!


onsdag den 25. november 2015

Nytårspynt fra Ebay

Hej allesammen,

Jeg havde et møde i morges, der udviklede sig til fire timers arbejde, jeg ikke lige havde planlagt. Men jeg klager ikke. Det er faktisk fint nok, for jeg har ikke haft nogle timer på jobbet denne uge. Egentligt var det lidt meningen, at jeg ikke ville arbejde denne uge, da jeg har haft frygteligt travlt de sidste par uger med at få skole og job til at gå op i en højere enhed og nu havde jeg brug for at få læst en del til mine to forestående eksamener. Jeg er også lidt småsyg uden rigtig at være syg og derfor vil jeg gerne passe lidt ekstra på disse dage. Men det var faktisk fint nok. De fire timer fløj hurtigt afsted og jeg tog derefter direkte hjem og gik i gang med læsningen. Desværre har jeg nu haft lige lidt for mange overspringshandlinger og jeg må hellere tilbage til bogen - men inden da, så skal I da ikke snydes for et indlæg!

Jeg skal holde nytårsfest i år og jeg glæder mig virkelig! I den anledning besluttede jeg mig for at købe pynten over Ebay og til det formål har jeg fundet en hel masse spændende ting og sager. Jeg har ikke købt det hele, men nogle af tingene og indtil nu, har jeg kun fået et par duge hjem (dem kan jeg måske vise i et andet indlæg). Jeg har en hel masse på min liste, men jeg tænker at lægge ud med at vise jer disse 8 fine sager, hvoraf jeg har bestilt de 4: foto-sættet, 4 stk. folieballoner, diamanterne og strudsefjerene.

Kunne I tænke jer mere inspiration til nytåret så stay tuned ;)



Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg