Viser opslag med etiketten Lommefilosofi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lommefilosofi. Vis alle opslag

onsdag den 22. januar 2020

At skabe lys i mørke tider

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret herinde. Der har været fuld gang i den ude i den virkelige verden, og tid har der ikke været meget af. Ligesom den tid der har været, har været kærkommen at bruge på min dejlige familie, mine venner og på en smule afslapning i ny og næ.

Jeg drømmer mig langt væk disse dage. Væk til mere fri - juleferien var slet slet ikke nok for mig. Jeg drømmer mig til varmere himmelstrøg, lette sommerkjoler, brusende bølger, brune ben og en kølig brise i håret. Selvom kulden har lettet sit tætte tæppe en smule herhjemme i Dk de seneste par dage, og solen titter en smule frem, mens fugle kvidre stille, så er ikke ensbetydende med ferie. Det er dejligt og opløftende, men jeg kan godt mærke, at jeg har brug for mere.

Der er mange ting, der gør hverdagen svær lige nu og selvom, at jeg egentligt synes, at T og jeg er stærke samt positive og virkelig forsøger at få det bedste ud af vores situation - så er det ikke altid lige sjovt eller nemt. Vores tid hver for sig, travlhed på hvert vores job, mine smerter og behandling er svært at få til at gå op med en hverdag, hvor vi samtidig også gerne vil have tid, energi og overskud til at se vores familie og venner noget mere, nyde hinanden, prioritere vores træning og at forsøge at forfølge nogle drømme. Men vi hænger i, tror på at det hele nok skal gå og gør et ihærdigt forsøg på at hægte op i os selv og hinanden samt mindes om, at vi også skal huske at nyde processen. Vi kan godt have det godt, selvom vi står ved en skillevej, selvom der er ved at ske en masse ting, selvom det ikke altid er helt så lige til, selvom alt ikke går som håbet. Vi ved aldrig, hvad morgendagen bringer og nogle gange kan det faktisk være ok. Det vi kan gøre, er at være i det, vi er i lige nu og at nyde det gode i de øjeblik, vi skaber samt forsøge at skabe endnu flere af sådanne gode øjeblikke.


mandag den 13. august 2018

14 dages Challenge: Taknemlig

Hvis du følger med på min IG @carmadk så har du måske set den challenge, jeg var igang med for lidt tid siden. Den går simpelthen ud på, at man dagligt, i 14 dage, poster et billede af 3 ting (nedskrevet eller med foto), som man er taknemlig for. Det kan være alt mellem himmel og jord, og du bestemmer helt selv, hvad du vil fremhæve. Bare du gør det oprigtigt og gør det hver dag.


Mit formål med dette er at sprede noget positivitet, glæde og taknemlighed. Vi stopper alt for sjældent op og tænker over vores hverdag og de ting, der beriger den. Jeg er godt igang, og det har faktisk ikke været så svært. Men det er så livsbekræftende, dejligt og energigivende en øvelse, som jeg tror på, kan give den samme følelse for mange andre. Så hermed min opfordring: Hop med på vognen! Start op når du har lyst - men hvorfor ikke idag? Og inspirer gerne andre til også at prøve at få mere positivitet ind i deres hverdag. Ikke fordi de er triste, sørgelige mennesker - nej, det er noget for os allesammen! Om du i forvejen er en munter person men massere af livsglæde eller ej, så tror jeg på, at den her lille øvelse kun kan være en dejlig måde at reflektere omkring sin dag på.

Jeg laver gerne øvelsen ved sengtid eller om morgenen, når jeg står op og ser tilbage på den forgangene dag. Det er så dejligt bekræftende og formår at få mig til at fokusere på de positive ting ved min hverdag. Og det gør mig simpelthen lige det ekstra glad! Prøv selv.

Brug gerne hashtag #taknemlighverdag og tag @carmadk - lad os inspirere hinanden til at nyde hverdagens små og store øjeblikke endnu mere, til at fokusere mere på de dejlige ting ved her dag og til at udvise taknemlighed for livet som det er.

onsdag den 18. april 2018

Tips til at vende de dårlige dage

Når man bare ikke har de aller bedste dage for tiden, så hjælper det lidt at forkæle sig selv. Det er nu ikke fordi, at der er sket noget. Jeg går bare og er småpresset på jobbet, mangler energi, har ondt i benet og drømmer om at foretage mig en masse spændende ting, der bare ikke lige synes at kunne lade sig gøre pt. - og nårh ja, så spekulerer og spekulerer vi i huskøb!


Så det er ikke  noget voldsomt, som i nok kan høre, og jeg tænker egentligt, at det nok snart skal vende igen. Men jeg gør da også mit for det, og jeg tænker, at andre måske står i samme båd og kunne bruge nogle af mine fif. Udover at hygge lidt ekstra om mig selv, så er jeg begyndt på at...


- Lave lister med arbejdsopgaver på jobbet og prioritere dem efter, hvad der haster samt at omstrukturere i min kalender, så der også er bare lidt luft indimellem til at "ånde".

- Holde min træning ved lige og sørge for at udføre dem, selvom jeg er træt og egentligt ikke rigtig gider. Det giver mig bare ekstra energi. Og derudover sørger jeg for at gå i seng i ordentlig tid og få den søvn, jeg behøver.

- Mærker efter i forhold til smerterne og sørger for at få slappet af, når der er behov for det - Eks. træner jeg mindre ben for tiden og bruger gerne mine aftener på at ligge og slappe af med computeren.

- Lave mig en plan for alle de ting, små som store, jeg gerne vil i den kommende tid og så sætte tid af til det. Jeg har bl.a. idag printet en kalender ud for de næste 3 måneder og er begyndt at sætte mine planer ind i kalenderen, så jeg er sikker på, at det bliver til noget.


Jeg håber, at mine små fif kan være til gavn for dig - og ellers så husk på, at det er helt normalt at have det lidt træls indimellem, og derfor behøver man jo ikke at gøre det helt vilde for at få det bedre. Som regel går det over af sig selv. Men indimellem kan det også være nødvendigt, og rart, at tage sagerne i egen hånd og få vendt situationen til det bedre.

torsdag den 15. marts 2018

Hold fast i noget godt..

Som nogle af jer måske har læst på mine insta stories, så er der sket noget helt forfærdeligt, der har efterladt os herhjemme i dyb sorg. Det er en meget hård tid lige nu, og jeg er desværre endnu ikke følelsesmæssigt klar nok til at kunne dele, hvad der er sket. Det kræver nok lige et par dage til. Men jeg er her endnu, og jeg kommer igennem hverdagen. Det er bestemt ikke nemt, men jeg holder ud..

Vi har alle forskellige måder at håndtere krisesituationer på, og der findes ingen opskrift på, hvad den "rigtige" metode er til at komme sig igennem sorg. Men jeg vil da gerne dele, at jeg gennem årene har lært, at det der virker bedst for mig, er at give mig selv lov og tid til at være ked af det.. til at sørge og til at synes, at det hele er så uretfærdigt. Fordi det er det, når sådan noget her sker! Derudover så hjælper det mig at få tingene på afstand og at aflede mig selv mest muligt, når smerten er aller værst. For mig er det ikke en flugt fra virkeligheden eller en måde at skubbe sorgen væk på. Den er der skam stadig - og den fylder helt enormt. Men det er sådan jeg overlever den første tid. Ellers kunne jeg slet ikke fungere. Og her er særligt også min kæreste guld værd. Han forstår, hvornår han skal spørge ind til, om jeg er ok, og hvornår han bare skal holde om mig eller forsøge at få mig til at tænke på noget andet - noget positivt.

Og særligt det her med positive tanker kan være simpelthen så svært, når vi er midt i en krisesituation, men om ikke andet, så er det noget af det, der virker for mig og derfor også noget, jeg idag vil dele med jer. Måske det virker for jer? Om ikke andet så er det et forsøg værd og det gør næppe mere skade end gavn. Måske flere af jer kender øvelsen med at nævne 3 positive ting fra din dag - det er det, jeg forsøger. Det kan være alt.. Men det skal være noget, som jeg er særligt glad for, stolt over eller som på anden vis kan minde mig om, at dagen, trods det forfærdelige og den trykkende sorg, stadig kan og bør være okay samt, at der ér lys derude.

Idag kan jeg nævne at...

... jeg har kunne koncentrere mig om andet end "det" i op til flere tilfælde.

... jeg havde en rigtig hyggelig gåtur med min skønne kæreste og nød den friske luft tidligere.

... jeg har hygget lidt om mig selv her til aften uden selvbebrejdende tanker.

Jeg ved ikke, om disse ting varer ved og er mulige imorgen eksempelvis. Men det er heller ikke det, det handler om. Det handler om, at disse ting er lykkes for mig idag. Og jeg er sikker på, at der også er noget, der vil lykkes for mig imorgen.




Har du mon selv oplevet dyb sorg, og har du oplevet nogle ting, der har virket rigtig godt for dig?

tirsdag den 9. januar 2018

Vend de dårlige dage

Sikke mange der har været forbi mit sidste blogindlæg omkring smerter og januarfortsætter. Det er bare så dejligt, at i vil læse med, og forhåbentligt får i også noget ud af mine skriverier og tanker. Ikke at det hele skal være ren fakta, men ofte kan det være virkelig dejligt at få indblik i andre måder at se tingene på, at udvide sin horisont, og så lade tankerne vandre omkring emner, som man ikke umiddelbart selv havde overvejet. Hvis bare mine skriverier kan gøre det for nogle af jer, så er jeg glad. Så er mit mål nået.


Anyhow.. Idag tænkte jeg, at jeg kunne tænke mig at vende et emne med jer, som jeg tænker, egentligt berører os alle, og som det kan være sjovt, tankevækkende, vigtigt, svært og meget personligt at rette blikket mod. Og i skal selvfølgelig være hjertens velkommen til at dele jeres tanker her på bloggen. Jeg vil rigtig gerne høre, hvilke tanker mine indlæg om muligt kan sætte gang i hos jer, og måske kan vi på den måde hjælpe hinanden til at opnå endnu bedre indsigt i os selv.

Jeg har tænkt en del over det her med at være træt, lidt presset, har lidt for meget at se til og ikke føle, at man når det helt vilde. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er stresset, eller at jeg har det hårdt for tiden. Jeg tror, at dette er en følelse, som vi alle kender til i større eller mindre grad, som som kan komme og gå. Hvad gør i, når i har det sådan? Og hvad er det bedste at gøre?

Ofte har jeg mest af alt lyst til at sove mere, springe nogle opgaver over, udsætte dem.. Men det er bare sjældent muligt. Faktisk er det pudsigt nok også på disse tidspunkter, at opgaverne ofte hober sig ekstra meget op - det føles faktisk som om, at der reelt set ér flere af dem, og jeg har svært ved at komme i seng i ordentlig tid, sover for længe om morgenen... og ja, det hele kører lidt i hårdknude. Når man har det hårdt og træls på den måde, så er det ofte dejligt at tage den helt med ro og bare få slappet af. Men det er bare ikke altid muligt.. Man kører fast og ender i en dum spiral, hvor det synes umuligt at komme ud af. Og alligevel formår man det jo altid.. Hvordan er ofte mig en gåde..

Men noget af det som jeg har fundet ud af, der hjælper mig, er faktisk at gøre lidt det stik modsatte af, hvad jeg egentligt føler, at jeg kan og lyster. Jeg står gerne endnu tidligere op, end jeg behøver, så jeg har ekstra tid til at gå og hygge om mig selv og tage den med ro fra morgenstunden, fremfor at skulle stresse afsted. Og selvom at jeg ikke føler, at jeg har tid, så lægger jeg flere ting ind i løbet af dagen, som jeg skal - men som samtidig også er ting, jeg ved, der gør mig i ekstra godt humør som eks. en længere træning, en mindre shoppetur, ansigtsmaske, fodbad, en telefonsnak med en god veninde eller min mor.. Ja, whatever works. Det gør simpelthen, at jeg føler, at jeg får noget mere ud af min dag, og at jeg får tid og ro til at gøre noget for mig selv. Det giver mig energi, og selvom at det er ting, der tager endnu mere af den tid, som man i forvejen ikke føler, at man har - ja, så føles det faktisk som om, at det giver dét ekstra, som man faktisk mangler.

At jeg så også formår at gøre disse ting, giver mig blot endnu mere energi og optimisme, og straks er spiralen vendt. Selvom at det kan lyde som det stik modsatte af, hvad man burde gøre sådan helt intuitivt, når man har en hård periode, så giver det alligevel bare så god mening. At være der for sig selv og give sig selv ekstra tid og ro til at nyde hverdagen, ikke stresse og at gøre noget af det, som man holder af, selv de helt små ting, det gør bare noget ved ens sindsstemning. På mange måder er det så simpelt men samtidig kan motivationen til at kaste sig ud i det være så svær at trumfe igennem. Men for mig er det dét værd - måske det også er det for dig?

Det har ikke været nogen raketvidenskab, som vi har været omkring idag. Men jeg håber alligevel, at denne snak om noget helt alment og hverdags genkendeligt som dette er blevet sat i perspektiv hos nogle af jer, og at det kan hjælpe til at få skabt en bedre hverdag på de dage, eller i de perioder, hvor det hele synes lidt ekstra dystert, hårdt og håbløst.

søndag den 7. januar 2018

Smerter og januarfortsætter

Der har været stille et stykke tid på bloggen. Jeg har forsøgt at opdatere min IG jævnligt, men ikke helt så meget, som jeg havde håbet. Det skyldes, at jeg har været ramt af slemme smerter hen over julen. Der er som sådan ikke rigtig kommet bedring på det endnu, men jeg har måske vænnet mig lidt mere til det. Jeg vil ikke komme ind på, hvad det handler om endnu. Og det skyldes, at jeg faktisk heller ikke er helt sikker selv. Jeg går stadig jævnligt til lægecheck, skanninger mv., men ingen er endnu 100% sikker på, hvad der er i vejen. På sin vis er jeg selv ret sikker, men jeg håber stadig, at det er noget andet, end jeg tror. Men nok om det for nu.. Jeg skal nok opdatere jer inden længe.


Et nyt år er nu startet, og vi er allerede kommet godt igang, men jeg synes nu alligevel, at det er på sin plads med den blog-obligatoriske "Nyt år"-skrivelse. 2017 har på mange måder været et fuldstændig omvæltende år for mig. Det har været helt vanvittigt hårdt på mange måder, og jeg har bl.a. mistet en af de mennesker, der har betydet mest for mig de sidste 14 år, og som jeg har talt med dagligt. Hvor har det dog været hårdt! Jeg har grædt i stride strømme, og det har væltet min verden. Alligevel har 2017 også budt på nogle af de mest fantastiske ting, der næsten helt ubeskriveligt har gjort mig så lykkelig og stolt. Jeg har fået en fuldkommen vidunderlig kæreste, som jeg nu bor sammen med, jeg har færdiggjort min uddannelse, fået et super spændende job og kan skrive hele 2 udgivelser på mit CV for 2017. Det har været et vandvittigt år.

Selvom det på mange måder har været et helt fantastisk år, så håber jeg alligevel, at 2018 bliver lidt mere stille. Jeg synes ikke helt, at jeg har brug for den form for ekstremiteter, som jeg måtte igennem i 17. Derfor har jeg også valgt at gøre noget lidt mindre dramatisk ud af mine nytårsfortsætter for i år. Fremfor at sætte nogle større mål, der skal opnås gennem året, så har jeg valgt, at jeg i stedet vil se hver ny måned som en ny mulighed og en ny start for at nå nogle mindre mål samt delmål. Bl.a. lyder mine "januarsfortsætter", at jeg vil:

- Fokusere på bedring af min hudlidelse. Jeg ved, det bliver en sej kamp, og at jeg ikke kommer ud af januar med fuldkommen perfekt hud, men jeg skal virkelig gøre noget aktivt nu for at nedbringe omfanget af min allergi. Det vil jeg gøre ved at være lidt ekstra god ved min hud, end jeg tidligere har været. Jeg vil gøre ekstra meget ud af at pleje min hud optimalt, sørge for massere af fugt og ro, gode nærende produkter og ikke at kradse, når kløen bliver slem. Det er måske lettere sagt end gjort, og indtil videre går det ikke for godt.. men nu skal det altså være!

- Fokusere på at få det bedre - ikke kun med min hudlidelse men også med mine førnævnte smerter. Selvom der ikke er så meget, jeg selv kan stille op lige nu, da der stadig er uvished om, hvad det er, så vil jeg lytte noget mere til min krop. Generelt synes jeg, at jeg er god til det, men jeg vil være ekstra opmærksom nu her, indtil jeg få mere viden om, hvad det er. Så må jeg tage en sygedag indimellem, hvis det er nødvendigt, droppe træning, gå tidligt i seng, droppe rengøringen mv. Andet nytter ikke.

- Få ryddet ud og solgt ud i nogle af de ting og sager, jeg ikke får brugt og måske endda slet ikke har brugt. Jeg har faktisk allerede fået solgt 3 ting i denne uge, så det synes jeg da er ret godt gået. Her er særligt Tradono min ven, men jeg overvejer da også at genfinde min vej på Trendsales og måske også nogle Facebookgrupper. Det er bedre, at tingene får et nyt hjem, hvor de bliver brugt, fremfor at ligger herhjemme bagerst i skabet.

De 3 ting lyder måske ikke af meget, men det er nogle overordnede mål, jeg har sat mig her for januar, og som jeg håber og tror på, at jeg kan gennemføre. De er måske ret forskellige, men hver især tror jeg på, at de vil kunne gøre min januar - og 2018 - endnu bedre og mere overskuelig. Jeg håber, at min pointe om "januarfortsætter" kan være til inspiration for andre, der også må have nogle delmål, som måske ikke synes "store nok" til at være for hele året, men som alligevel vil kunne gøre en kæmpe forskel for det nye år, vi nu er kommet ind i.

onsdag den 15. november 2017

Røre i andedammen og mit hjertebarn


Lige for tiden synes jeg, at der dukker det ene indlæg op efter det andet med 'røre i andedammen' rundt omkring på større såvel som mindre blogs af alskens art. Det at blogge er i sig selv blevet et omdiskuteret bloggeremne - og jo jo, jeg siger ikke, at det ikke er med rette. F. eks. læste jeg for nyligt et spændende og meget personligt indlæg hos Nicoline Praus (iøvrigt en rigtig dygtig blogger og helt igennem smuk og sød pige) omkring 'bagsiden af medaljen, som hun kaldte det, og omkring hvordan der eksisterer en høj grad af snobberi og konkurrence bloggere imellem. Jeg kan kun give hende ret - det findes!

Men dagens indlæg vil tage lidt afstand til dén del af 'bloggeremnet' og i stedet vil jeg sende en tak ud direkte fra hjertet. Jeg er i den seneste tid blevet fuldkommen overvældet over hvor mange, der læser mine indlæg her på bloggen, hvor mange der aktivt besvarer mine instastories på @carmadk og hvor mange oprigtige og hjertevarme beskeder jeg får. Det har væltet benene under mig og jeg ved ikke engang lige, hvad denne stigning skyldes - andet end at jeg simpelthen bare må have nogle helt igennem fantastiske følgere.

Egentligt føler jeg de sidste ar måneder følt skyld over, at jeg har forsømt bloggen og min IG lidt. Jeg har jo fået nyt job - eller nærmere mit første 'rigtige' job, efter jeg færdiggjorde min kandidat og det har været hårdt at vænne sig til. Spændende, lærerigt - men også hårdt. Så der har bare ikke været den samme tid og det same overskud til at blogge og poste interessante billeder. Der har ikke været helt stilstand, slet ikke - men det har bare ikke kunne blive til ligeså meget, som jeg har haft håbet op. Det er også tit (vel nærmest et par gange hver dag), at jeg får nogle super gode ideer til bloggen, men jeg får dem bare langt fra altid faktisk gjort til realiteter - og det ærger mig!

Men hey, hvis man lige stopper op og ser på det med et åbent sind, så tyder det jo egentligt bare på, at jeg jo er rigtig glad for bloggen og for jer mine skønne læsere. Og det håber jeg, at i kan mærke! I er jo så stor en del af at gøre denne blog til, hvad den er og jeg er så taknemlig for, når i ønsker at engagere jer og kommer med forslag til emner, som i f. eks. selv godt kunne tænke jer at vide mere omkring eller at høre min mening eller erfaring i forhold til. I er guld værd! Og det er jo også derfor, at jeg ærger mig sådan over, at jeg ikke kan få tid til det hele - det er jo fordi, at jeg vil det så meget.

Bloggen er vokset en hel del det seneste år og det er ikke kun i antal følgere - den er også vokset i mit hjerte. Jeg blogger ikke kun for at få et frirum og få afløb for mine tanker, min blog er lige så meget et hjertebarn af et projekt og noget jeg skaber sammen med jer. Så tak allesammen - tak til hver og en af jer derude fordi i er med til at få bloggen til at blomstre, fordi i hænger ved, fordi i engagerer jer og fordi i bakker op om mit hjertebarn. Uden jer var bloggen ikke blevet til det, den er idag <3 div="">

søndag den 5. februar 2017

5 måder at spilde tiden på - og ændre det!

Spildtid / at spilde tiden - Hvem kender det? Overspringshandlinger, tidsfordriv... Oh, we all know! Derfor er aftenens indlæg om netop dét; måder vi spilder tiden på og hvordan vi kan ændre det. Jeg har krydret med nogle af mine egne erfaringer og råd til, hvordan vi løser det! Tid er nemlig ikke altid, hvad vi har nok af vel?


  1. At tjekke emails igen og igen. Jeg gør det selv; tjekker min email flere gange dagligt og kommer til at sidde og dvæle i reklamemails mv. Og det er et problem, men så svært er det heller ikke at komme til livs. Det er et forstyrrende element og i stedet for at lade det afbryde vores tankestrøm og det arbejde, vi er igang med - så stop! Enten kan man sætte sig regler for eks. kun at måtte tjekke emails 5 gange om dagen eller endda kun 1 gang. Jeg vil selv gerne ned på 3 gange, hvilket jeg tænker er det mest optimale og så skal det være på tidspunkter, hvor jeg faktisk har tænkt mig at sætte mig ned og for svaret på mails og ikke bare tjekke. Så der er et formål!
  2. At være uorganiseret. Det kan skabe unødig spildtid og lede til stress i værste fald. Statistikker siger, at den gennemsnitlige personer bruger 12 dage årligt på at lede efter ting, de ikke kan finde. Løsningen siger jo sig selv; få orden i sagerne. Des mere, des bedre!
  3. At se tv. Selv holder jeg meget af en god film, en spændende dokumentar, serier - you name it! Men vi ved vidst alle, at det er en rigtig spildtidssynder. Selv er jeg begyndt på at holde en tv-fri dag om ugen. Det er ikke alle uger, det holder, men jeg forsøger og det er faktisk ikke noget, jeg virkelig savner, må jeg indrømme. Måske jeg en dag kommer op på to? Det er ikke usandsynligt! Hvad er løsningen så? Jo, planlæg noget andet hyggeligt at lave. Jeg har ofte sen aftentræning eller hygger om mig selv med ansigtsmaske, blogskrivning eller lign.
  4. Gosship. Man kan jo diskutere, om det er spild af tid. Men selv må jeg indrømme, at jeg godt kan komme til at bruge lidt for megen tid på at læse sladerblade og kigge på diverse alt for opreklamerede netartikler om kendte. Den tid kunne jo bruges mere fornuftigt på rigtige nyheder og faglitteratur.
  5. Tage for lang tid om at blive klar. Nu tænker jeg især om morgenen - på at finde tøj, lægge make-up, sætte hår osv. For mig hjælper det ofte, at jeg finder tøjet klar aftenen forinden og så tænker jeg ofte lige igennem, hvad jeg vil gøre mht. make-up og hår, så jeg ved, hvad jeg skal gøre næste morgen. Jeg lægger også gerne mine make-up produkter frem, finder smykker og alt andet klart. På den måde er det ofte også lettere at komme ud af sengen og igang. Det gør jeg evt. også med mit sportstøj, hvis jeg har morgentræning eller -hold. Så er det bare lettere at komme ud af sengen, når man straks kan hoppe i tøjet.

lørdag den 14. januar 2017

Nye muligheder

Hello mine skønne læsere,

Selvom at vi allerede er et godt stykke inde i januar 2017, så synes jeg alligevel, at vi lige skal stoppe op og se lidt indad og minde os selv om, at det nye år ikke kun betyder et nyt kalenderår i rækken, men ligeledes også er en super god motivationsfaktor for at byde et nyt år fuld af muligheder velkommen. Selvom at de fleste har de klassiske nytårsfortsætter, så tænker jeg: Hvorfor stoppe der? Hvorfor ikke 'bare' have et nytårsfortsæt om at gøre 2017 endnu bedre end de forgangende år?

Jeg faldt over dette inspirationsbillede og ville dele det med jer, fordi jeg synes, det faktisk rigtig fint illustrerer, hvor mange muligheder vi har for at gøre hver dag bedre og på ganske simpel vis! Hvis du ikke allerede er begyndt - så start nu. Det er aldrig for sent og bedre nu end aldrig. Måske lidt corny - Men lad os nu nyde hver dag og gøre hver dag super dejlig!


Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg