Viser opslag med etiketten Feel good. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Feel good. Vis alle opslag

onsdag den 22. januar 2020

At skabe lys i mørke tider

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret herinde. Der har været fuld gang i den ude i den virkelige verden, og tid har der ikke været meget af. Ligesom den tid der har været, har været kærkommen at bruge på min dejlige familie, mine venner og på en smule afslapning i ny og næ.

Jeg drømmer mig langt væk disse dage. Væk til mere fri - juleferien var slet slet ikke nok for mig. Jeg drømmer mig til varmere himmelstrøg, lette sommerkjoler, brusende bølger, brune ben og en kølig brise i håret. Selvom kulden har lettet sit tætte tæppe en smule herhjemme i Dk de seneste par dage, og solen titter en smule frem, mens fugle kvidre stille, så er ikke ensbetydende med ferie. Det er dejligt og opløftende, men jeg kan godt mærke, at jeg har brug for mere.

Der er mange ting, der gør hverdagen svær lige nu og selvom, at jeg egentligt synes, at T og jeg er stærke samt positive og virkelig forsøger at få det bedste ud af vores situation - så er det ikke altid lige sjovt eller nemt. Vores tid hver for sig, travlhed på hvert vores job, mine smerter og behandling er svært at få til at gå op med en hverdag, hvor vi samtidig også gerne vil have tid, energi og overskud til at se vores familie og venner noget mere, nyde hinanden, prioritere vores træning og at forsøge at forfølge nogle drømme. Men vi hænger i, tror på at det hele nok skal gå og gør et ihærdigt forsøg på at hægte op i os selv og hinanden samt mindes om, at vi også skal huske at nyde processen. Vi kan godt have det godt, selvom vi står ved en skillevej, selvom der er ved at ske en masse ting, selvom det ikke altid er helt så lige til, selvom alt ikke går som håbet. Vi ved aldrig, hvad morgendagen bringer og nogle gange kan det faktisk være ok. Det vi kan gøre, er at være i det, vi er i lige nu og at nyde det gode i de øjeblik, vi skaber samt forsøge at skabe endnu flere af sådanne gode øjeblikke.


tirsdag den 17. juli 2018

På det seneste...


... Har jeg arbejdet en hel masse. Jeg ville gerne have "sparet" lidt timer op til at kunne holde lidt ekstra fri her over sommeren, nu hvor jeg ikke har opsparet så meget som nyuddannet. Nu har jeg sparet det op, jeg gerne ville, og endda lidt til, så nu kan ferien bare komme an!

... Haft lidt for meget at se til på arbejdet. Så det har ikke været svært at spare de ekstra timer op. Desværre så tænker jeg, at jeg kører i et lidt for højt gear, til at jeg 100% kan følge med. Så jeg må nok skrue lidt ned igen. Jeg kan godt blive lidt for ivrig.

... Har jeg længtes efter at læse mere. Jeg har fået læst et par blade de sidste par dage, men derudover har jeg undersøgt lidt og fundet et par bøger, jeg vil ned og låne på biblioteket. Selvom vi har boet her i et år nu, er jeg endnu ikke blevet meldt ind på biblioteket, så det er vidst ved at være på tide.

... Har jeg haft det så nemt mht. madlavning. Fordi vi havde stort studentergilde for min bror i forrige weekend, så fik T og jeg en masse mad med hjem, og vores fryser har været fyldt med alskens godter, hvilket vi har nydt lige siden. Elsker det!

... Har jeg reddet mig en halsbetændelse. Desværre har jeg lagt noget mere syg det seneste år, end jeg plejer. Hvilket er rigtig ærgerligt, når jeg nu har et fuldtidsjob at passe og derfor må melde mig syg. Det er vidst anden halsbetændelse indenfor et år og derudover har jeg haft hold i ryggen og et slemt migræneanfald. Idag er jeg også hjemme og forsøger at få det bedste ud af dagen trods sygdom.

... Har jeg shoppet sommertøj, -sandaler og -accessories i stor stil og har lige så meget på min ønskeliste endnu. Så nu må vi se, om ikke jeg snart skal have en oprydning i skabet for at få plads til det hele.

... Har jeg overvejet, om leoprintet måske ikke også skulle finde vej til min garderobe. Faktisk har jeg den fineste leobikini, jeg endnu ikke har brugt, fordi jeg har været i tvivl, om leoprintet er for "teenage" til mig. Men hey, nu går alle jo med det!

... Har jeg overvejet, om vi skulle tage en afbudsrejse i august eller blive hjemme i DK's dejlige vejr - foruden den uge til Spanien, vi allerede har bestilt.

tirsdag den 6. marts 2018

Pæoner, avokado, iris.. Giv huden nærring i badet

/ Reklame /


Hvis du står og mangler en god shower gel, der føles dejlig på huden og dufter helt fantastisk uden at det springer hverdagsbudgettet eller er svær at få fat på, så synes jeg, at Palmolive er et rigtig godt bud. Jeg har købt deres produkter gennem mange år, og de skuffer nu aldrig. Disse shower gels koster omkring 20 kr., og det synes jeg er super billigt til hverdagsbrug. Men dem her giver også lige dét ekstra, da de simpelthen bare har en rigtig dejlig duft og blødgør huden rigtig lækkert, hvilket også er tiltrængt her i vinterkulden - især hvis man spørger mine ben..

So Luminous indeholder en skøn aroma af pæon og er desuden beriget med macadamia nøddeolie, der nærer huden, plejer og blødgør. So Fabulous indeholder blandt andet iris og avocado, der til sammen giver en skøn blid duft samtidig med, at den plejer i dybden. Selv er jeg begyndt at bruge avokadoolie på min vintertørre hud, og må sige, at jeg kan mærke effekt øjeblikkeligt. Avokado kan bare noget - og det er ikke kun lækkert på en rugbrødsmad eller i en salat.

Kender i ikke også det med, at man kan få så tør hud, at det nærmest skæller og klør? Det kan jeg i hvertfald få (desværre også lidt for ofte grundet min allergi), og så er det altså bare dejligt med nogle produkter, der med det samme går ind og køler samt stopper kløen. Og når jeg bruger kropsolier, så er det også med til at forebygge, at min hud bliver så tør. Det er vigtigt, at vi passer på vores hud her i kulden, da det er hårdt og slider på os - og vi vil jo gerne bibeholde en smuk hud mange år endnu.

torsdag den 15. februar 2018

I love to...

Hvis du er en af de heldige, der har vinterferie (det har jeg desværre ikke) eller mangler et par gode ideer til lidt ekstra hygge her i vintervejret, så læs med her. Selvom jeg arbejder en hel del og ikke kan sige mig fri for, at mine arbejdsuger ligger på 42 timer+ for tiden, så bliver der skam også plads til hygge. Blandt andet holder jeg af at...

.... Være sammen med de mennesker, jeg elsker. Det kan f. eks. involvere en hyggelig gåtur, spændende oplevelser, cafebesøg og meget mere.



.... Læse nettet tyndt for lige det, der falder dig ind. Jeg kan snildt få flere timer til at gå med at se på madopskrifter, nyeste modetrends, plantevejledninger, boligtilbehør, sundhedsfremmende egenskaber ved diverse fødevarer, styrketræningsteknikker, teorier om selvudvikling og meget meget mere. Jeg elsker at researche, og hvis jeg falder over noget interessant i et nyhedsbrev eller andet, så er det simpelthen bare så spændende at undersøge og blive klogere. Lidt nørdet måske - but I love it.


... At træne. Jo, indimellem er det da ikke det, jeg har allermest lyst til, og det kan da godt føles som en sur pligt til tider. Men det er lige til, at jeg først kommer igang. Jeg elsker det! Om det er sammen med andre eller alene, så er træning mit frirum, og jeg savner det faktisk hver dag, hvor jeg ikke kommer afsted.


... Når det så er sagt, så elsker jeg virkelig også bare at slappe heeelt af. At krybe i en vamset stor bluse, de tykke strikke strømper og gerne ind under et tæppe på sofaen med en dejlig kop varm te. Mm... Det er så dejligt! Og indrømmet, så er jeg måske nok lidt te-afhængig. Jeg skal gerne have te som det første om morgenen, gerne en kop om formiddagen,når arbejdet rigtig er kommet igang, en kop om eftermiddagen når jeg kommer hjem og en kop til aftenhyggen inden sengetid. Og når ja, så kan der da også godt lige ryge et par stykker derimellem, hvis jeg eks. sidder i møde, skal ud og køre eller andet.


... Lidt i samme boldgade så elsker jeg altså også bare at hygge med noget lækkert. Hvem gør ikke det? Det behøver ikke være sådan en stor flødekage som ovenstående (som jeg iøvrigt delte med min veninde - den var jeg ikke kommet igennem selv!), men kan også være en lækker portion snittet frugt, nødder, skyr med müsli eller andet. Det er mere det her med hyggen omkring det, som jeg bare elsker. At forberede lidt lækkert, sætte sig til rette og bare hygge om sig selv eller i selskab med andre. Det er da dejligt.


... Hvis jeg har god tid og lidt mere energi, så holder jeg ret meget af at sætte mig til rette foran mit sminkebord og lægge forskellige make-up looks. Jeg elsker at prøve forskellige produkter af, teste forskellige looks, farvesammensætninger mv. af. Og det er det samme med negle og hår. For mig er det velvære og ultimativ forkælelse og migtid. Det er egentligt også for at øve mig lidt på nogle alternativer til hverdagsmakeuppen eller mere festlige looks, og jeg elsker at finde god inspiration på eks. instagram eller i facebookgrupper og lade mig inspirere til selv at prøve noget af herhjemme.

tirsdag den 9. januar 2018

Vend de dårlige dage

Sikke mange der har været forbi mit sidste blogindlæg omkring smerter og januarfortsætter. Det er bare så dejligt, at i vil læse med, og forhåbentligt får i også noget ud af mine skriverier og tanker. Ikke at det hele skal være ren fakta, men ofte kan det være virkelig dejligt at få indblik i andre måder at se tingene på, at udvide sin horisont, og så lade tankerne vandre omkring emner, som man ikke umiddelbart selv havde overvejet. Hvis bare mine skriverier kan gøre det for nogle af jer, så er jeg glad. Så er mit mål nået.


Anyhow.. Idag tænkte jeg, at jeg kunne tænke mig at vende et emne med jer, som jeg tænker, egentligt berører os alle, og som det kan være sjovt, tankevækkende, vigtigt, svært og meget personligt at rette blikket mod. Og i skal selvfølgelig være hjertens velkommen til at dele jeres tanker her på bloggen. Jeg vil rigtig gerne høre, hvilke tanker mine indlæg om muligt kan sætte gang i hos jer, og måske kan vi på den måde hjælpe hinanden til at opnå endnu bedre indsigt i os selv.

Jeg har tænkt en del over det her med at være træt, lidt presset, har lidt for meget at se til og ikke føle, at man når det helt vilde. Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er stresset, eller at jeg har det hårdt for tiden. Jeg tror, at dette er en følelse, som vi alle kender til i større eller mindre grad, som som kan komme og gå. Hvad gør i, når i har det sådan? Og hvad er det bedste at gøre?

Ofte har jeg mest af alt lyst til at sove mere, springe nogle opgaver over, udsætte dem.. Men det er bare sjældent muligt. Faktisk er det pudsigt nok også på disse tidspunkter, at opgaverne ofte hober sig ekstra meget op - det føles faktisk som om, at der reelt set ér flere af dem, og jeg har svært ved at komme i seng i ordentlig tid, sover for længe om morgenen... og ja, det hele kører lidt i hårdknude. Når man har det hårdt og træls på den måde, så er det ofte dejligt at tage den helt med ro og bare få slappet af. Men det er bare ikke altid muligt.. Man kører fast og ender i en dum spiral, hvor det synes umuligt at komme ud af. Og alligevel formår man det jo altid.. Hvordan er ofte mig en gåde..

Men noget af det som jeg har fundet ud af, der hjælper mig, er faktisk at gøre lidt det stik modsatte af, hvad jeg egentligt føler, at jeg kan og lyster. Jeg står gerne endnu tidligere op, end jeg behøver, så jeg har ekstra tid til at gå og hygge om mig selv og tage den med ro fra morgenstunden, fremfor at skulle stresse afsted. Og selvom at jeg ikke føler, at jeg har tid, så lægger jeg flere ting ind i løbet af dagen, som jeg skal - men som samtidig også er ting, jeg ved, der gør mig i ekstra godt humør som eks. en længere træning, en mindre shoppetur, ansigtsmaske, fodbad, en telefonsnak med en god veninde eller min mor.. Ja, whatever works. Det gør simpelthen, at jeg føler, at jeg får noget mere ud af min dag, og at jeg får tid og ro til at gøre noget for mig selv. Det giver mig energi, og selvom at det er ting, der tager endnu mere af den tid, som man i forvejen ikke føler, at man har - ja, så føles det faktisk som om, at det giver dét ekstra, som man faktisk mangler.

At jeg så også formår at gøre disse ting, giver mig blot endnu mere energi og optimisme, og straks er spiralen vendt. Selvom at det kan lyde som det stik modsatte af, hvad man burde gøre sådan helt intuitivt, når man har en hård periode, så giver det alligevel bare så god mening. At være der for sig selv og give sig selv ekstra tid og ro til at nyde hverdagen, ikke stresse og at gøre noget af det, som man holder af, selv de helt små ting, det gør bare noget ved ens sindsstemning. På mange måder er det så simpelt men samtidig kan motivationen til at kaste sig ud i det være så svær at trumfe igennem. Men for mig er det dét værd - måske det også er det for dig?

Det har ikke været nogen raketvidenskab, som vi har været omkring idag. Men jeg håber alligevel, at denne snak om noget helt alment og hverdags genkendeligt som dette er blevet sat i perspektiv hos nogle af jer, og at det kan hjælpe til at få skabt en bedre hverdag på de dage, eller i de perioder, hvor det hele synes lidt ekstra dystert, hårdt og håbløst.

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg